Danske kroner
| Danske kroner donsk króna (færøsk) danskinut koruuni (grønlandsk) | |
|---|---|
| DKK | |
| Officiel møntfod i |
 Danmark Grønland Færøerne1 |
| Inflation | 0,8% (2013) (Danmarks Statistiks statistikbank[1]) |
| ERM | |
| Siden | 13. marts 1979 |
| € = | 7.43459 kr. |
| Bånd | 2.25% |
| Underenhed | |
| 1/100 | øre |
| Tegn | |
| Symbol | kr. |
| Pluralis | |
| Pluralis | kroner |
| øre | øre |
| Mønter | |
| Mønter | 50-øre, 1, 2, 5, 10, 20 kroner |
| Sedler | |
| Sedler | 50, 100, 200, 500, 1000 kroner |
| Centralbank | |
| Centralbank | Danmarks Nationalbank |
| Hjemmeside | www.nationalbanken.dk |
| Prægning | |
| Prægning | Den Kgl. Mønt |
| Hjemmeside | www.kgl-moent.dk |
Denne artikel omhandler den danske valuta. Opslagsordet har også en anden betydning, se Kronregalier#Danmark.
-
"DKK" omdirigeres hertil, men kan også referere til Dansk Kennel Klub.
Den danske krone (forkortet kr. eller DKK) har været den officielle valuta i Danmark, Grønland og Færøerne siden 1. januar 1875.[2] Både ISO-koden "DKK" og forkortelsen "kr." er i almen brug. Valutaen omtales på engelsk officelt som "Danish krone" og somme tider i uofficiel sprogbrug som "Danish crown".[3]
En krone er underopdelt i 100 øre, hvilket ord muligvis stammer fra latin aureus.[4] Danmark fører fastkurspolitik, sådan at kronens valutakurs er bundet til euroen via ERM II-aftalen.
1 krone = 100 øre.
Danske gyldige mønter findes i følgende udgaver:
Danske gyldige pengesedler findes i følgende udgaver:
Til specielle lejligheder er der også udstedt gyldige mønter i andre store enheder som 100 kr., 200 kr., 500 kr og 1000 kr.
Udover de gyldige findes som samleobjekt for møntsamlere tidligere gangbare mønter i følgende udgaver: 1 øre, 2 øre, 5 øre, 10 øre, 25 øre og ½ kr. og sedler i følgende udgaver: 1 kr., 5 kr., 10 kr., 20 kr.
Historie
Den første danske mønt med kongens navn og landets navn er Svend Tveskægs mønt, der blev præget i et forholdsvis beskedent antal, formentlig som en slags prestigemønt, omkring 995. [5] Mønternes værdi rettede sig i mange år efter det materiales værdi som de var lavet af.[6]
Senere blev møntprægningen samlet på to steder i Helstaten: Altona (perioden 1842-1861, møntmærke: rigsæble) og København (fra 1841, møntmærke skiftevis krone og hjerte, fra 1873 fast møntmærke: hjerte).[7][8]
Kroner og øre blev indført ved en lov i 1873 og taget i brug 1. januar 1875, hvor de afløste rigsdaleren. 1 daler sattes da til 2 kroner, 1 mark til 33 1/3 øre og 1 skilling til 2 øre.
Samtidig indførtes den Skandinaviske møntunion, der fungerede frem til 1. verdenskrig. I møntunionen var mønternes værdi baseret på, at ét kg fint guld blev sat til en værdi af 2.480 kr.
Den 1. oktober 2008 blev 25-øren afskaffet, og 11. august 2009 blev en ny seddelserie, Serie 2009, introduceret. Første seddel var en 50-kroneseddel. Seriens introduktion fuldførtes i maj 2011 med indførelsen af den nye 1000-kroneseddel.[9]
Kronens forhold til euro
Danmark valgte at beholde kronen som valuta da en række andre EU-medlemmer afskaffede deres egen hidtidige selvstændige valuta til fordel for den fælles mønt euroen. Ifølge EU-traktaten er Danmark sammen med Storbritannien de eneste EU-lande, der ikke principielt er forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt. I en folkeafstemning i 2000 sagde det danske folk nej til euroen med 53,2 % af de afgivne stemmer imod og 46,8 % for euroen. En ny folkeafstemning diskuteres somme tider, men er ikke aktuel for tiden, hvor meningsmålinger viser et ret stort flertal imod at erstatte kronen med euroen. [10]
I stedet for at indføre euro trådte Danmark i 1999 ind i det nye europæiske fastkurssamarbejde, ERM II, der afløste det tidligere samarbejde ERM. I ERM II er euroen ankervaluta. Kronens centralkurs over for euro, 746,038 kr. pr. 100 euro, er beregnet ud fra centralkursen over for D-mark, som den danske krone tidligere havde fast kurs til. I praksis har Nationalbanken dog sørget for, at valutakursen holder sig inden for et meget mere snævert bånd, i årene 2004-2009 med et udsving på kun +/- 3 øre pr. Euro.
ERM II skal sikre et stabilt kursforhold mellem kronen og euroen, men er ikke helt problemfri. Den svenske nationaløkonom Lars Pålsson Syll ved Malmös Högskola mener, at den stærke danske krone har ført til en svækket dansk konkurrenceevne, stigende lønninger, inflation og høj rente.[11] Da finanskrisen kom, valgte mange landes centralbanker at sænke deres pengepolitiske renter for at stimulere økonomien, mens Danmark faktisk en overgang måtte hæve renten for at fastholde fastkurspolitikken overfor euroen.
Udover Danmark og euroområdet deltager Litauen p.t. i ERM II-samarbejdet.
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Fodnoter
- ^ PRIS9: Forbrugerprisindeks, gennemsnitlig årlig inflation (1900=100) efter type. Hentet 18. juli 2014.
- ^ History of Danish coinage - Denmarks Nationalbank - kgl-moent.dk/ Accessed 12 April 2012.
- ^ Hjemmesiden for virksomheden OANDA. Hentet 18. juli 2014.
- ^ Øre - Ordbog over det danske Sprog. Hentet 18. juli 2014.
- ^ Hjemmesiden: "Danske museer online" d. 11/5-2010:"Svend Tveskægs mønt"
- ^ Währungen: Dänische Krone www.finanzinform.de, hentet 26. April 2010
- ^ Møntmærke
- ^ Danmarks Nationalbank dette er grunden til, at alle danske mønter fortsat har et hjerte i tekstranden
- ^ Nationalbankens hjemmeside om Serie 2009
- ^ ”Nej”-sidens forspring skrumpet en smule. Notat fra Danske Bank, 24. marts 2014. Hentet 18. juli 2014.
- ^ Danskene rømmer til Sverige – - Verden – Aftenposten.no