Danske monarkers valgsprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. De danske kongers tradition med valgsprog var en måde for monarken at udtrykke en eller flere værdier som vedkommende ønskede skulle præge landet. I tidligere tider optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne, ofte skrevet på latin.

Monark Regeringstid Valgsprog Latinsk eller anden version
Christian 1. 1448-1481 Dyden viser vejen VIRTUTI MONSTRANTE VIAM
Hans 1481-1513 For lov og flok PRO LEGE ET GREGE
Christian 2. 1513-1523 Så var det beskikket SIC ERAT IN FATIS
Frederik 1. 1523-1533 Intet uden Gud NIHIL SINE NUMINE
Christian 3. 1536-1559 Ske Herrens vilje SPES MEA SOLUS DEUS
Zu Gott mein Trost allein (Tysk)
Frederik 2. 1559-1588 Mit håb er Gud alene DEUS REFUGIU ET FIDUSIA MEA
Mein Hofnung zu Godt allein (Tysk)
Christian 4. 1588-1648 Fromhed styrker rigerne REGNA FIRMAT PIETAS
Frederik 3. 1648-1670 Herren være mit forsyn DOMINUS PROVIDEBIT
Christian 5. 1670-1699 Med fromhed og retfærdighed PIETATE ET IUSTITIA
Frederik 4. 1699-1730 Herren være min hjælper DOMINUS MIHI ADIUTOR
Christian 6. 1730-1746 For Gud og folket DEO ET POPULO
Frederik 5. 1746-1766 Med klogskab og standhaftighed PRUDENTIA ET CONSTANTIA
Christian 7. 1766-1808 Fædrelandets kærlighed er min berømmelse GLORIA EX AMORE PATRIAE
Frederik 6. 1808-1839 Gud og den retfærdige Sag -
Christian 8. 1839-1848 Gud og Fædrelandet -
Frederik 7. 1848-1863 Folkets Kærlighed, min Styrke -
Christian 9. 1863-1906 Med Gud for Ære og Ret -
Frederik 8. 1906-1912 Herren er min Hjælper -
Christian 10. 1912-1947 Min Gud, mit Land, min Ære -
Frederik 9. 1947-1972 Med Gud for Danmark -
Margrethe 2. 1972- Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke -