Danske stednavne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Stednavne giver mulighed for at udlede viden om landområders tidlige historie med hensyn til bebyggelse, samfundsstruktur og samfærdsel og er en vigtig kilde til Danmarks tidlige kulturhistorie.

Danske stednavnes afgrænsning[redigér | redigér wikikode]

Stednavneformer, der forekommer i Danmark, er ikke altid alene begrænset til dette område men kan ligeledes forekomme i andre lande (sprogområder), og ligeledes kan enkelte stednavne forekommende i Danmark anses som fremmede, idet deres hovedområde ligger uden for Danmarks historiske grænser.

Enkelte stednavnetyper, fx bebyggelsesnavne på -inge, -sted og -um (= olddansk hēm) forekommer i alle germanske sprog (tysk -ingen, -stedt, -heim; engelsk -ing, -stead, -ham) og er således ældre end disse sprogs opsplitning. Senere opstod en skarp sproggrænse fra Egernførde syd om Hedeby og langs Danevirke og Trene til Husum, som er sydgrænsen for danske stednavne.

Da grænserne mellem de nordiske sprog derimod aldrig har været skarpe, forekommer de fleste af Danmarks stednavnetyper over hele Norden, og bør rettelig behandles under et med svenske og norske navne. Mange af dem har dog karakteristiske danske former, der også kendetegner Skåne og Halland, mens Blekinge i stednavnemæssig henseende overvejende er en fortsættelse af Småland.

Desuden findes i Danmark kun ganske få stednavne fra andre sprog, blandt andre enkelte vendiske navne i det sydlige Danmark og frisiske navne i Vadehavsområdet.

Former og betydninger[redigér | redigér wikikode]

Danske stednavne kan inddeles efter i hovedsagen tre retningslinier:

  1. hvad, de betegner (stednavneklasser);
  2. deres opbygning (en-, to- eller flerledddede former);
  3. deres betydningsmæssige indhold.

Stednavneklasser[redigér | redigér wikikode]

Danske stednavne kan inddeles efter hvad, de betegner:

  1. større eller samlede landområder (fx øer, halvøer)
  2. mindre landområder (fx syssel, herred)
  3. landskabselementer, såkaldte "naturnavne" (vandløb, højdedrag, fremspring mv)
  4. bebyggelsesnavne
  5. marknavne.

Stednavne inddeles oftest i bebyggelsesnavne, der direkte betegner menneskelig bebyggelse, og naturnavne, der betegner landskabelige træk så som søer og vandløb, terrænformationer og bevoksning. Naturnavnes betydning kan dog også, uden afledning eller bøjning, udvides til at betegne nærliggende bebyggelse (Lemvig, Karrebæksminde (= munding)).

Da danske bebyggelsesnavne sproghistorisk set er mere konstante, hvorimod naturnavne har en tendens til at udskiftes gennem tiden, vil de førstnævnte ofte have et ældre præg og være de sværest gennemskuelige med hensyn til etymologi.

Sammensatte og usammensatte typer[redigér | redigér wikikode]

Ligeledes kan stednavne inddeles i to grundtyper:

  1. sammensatte stednavne (to- eller flerleddede),
  2. usammensatte stednavne, såkaldte kortetyper.

De hyppigste danske navnetyper, de sammensatte stednavne, består ligesom i mange andre sprogområder af en sammensætning af to sprogled, kaldet for- og efterled. De sammensatte stednavnes led består består af sprogenes nominale ordforråd, det vil sige navneord og tillægsord, idet den almindeligste stednavnetype er kombinationen af to navneord, enten ved sammensætning eller ved sammenbinding med ejefald, eller kombinationen af et tillægsord og et navneord. For- og efterled undersøges hver for sig. Efterleddene viser sig at optræde i en begrænset antal, men hver for sig i forholdsvis mange tilfælde. Derfor inddeler stednavneforskningen som hovedregel først stednavnene efter deres efterled. Efterfølgende undersøges for efterleddet blandt andet hvilke forled, de har: landskabsbetegnelser, kulturbetegnelser, fællesbetegnelser, personnavne eller andet. Ofte viser der sig at være en karakteristisk fordeling, hyppig forekomst eller omvendt manglende forekomst mellem typer af forled og et bestemt efterled. Navne kan også være dannet med aflednings- eller endog bøjningsefterled.

I Danmark findes også enleddede stednavne. Disse viser sig at kunne opdeles i dem, der består af ord, som fortsat anvendes, og som ofte betegner let forståelige landskabsforhold (Bjerg, Dal, Holm, Kær, Lund, Næs med flere), og dem, der er dannede ved afledning (-n, -s, -und, -t).

Reciprokering[redigér | redigér wikikode]

Hvis en bebyggelse i historiens løb opdeles i flere, eller hvis det er nødvendigt at skelne mellem enslydende navne, der kan forveksles, kan de udvides med ekstra led, der sætter dem i forhold til hinanden, gerne adjektiviske som Nørre, Sønder, -ovre, -nedre osv.; men substantiviske udvidelser som Kirke Hvalsø, Sø Torup og Tveje Merløse eller kombination med et andet stednavn som Snoldelev Hastrup og Nykøbing Falster forekommer også. Denne udvidelsesproces kaldes reciprokering.

Stednavnenes betydningsmæssige indhold[redigér | redigér wikikode]

I langt de fleste tilfælde vil det være muligt umiddelbart at forstå et stednavns betydningsmæssige indhold. I andre tilfælde vil dette indhold fremstå, hvis man søger tilbage til de tidligste kilder, hvor stednavnets oprindelige stednavneform forekommer. Som eksempel kan nævnes, at den nordøstsjællandske landsby Tikøb benævnes i Esrum Klosters jordebog 1158-77 "Tiwitcop". Ordet er treleddet: efterleddet -cop betyder -køb, det vil sige "købt ejendom". Forleddet menes at være Tīwitha-, der formentlig skal opdeles i Tī-, en guddom, og with, ved eller skov, samlet således Tiwith eller "gudeskoven", et navn der måske har sin parallel i det svenske Tiveden.[1]

Danske stednavnes tidsfæstelse[redigér | redigér wikikode]

Et vigtigt led i udforskningen af danske stednavne er selvsagt deres tidsfæstelse. Stednavne i Danmark nævnes første gang i kilder fra 1200-1400-tallet, blandt andet i Kong Valdemars Jordebog, men er langt ældre. Mange navne stammer fra Germansk Jernalder, og mange fra Vikingetiden. En række stednavneformer synes først at være taget i brug i middelalderen eller senere. Navneforskere er i dag forsigtige med en nøjagtig datering af navnene, men i danske stednavnes tilfælde kan flere holdepunkter for en tidsfæstelse i hovedtræk findes i England.

Når stednavneforskerne vil tidsfæste stednavne, bruger de dels sproglige, dels fordelings- og udbredelsesmæssige fremgangsmåder.

Således viser sprogforskningen, at der blandt de allerældste stednavne i Danmark findes en del ønavne, fx Fyn, Als, Mors med flere, der er dannede med germanske afledningssuffikser (-n, -s), der viser sig ikke længere at være produktive ved Folkevandringstidens germanske bosættelse i England. Disse navne må derfor være ældre end denne germanske bosættelse fra 400-tallet e.Kr., det vil sige fra før Germansk Jernalder.

I udbredelsesmæssig henseende er det først og fremmest danske stednavne-endelsesformers forekomst i Danelagen (og Normandiet), der har været vejledende for en (grov) tidsfæstelse af stednavne til tre hovedtyper:

  1. de endelser, der var i anvendelse i vikingetiden, da bosættelserne i Danelagen og Normandiet fandt sted;
  2. de endelser, der er ældre og ophørt med at være i brug til navngivning allerede inden vikingetiden;
  3. de endelser, der først er taget i brug til navngivning efter vikingetidens ophør.

I Jernalderen er de typiske efterled (eller afledningssuffikser) -ing(e), -sted og -um (= hēm) samt -lev og -løse, hvoraf de første har en fællesgermansk udbredelse, hvorimod de sidste forekommer i mere afgrænsede områder.

En hovedkilde til stednavneendelser, der var i brug i Vikingetiden, er forekomsten af disse i Danelagen i Østengland, som danske vikinger bebyggede fra slutningen af 800-tallet, idet navnene her afspejler denne tids nordiske navneskik. Hermed er det muligt at bestemme, hvilke navnetyper der, også i selve Danmark, hører hjemme i denne tid. Det drejer sig typisk om efterleddene -by, -toft(e) og -torp (> -trup, -drup, -rup).

Kristendommens indførelse i Norden og dens indflydelse på personnavneskikken giver også vigtige fingerpeg om Vikingetidens stednavneskik, hvis navnets forled er et personnavn eller betegner kirkelige forhold (fx Bistrup = biskops torp).

Fra tidlig middelalder er efterleddene -bøl(le), -have, -køb, -løkke, -ris, -rød og -tved typiske. Også rent sproghistoriske kriterier som fravær af omlyd eller af forskellige ældre ejefaldsendelser i forleddet kan medvirke til at datere stednavne til denne periode, da ingen af delene er produktive efter Vikingetidens afslutning.

Danmarks stednavneforråd må i sammenligning med andre europæiske landes betegnes som præget af uforandrethed og ensartethed, idet området ikke har oplevet sprogskifter i den periode, hvor navnene er givet; således er de ældste navnes sprogtrin, urgermansk og urnordisk, ophav til senere navnes sprogtrin, oldnordisk og olddansk, lige til det i dag talte sprog; centraleuropæiske og østeuropæiske stednavnetyper rummer derimod ofte flere lag, keltiske, romanske, germanske og slaviske.

Kilder for stednavneforskningen[redigér | redigér wikikode]

Hovedkilderne for stednavneforskningen er de middelalderlige breve eller diplomer: skøder, testamenter, mageskifter, tingsvidner og lignende. De fleste af disse blev skrevet på latin i tidligste middelalder, dansk (og i Sønderjylland plattysk) vinder først frem hen imod middelalderens slutning. Mange af de ældste kilder kendes kun i senere afskrifter, idet mange oprindelige dokumenter er gået tabt ved krige, ildebrande og på anden måde. Det skønnes, at måske kun 1% af de oprindelige, middelalderlige kilder er bevarede til nutiden. Værdien af afskrifterne er vekslende og vil bero på afskriverens omhu med hensyn til at gengive originalens sprog.

En anden vigtig kilde er jordebøgerne, blandt hvilke Kong Valdemars Jordebog fra første halvdel af det 13. århundrede er særlig vigtig, idet denne kilde indeholder et meget stort antal stednavne og tilmed fra flere landsdele (Falsterlisten, Ølisten), herunder Estlandslisten, der er en vigtig kilde for estisk stednavneforskning. For Sjællands vedkommende kan nævnes Roskildebispens Jordebog fra 1370-erne, for Sønderjyllands vedkommende Slesvigbispens Jordebog fra 1462, for Jyllands vedkommende Aarhus Kapitels Jordebog fra omkring 1315, men måske med forlæg tilbage fra 1282, for Ribe Stifts vedkommende kan nævnes Ribe Oldemoder fra omkring 1330.

Af betydning for stednavneforskningen er tillige de dødelister og gavebøger, der er opbevarede ved kirkelige institutioner, blandt andre Necrologium Lundense og Liber Dacitus Lundensis, der begge stammer fra Lund og blev ført i det 12. århundrede.

Blandt andre kilder kan nævnes Adam af Bremens fremstilling af de hamborgske ærkebispers historie og Saxo, der også har vigtigt stednavnestof.

Kun undtagelsesvis inddrages nyere kilder så som ejendomsmatrikler fra 1600-tallet, og de tillægges som hovedregel ikke afgørende værdi, hvis der findes andre og ældre kilder.

Endelig bør nævnes, at sprogforskerne lægger vægt på sproglig udtalelse (dialektudtale) af stednavne og har udført et stort arbejde for at indsamle viden om disse. Forklaringen er, at dialektudtale kan afspejle en gammel sprogform, som tidligt er opgivet i skriftlige omtaler.

Danske stednavnes for- og efterled[redigér | redigér wikikode]

Typiske forled i bebyggelsesnavne[redigér | redigér wikikode]

Stednavnes forled er i sagens natur overordentlig talrige, men kan opdeles i forskellige klasser. Det kan være en personbetegnelse, oftest et navn, hvorved angives, at en bebyggelse eller den jord, den er opstået på, har været personens ejendom. Herved kan navne på -sted og -lev give et omfattende indblik i jernalderens mandsnavne, fx Utterslev = "Ottars lev" (= arvegods), Falkerslev = "Folkvars lev" (jævnfør det juridiske begreb kongelev). Ligeledes giver -torp-navne et indtryk af det delvis kristne Danmarks mandsnavne, fx Pederstrup, Anderstrup, men også Torkilstrup, Troelstrup.

Gudenavne indgår yderst sjældent i bebyggelsesnavne, da disse aldrig anvendtes som personnavne. Et navn som Tåstrup indeholder således ikke gudenavnet Tor, men et heraf afledt mandsnavn (Torsten).

Forleddet kan også være beskrivende, substantivisk eller adjektivisk, enten henvisende til naturen (Sørup, Sundby) eller kulturen (Mølleby, Smidstrup = smed-) på stedet for bebyggelsen; eller henvisende til bebyggelsen selv: Nyborg, Magleby = "storeby" (magle-Øerne), Møgeltønder = "Storetønder" (møgel- i Jylland).

Typiske efterled i bebyggelsesnavne[redigér | redigér wikikode]

Visse efterled kombineres typisk med personnavne eller lignende som forled, mens andre kombineres med beskrivende forled.

Visse leds udlydende vokals variation mellem -a, -e og bortfald afspejler de almindelige dialektforskelle mellem skånsk, ømål og jysk.

Andre efterled har, uafhængigt af dialekt, former både uden og med en udlydende vokal, der morfologisk set er en pluralisendelse, omend den ikke fungerer sådan semantisk. "Stednavnepluralis" er et vanskeligt forklarligt fænomen.

Type Betydning Eksempler Datering Udbredelse Bemærkninger Typisk forled
-ager Dyrket jord, græsgang Sandager, Broager, Mariager Norden
-balle Forhøjning eller del af landsby Langballe, Nørreballe, Stensballe Danmark
-bjerg, -borg (1) Bjerg, bakke Fuglebjerg, Onsbjerg, Viborg (oprindelig Vibjerg) Fællesgermansk Etymologisk samme ord som -borg (2) Oftest naturbeskrivende
-bo Bod, hytte Nødebo, Asserbo Middelalder eller sen Vikingetid Norden (inkl. Normandiet (-beuf))
-borg (2) Borg, fæstning Sønderborg, Fåborg, Svendborg, Ravnsborg Middelalder Det germanske område Etymologisk samme ord som -bjerg, -borg (1); men betydningen og dateringen er yngre, derfor en anden type. Natur- eller bebyggelsesbeskrivende (evt. navn på dyreart).
-by By, landsby Nordby, Toreby, Visby Vikingetid (dannes dog af og til endnu indtil nyeste tid). Norden (inkl. Danelagen (-by) og Normandiet (-bu)) Oprindelig betydning måske "enkeltgård", således endnu i Norge. Oftest natur-, kultur- eller bebyggelsesbeskrivende.
-bølle, -bøl Enkelt udflyttergård, bolsted Krogsbølle, Skallebølle, Oksbøl Middelalder, evt. sen vikingetid Norden; også Nordfrisland, hvortil det er lånt ved fastlandsfrisernes indvandring i 1100-tallet (tysk -büll). -bølle på Øerne, -bøl i Jylland, -böle i Skåne Personnavn eller naturbeskrivende
-dal, -dale Dal, lavning Kongsdal, Årsdale
-holt, -holte, -lt, -lte Træbevoksning Stavnsholt, Damsholte, Højelt, Høvelte, Högalte Norden Ofte -lt, -lte i Nordsjælland og Skåne
-høj, -høje, -øv, -øje, -ie Høj, bakke Brønshøj, Mørkøv, Ledøje, Jersie, Oxie Vikingetid Norden Formerne uden h er almindelige på Østsjælland og i Vestskåne. Oftest naturbeskrivende
-inge, -ing (Betegner stedet) Flintinge, Gevninge, Malling Jernalder Fællesgermansk -inge på Øerne og i Skåne, -ing i Jylland. (oprindelig også med formen *-ung). Egentlig ikke et efterled, men en afledningsendelse. Naturbeskrivende
-ker Kirke Pedersker Middelalder Bornholm Helgennavn
-køb Ejendom erhvervet ved køb Tikøb, Høsterkøb, Svensköp Sen Vikingetid Sjælland og Skåne
-købing Handelsplads Sakskøbing, Ærøskøbing, Nykøbing Middelalder Norden Elementet formodentlig lånt fra oldengelsk.
-leje Landingssted for både Gilleleje, Träslövsläge Middelalder Sjælland og Skåne
-lev Arvelig ejendom Bederslev, Harlev, Tinglev, Eslöv, Harreslev Jernalder Danmark inkl. Skåne og Sydslesvig, samt Thüringen og Sachsen-Anhalt På tysk er formen -leben, fx Eisleben. Oftest personnavn
-lund, -lunde Lund, mindre skov Ladelund, Horslunde Norden
-løkke, -løk Indhegning Bramsløkke, Dageløkke, Fovlløk Norden -løkke på Øerne, -løk i Jylland
-løse, -lse Omstridt; de fleste hælder til en afledning af "lys": lysning[2], eng. Stenløse, Sengeløse, Slagelse, Ramløse, Harlösa Jernalder Øerne og Skåne -løse på Øerne, -lösa i Skåne. Naturbeskrivende, altid substantiv
-mark, -marke Mark, dyrket jord Notmark, Stokkemarke Middelalder Danmark inkl. Skåne
-næs, -nse, -ns Næs, halvø Rinkenæs, Bogense, Horsens Norden
-rud, -rød, -rod Rydning Morud, Birkerød, Eskerod Middelalder Norden -rud (oprindeligst) på Fyn, -rød/-röd på Sjælland og i Skåne, -rod i Jylland (-ryd i Sverige, dog -rud i Dalsland, -rud i Norge).
-rum Rydning Farum, Virum Middelalder Sjælland, Skåne og Slesvig
-skov (Ryddet) skov Nakskov, Lunderskov Middelalder Norden
-sted bosted, bygd Radsted, Thisted Jernalder (dannes dog af og til endnu indtil nyeste tid) Fællesgermansk -stad, -sta i Sverige Personnavn eller naturbeskrivende
-tofte, -toft Jordstykke i særeje (modsat landsbyens fællesjord) Gentofte, Tontoft, Örtofta Vikingetid Norden (inkl. Danelagen (-toft) og Normandiet (-tot)) -tofte på Øerne, -toft i Jylland, -tofta i Skåne. Personnavn eller naturbeskrivende
-torp, -trup, -drup, -rup, -rp Udflytterbebyggelse Glostrup, Vamdrup, Sibberup, Glavendrup, Björnstorp, Skurup, Tjörnarp Vikingetid Norden (inkl. Danelagen (-thorpe)). Også Tyskland og Nederlandene (-dorf/dorp), men med ældre datering og en anden betydning. Efter konsonant: -trup/-drup (sjældent -torp) i Jylland og på Øerne, -torp i Skåne og resten af Sverige.

Efter vokal: -rup (på Fyn ofte -ndrup), -rup/-rp i Skåne.

Oftest personnavn. Også natur- og kulturbeskrivende.
-tved Rydning Næstved, Bregentved, Egtved Vikingetid Norden (inkl. Danelagen (-twaithe)) Naturbeskrivende
-um (1) (lig med olddansk -hēm) Hjem, bebyggelse Smørum, Brøndum Jernalder Fællesgermansk Svensk -hem, norsk -heim Naturbeskrivende
-um (2) Dativ pluralis Boddum, Hellum, Husum Vikingetid Norden Egentlig ikke et efterled, men en bøjningsendelse. Betegnede oprindelig væren på stedet, men er "stivnet" i navnet. Natur- eller bebyggelsesbeskrivende
-vad Vadested Immervad, Rådvad, Dybvad,
-ved (Ryddet) skov Helved, Hanved
-ør, -øre, -er Stenet strand eller pynt Dragør, Avedøre, Skanör, Gedser, Palør Norden Den trykstærke form -ør/-øre, svarer til den stryksvage -er.

Andre bebyggelsesnavne[redigér | redigér wikikode]

Købstæder[redigér | redigér wikikode]

Danske købstæders navne er i et vist omfang fra tidlig middelalder og har derfor et yngre præg end de ældre bebyggelsesnavne, blandt andet med de karakteristiske efterled -købing[3] og -ør[4]. Mange købstæder, der er vokset frem af ældre bebyggelse, adskiller sig dog ikke fra dennes navngivning, fx Haderslev, Hjørring.

Efterleddet -købing, der i dag associeres med købstæder, betegner oprindelig en handelsplads, ofte i tilknytning til en ældre landsby. Det er et tilfælde, at alle danske "købinger" efterhånden har fået købstadsrettigheder, hvor imod man endnu i Skåne kan finde bebyggelser med efterleddet -köpinge, der er forblevet små flækker (da de alsiske bebyggelser Tontoft og Lavenskøbing sammen fik flækkerettigheder under navnet Nordborg, blev navnetypen -købing en ren købstadsforeteelse).

Herregårde[redigér | redigér wikikode]

Herregårdes navne rummer ofte særlige efterled som -borg, -gård og -holm (der oprindeligt betegnede "øen" inden for voldgraven); men lige så almindeligt er det, at en herregård bærer et typisk landsbynavn som Krenkerup eller Bregentved. Årsagen er, at en landsby er nedlagt ved herregårdens oprettelse, og dens jorder, bønder og navn overført hertil. En del herregårde har dog i tidens løb fået, eller har tidligere haft, andre, ofte tyskinspirerede, navne, fx Augustenborg (oprindelig Stavnsbøl).

Udenlandske navne[redigér | redigér wikikode]

De få danske stednavne af udenlandsk herkomst omfatter bl.a. de lolland-falsterske navne med endelsen -itse: Kuditse, Tillitse, Binnitse, Korselitse og muligvis Kramnitse af vendisk oprindelse[5], hvilket tillige kan gælde Fribrødreå, der menes afledt af marknavnet Prybrode (pry = ved, brod = vadested, altså: ved vadestedet)[6] samt Hirtshals, der er nederlandsk, Bagenkop, der er nederlandsk eller nedertysk, og Christiansfeld, der er højtysk. Navnet Middelfart er dog også en nedertysk form, idet den danske form, der fastholdes lokalt, er Melfar (tidligere også Medelfar, Mejlfar).

Sproggrænsen mellem dansk og tysk i det sydlige Jylland, rekonstrueret ud fra fordelingen af stednavnene

Se også[redigér | redigér wikikode]

De fleste stednavne i Sydslesvig nord for Egernførde-Husum-linjen er af dansk eller frisisk herkomst.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hald (1950), s. 138
  2. Udvalgte stednavnes betydning - fra Navneforskning, Københavns Universitet
  3. Hald (1950), s. 201
  4. Hald (1950), s. 203
  5. Hald (1950), s. 198
  6. Jan Skamby Madsen: "Snekkeværft" (Skalk 1984 nr. 2, s. 8; der er gjort fund fra et vendisk skibsbyggested ved åen)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Harald Andersen: "Vier og lunde" (kronik i Skalk 1998 nr. 1; s. 15-27)
  • Anders Bjerrum: "Vort Sprogs gamle Sydgrænse" (Sønderjydske Aarbøger 1944)
  • Anders Bjerrum: "Sprogskiftet i Mildsted og Svavsted sogne" (Namn och Bygd 1962)
  • Anders Bjerrum: "Om betydningen af -lev" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Johannes Brøndum-Nielsen: "Navnet Trælleborg" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Vibeke Christensen og John Kousgaard-Sørensen: Stednavneforskning I. Afgrænsning, terminologi, metode, datering. Universitetsforlaget i København. I kommission hos Gyldendal. København 1972.
  • Kristian Hald: De danske stednavne paa -um, København 1942.
  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Aage Houken: Håndbog i danske stednavne, Gyldendal, 1976. ISBN 87-01-31021-6.
  • Gillian Fellows Jensen: Scandinavian Personal Names in Lincolnshire and Yorkshire. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 7. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1968
  • Gillian Fellows Jensen: Scandinavian Settlement Names in Yorkshire. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 11. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1972
  • Bent Jørgensen: "Navneforskning 1968-1971" (Danske Studier 1973; s. 119-131)
  • Bent Jørgensen: Reciprokering. Studier i indbyrdes afhængighed mellem ældre danske bebyggelsesnavne. Navnestudier, udgivet af Institut for Navneforskning nr. 14. Kbh. 1977.
  • Bent Jørgensen: Stednavne og samfærdselshistorie. Navnestudier udgivet af institut for Navneforskning nr. 18. (Akademisk forlag, 1979)
  • Bent Jørgensen: Stednavne og administrationshistorie. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning. Nr. 20. København, Akademisk Forlag 1980.
  • Bent Jørgensen (anmeldelse af): "John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne VIII; København 1996" (Danske Studier 1997; s.209-214)
  • Bent Jørgensen: Danske stednavne, Gyldendal, 2008. ISBN 978-87-02-06928-0.
  • Marius Kristensen: "Nordisk Stednavneforskning" (Danske Studier 1905)
  • Marius Kristensen og Axel Olrik: "Stednavnesagen" (Danske Studier 1911)
  • Axel Olrik: "Ønavne" (Danske Studier 1909)
  • Axel Olrik: "Ønavne" (Danske Studier 1910)
  • Birte Hjort Pedersen: "Stednavneendelsen -by i enkeltgårdsområder" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • Gudmund Schütte og Gunnar Knudsen: "Kortetypens Plads i vor Stednavnegivning" (Danske Studier 1936)
  • Gudmund Schütte: "Ejendomsmærket ved geografiske Navne og Indbyggernavne" (Danske Studier 1942, s. 62-64)
  • Gudmund Schütte: "Gottonsk stednavnekronologis klassisk avhjemlede udgangspunkter" (Danske Studier 1954, s. 165-170)
  • Gudmund Schütte: "Gottonske urstednavnes lakoniske præg" (Danske Studier 1956, s. 102-105)
  • Bent Søndergaard: Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (lov). Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 10. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1972
  • Bent Søndergaard: "Fortsatte studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske bebyggelsesnavne på -sted; 1958; ISBN 978-87-635-3583-0
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 1; 1968; ISBN 978-87-635-3292-1
  • John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning 1; 1972; ISBN 978-87-635-3591-5
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 2; 1973; ISBN 978-87-635-3294-5
  • John Kousgård Sørensen: Festskrift til Kristian Hald; 1974; ISBN 978-87-635-3601-1
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 3; 1978; ISBN 978-87-635-3295-2
  • John Kousgård Sørensen (red.): Stednavneforskning 2; 1979; ISBN 978-87-635-3592-2
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 4; 1981; ISBN 978-87-635-3296-9
  • John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne 5; 1984; ISBN 978-87-635-3297-6
  • John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne 6; 1987; ISBN 978-87-635-3298-3
  • John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne 7; 1989; ISBN 978-87-635-3299-0
  • John Kousgård Sørensen (red.): Danske sø- og ånavne 8; 1996; ISBN 978-87-635-3266-2
  • John Kousgård Sørensen: "Etymologi - teori og praksis" (Danske Studier 1999; s. 5-15)
  • Henrik Ussing: "Om Bebyggelserne og Stednavnene paa -thorp" (Danske Studier 1917; s. 83-93)
  • Lis Weise: "Nogle østdanske marknavne på -by" (i: Festskrift til Kristian Hald, 1974)
  • M.K. Zahrtmann, Gunnar Knudsen: "Løse-Formen i bornholmske Stednavne" (Danske Studier 1925; s. 180-182)
  • Svend Aakjær: "Løser og Løkker" (Danske Studier 1922)
  • Svend Aakjær (anmeldelse af): Sønderjyske Stednavne, udg. af Stednavneudvalget. 1.—2. Hefte; G.E.C. Gad, Kbh. 1931, (Danske Studier 1931; s. 171-178)
  • Udgivelsesserien Danmarks Stednavne Danmarks Stednavne. Udgivet af Institut for Navneforskning:
  • Nr. 1. Samsøs Stednavne, 1922
  • Nr. 2. Frederiksborg Amts Stednavne, 1929
  • Nr. 3-7. Sønderjyske Stednavne I-V, 1933-1944
  • Nr. 8. Vejle Amts Stednavne, 1944
  • Nr. 9. Viborg Amts Stednavne, 1948
  • Nr. 10. Bornholms Stednavne, 1950
  • Nr. 11: Maribo Amts Stednavne. Ved Anders Bjerrum og Christian Lisse. 1954; ISBN 978-87-635-3597-7
  • Nr. 12: Stednavne i Århus og Skanderborg Amter. Ved Anders Bjerrum og Christian Lisse. 1964.
  • Nr. 13. Svendborg Amts Bebyggelsesnavne, ved J. Kousgård Sørensen, 1969; ISBN 978-87-635-3593-9
  • Nr. 14. Odense Amts Bebyggelsesnavne, ved J. Kousgård Sørensen, 1969; ISBN 978-87-635-3594-6
  • Nr. 16. Stednavne i Præstø Amt, ved Lis Weise, 1975.
  • Nr. 17:1. Stednavne i Ringkøbing Amt, ved Gordon Albøge, 1976.
  • Nr. 18:1. Randers Amts Stednavne, ved Kristian Hald, 1976.
  • Nr. 18,2: Randers Amts Stednavne 2. Rougsø Herred. Ved Kristian Hald.
  • Nr. 19: Stednavne i Københavns Amt. Smørum Herred. Sydlige del. Ved Bent Jørgensen.
  • Nr. 20: Stednavne i Københavns Amt. Smørum Herred. Nordlige del. Ved Bent Jørgensen.
  • Nr. 21: Stednavne i Hanherred. Ved Gordon Albøge. 1991.
  • Nr. 22: Stednavne i København og Københavns Amt. Sokkelund Herred. Amager og Saltholm. Ved Bent Jørgensen. 1995.
  • Nr. 23: Stednavne i Vestsjællands Amt. Sorø, Ringsted, Alsted Herred, Ringsted Herred. Ved Bent Jørgensen. 1997.
  • Nr. 24: Stednavne i Vestsjællands Amt. Slagelse, Korsør, Skælskør, Slagelse Herred, Vester Flakkebjerg Herred, Øster Flakkebjerg Herred (med dele i Storstrøms Amt). Ved Bent Jørgensen. 2001.
  • Nr. 25: Stednavne i København og Københavns Amt. Sokkelund Herred. Sjællandsdelen. Ved Bent Jørgensen. 2006.
  • Nr. 26: Stednavne i Roskilde Amt. Roskilde, Køge, Sømme Herred, Volborg Herred, Tune Herred, Ramsø Herred. Ved Bent Jørgensen. 2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Stednavnebaser[redigér | redigér wikikode]