Danskernes Parti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danskernes Parti  
 
Partiformand Daniel Carlsen
 
Grundlagt 10. juni 2011
Nedlagt 24. juni 2017[1]
Hovedkontor Viborg, Danmark
 
Politisk ideologi Nationalisme
Nationaldemokrati[2][3]
Politisk placering Yderste højrefløj
Europæisk samarbejdsorgan Alliancen for Fred og Frihed
 
Website danskernesparti.dk

Danskernes Parti var et dansk nationalistisk politisk parti, der blev dannet den 10. juni 2011 af Daniel Carlsen, tidligere fremtrædende medlem af DNSB.[4] Partiet hentede blandt andet inspiration fra Svenskernes Parti og Nationaldemokratische Partei Deutschlands, der er nationalistiske partier, som forsøger at blive stemt ind i lokale byråd og parlamenter.[5][6] Partiet var opstillet i flere kommuner og regioner ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013, men opnåede ikke repræsentation. I 2016 forsøgte partiet at indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.[7] Pr. 9. marts 2017[ref] havde partiet indsamlet 5 685 vælgererklæringer svarende til 28.3% af de fornødne 20 109. Den 24. juni 2017 meddelte partiet, at Daniel Carlsen stopper i politik, og at partiet som følge heraf nedlægges.[8]

Ideologi og politik[redigér | rediger kildetekst]

Danskernes Parti var tilhængere af etnopluralisme[2], dvs. at ethvert folk (etnos) har ret til sit eget nationale hjemland, hvor dets kultur og egenart kan udvikles. Partiet var derfor kritisk overfor indvandring og imod al indvandring fra ikke-vestlige lande. I partiets principprogram skrev de "fortsætter den nuværende befolkningsudvikling, vil det danske folk i løbet af dette århundrede blive en minoritet i eget land, hvilket vil blive enden på det Danmark, vi kender. Derfor ønsker vi en politisk nyordning, hvor det danske folks trivsel og fremtid har forrang i enhver samfundsmæssig beslutningstagen. Dette betyder ikke, at vi vil bringe Danmark tilbage til svundne tider, men tværtimod, at vi nu vil iværksætte en politik, der er nødvendig for vor nations fremtidige udvikling".[9] For at genetablere Danmark som en etnisk homogen nationalstat ønskede DP at "hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.". Samtidigt mente partiet, at grænsekontrollen skulle genindføres for at opretholde dansk suverænitet.[9]

Danskernes Parti mente, at der var brug for et øget element af direkte demokrati, for at folket kan bremse "skadelige beslutninger" taget af Folketinget. De gik derfor ind for flere folkeafstemninger. Om forsvaret mente partiet, at "vort forsvar skal reetableres som en dansk enhed, der udelukkende virker for danske interesser". Indenfor miljøpolitikken gik partiet blandt andet ind for økologi og bæredygtighed. Selv beskrev partiet sin miljøpolitik således: "Vi vil arbejde for bevarelsen af et sundt og bæredygtigt miljø, da det er fundamentalt for vor trivsel, sundhed og økonomi". Med hensyn til dyrevelfærd mente partiet, at alle dyr skal have "et værdigt liv".[9] Desuden ønskede partiet, at Danmark skulle udtræde af EU, som de mente havde for stor indflydelse på danske forhold og undergraver dansk suverænitet.[9][10]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Stiftelse[redigér | rediger kildetekst]

Danskernes Parti blev stiftet den 10. juni 2011 af Daniel Carlsen og andre medlemmer, der var brudt ud af det nynazistiske parti Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). Blandt udbryderne var flere landsledelsesmedlemmer. Bruddet kom kort efter, at DNSB havde skiftet formand fra Jonni Hansen til Esben Rohde Kristensen[11], om bruddet og den nye partidannelse udtalte Daniel Clausen "Under Esben Rohde Kristensen er det hele smuldret fuldstændigt, og så ønsker vi at træde ud af 30'ernes skygge. Vi vil modernisere DNSB, så man kan ikke sige, at det er et konkurrerende parti".[12] Efter dannelsen af Danskernes Parti kaldte Daniel Carlsen selv gruppen for "moderne nationalister".[10]

En måned efter stiftelsen juli 2011 udtalte Daniel Carlsen, at Danskerne Parti havde omkring 100 medlemmer.[13]

Forbindelse til nazismen[redigér | rediger kildetekst]

DNSB, som Daniel Carlsen havde været medlem af, siden han var 16 år, har svært ved at se, at hans holdninger har ændret sig mærkbart. De opfatter bl.a. DPs logo, som om der "er et hagekors gemt bag ved":

"Programmet er stort set OK, men det bliver svært for Carlsen at forklare forskellen mellem ham og DNSB," skrev DNSB på deres hjemmesiden.[14]

Professor i statskundskab Peter Nedergaard ved Københavns Universitet er enig. "Uanset hvad han kalder det, er det en nazistisk tankegang, at man skal reservere jobs til dem, der har »blodets bånd« og ikke til dem, der er bedst til at udføre dem".[14]

Kontrovers med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd[redigér | rediger kildetekst]

Partiet fik i september 2013 massiv medieomtale efter SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i en delrapport beskyldte partiet for at være anti-demokratisk.

Partileder Daniel Carlsen benægtede, at Danskernes Parti var anti-demokratisk. Han udtalte blandt andet til Jyllands Posten: "Vi er i høj grad demokrater, hvilket også fremgår af vores principprogram. Men det er rigtigt, at vi ikke er liberale demokrater, der betragter Danmark som hele verdens socialkontor. Vi er derimod nationale demokrater, der betragter Danmark som danskernes land".[15]

Da SFIs endelige rapport udkom, var beskyldningerne mod Danskernes Parti dog trukket tilbage, da partiet slet ikke var medtaget i rapportens oversigt over ekstremistiske og anti-demokratiske grupperinger.[16]

Kommunal- og regionalvalg 2013[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Kommunal- og regionsrådsvalg 2013

Danskernes Parti stillede ved kommunal og regionalvalget op i fem kommuner, og fire regioner og opnåede ingen mandater. Det bedste valg fik de i Fredericia med 167 stemmer svarende til 0,6% af stemmerne. I øvrigt stillede de op i København, Hjørring, Sønderborg og Aarhus kommuner samt Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland regioner. I alt modtog Danskernes Parti 1240 stemmer ved kommunalvalget og 5589 stemmer ved regionalvalget.[17] Valgresultatet sikrede partiet 120.000 kr i stemmepenge.[18]

Folkemødet 2015[redigér | rediger kildetekst]

Danskernes Parti deltog på Folkemødet på Bornholm i 2015. Til deres stand på Folkemødet havde Danskernes Parti inviteret EU-parlamentsmedlemmet Georgios Epitideios fra det græske nationalistiske parti Gyldent Daggry, der ofte betegnes som nynazistisk og Yvan Benedetti, tidligere formand for det forbudte franske parti L'Œuvre française.[19][20] Invitationen gav genlyd i den danske presse. Såvel Politiken, Berlingske, DR, BT som Kristeligt Dagblad omtalte invitationen.[19][21][22][23][24] Özlem Cekic, folketingsmedlem for SF udtalte blandt andet: "Jeg forstår ikke, at folkemødet på denne måde skal voldtages af ekstremister.".[22] Bertel Haarder (V) ærgrede sig over, at mødet skal "belemres" med ekstremister.[23] Özlem Cekic og Daniel Carlsen debatterede på Folkemødet.[25]

Pressemødet i Den Sorte Diamant[redigér | rediger kildetekst]

I august 2016 indkaldte partiet til pressemøde i Den Sorte Diamant for at præsentere "en nyhed, der vil ændre Danmark". I pressen spekuleredes i, at Danskernes Parti var blevet opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Dette var ikke tilfældet, men partiet offentliggjorde en meningsmåling fra Gallup, der viste, at 3.4% af de adspurgte ville stemme på Danskernes Parti, og yderligere 12.6% ville overveje at stemme på partiet.[26] Undervejs i mødet forsøgte venstreradikale demonstranter at storme Den Sorte Diamant, men dette blev afværget af politiet.[27]

Nedlæggelse[redigér | rediger kildetekst]

Den 24. juni 2017 meddelte partiet, at Daniel Carlsen stopper i politik, og at partiet som følge heraf nedlægges.[8] Medlemmerne blev kun orienteret gennem pressen; og der har ingen kommunikation været med medlemmerne, hverken før eller efter.[kilde mangler]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Danskernes Parti nedlægger sig selv". Arkiveret fra originalen 30. juni 2017. Hentet 24. juni 2017.
  2. ^ a b "Demokratiske nazister" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 10. juni 2016. Hentet 19. december 2016.
  3. ^ "Danskernes Parti | Partiet". Arkiveret fra originalen 25. december 2016. Hentet 25. december 2016.
  4. ^ Politiken, 3. april 2011, Nazist kapitulerer efter ny formand
  5. ^ Modkraft.dk, 13. juni 2011: Nyt nazistparti vil kopiere svensk og tysk valgsucces Arkiveret 28. september 2011 hos Wayback Machine
  6. ^ danskernesparti.dk, 10. juni 2011: Danskernes Parti ser dagens lys Arkiveret 15. juni 2011 hos Wayback Machine
  7. ^ Nationalister halvvejs på vejen mod stemmesedlen Arkiveret 26. april 2016 hos Wayback Machine, information.dk, 26. april 2016
  8. ^ a b "Danskernes Parti nedlægger sig selv: Partiformanden har trukket sig - Politik". Arkiveret fra originalen 26. juni 2017. Hentet 24. juni 2017.
  9. ^ a b c d Danskernes Partis Principprogram Arkiveret 16. juni 2011 hos Wayback Machine, danskernesparti.dk, set 2. januar 2015
  10. ^ a b Danmark får nyt nationalistisk parti, Ritzaus Bureau, 11. juni 2011
  11. ^ "Danskernes Parti: Persongalleriet" Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, Modkraft.dk, 20. september 2013
  12. ^ Udbrydere stifter et nyt moderne naziparti Arkiveret 8. maj 2016 hos Wayback Machine, 5. april 2011, politiken.dk
  13. ^ "Citathistorie fra Berlingske: Hovedrysten over nyt parti på den yderste højrefløj", Ritzaus Bureau, 31. juli 2011
  14. ^ a b Berlingske (1. august 2011): Hovedrysten over nyt parti på den yderste højrefløj Arkiveret 27. april 2015 hos Wayback Machine, hentet 4. februar 2015
  15. ^ JydskeVestkysten, 23. sep. 2013:Danskernes Parti politianmelder SFI efter ekstremisme-rapport Arkiveret 5. maj 2014 hos Wayback Machine
  16. ^ SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark Arkiveret 7. november 2014 hos Wayback Machine
  17. ^ Kommunal- og regionsrådsvalg 2013 Arkiveret 15. juni 2015 hos Wayback Machine. KMDvalg.
  18. ^ "DR Undersøger Danskernes Parti. 25:10-25:30". Arkiveret fra originalen 5. maj 2016. Hentet 25. april 2016.
  19. ^ a b Politiken (14. maj 2015): Græsk ultranationalist kommer til Bornholm Arkiveret 16. maj 2015 hos Wayback Machine, hentet 15. maj 2015
  20. ^ Europa-Parlamentet: Georgios Epitideios' profil på Europa-Parlamentets hjemmeside Arkiveret 16. februar 2015 hos Wayback Machine
  21. ^ Berlingske (14. maj 2015): Europæiske ekstremister valfarter til folkemødet, hentet 15. maj 2015
  22. ^ a b DR (14. maj 2015): SF: Gyldent Daggry har intet at gøre ved folkemødet på Bornholm Arkiveret 17. maj 2015 hos Wayback Machine, hentet 15. maj 2015
  23. ^ a b BT (14. maj 2015): Europæiske ekstremister valfarter til Folkemødet Arkiveret 19. maj 2015 hos Wayback Machine
  24. ^ Kristeligt Dagblad (14. maj 2015): Özlem Cekic efterlyser debat om, hvad formålet med møde på Bornholm er efter ny kontroversiel invitation. Arkiveret 18. maj 2015 hos Wayback Machine, hentet 15. maj 2015
  25. ^ Jyllands-Posten (19. maj 2015): Özlem Cekic skal debattere med Danskernes Parti Arkiveret 24. juni 2015 hos Wayback Machine, hentet 21. maj 2015
  26. ^ Nyheden, der skal »ændre Danmarks fremtid«: 12.6 pct. overvejer at stemme på Danskernes Parti Arkiveret 16. august 2016 hos Wayback Machine, Berlingske, 13. april 2016
  27. ^ "Anti-fascister i kamp med politiet foran Den Sorte Diamant". Arkiveret fra originalen 5. oktober 2016. Hentet 3. oktober 2016.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danskernes_Parti&oldid=11255987"