Dante Alighieri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andrea del Castagno, cirka 1450
Dante Alighieri (29. maj 1265 i Firenze - 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker.
Dante regnes for et af de helt store navne i den europæiske litteraturs historie sammen med bl.a. Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Hans hovedværk er Den guddommelige komedie, et episk digt om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Betydning
Dante regnes som en af grundlæggerne af moderne italiensk sprog og litteratur. Dante var stærkt bundet til Firenze i et had-kærlighedsforhold. Efter de politiske stridigheder fandt Firenze efterhånden frem til en stolthed over Dante og mindedes ham med monumenter og marmorplader med forgyldte citater fra "Komedien" til minde om stridighederne mellem florentinerne, der ændrede både Firenze og Dantes liv. Dantes imposante gravmæle i Firenze er dog tomt - Dante fik aldrig lov til at vende tilbage til Firenze efter sin politisk betingede forvisning. Han døde i eksil i Ravenna og er begravet dér.
[redigér] Opvækst og ungdom
Dante voksede op uden forældre. Det menes, at faderen var en lavadelig notar i Firenze og forholdsvis velstillet. Efter forældrenes død efterlod faderen en større sum penge, der gjorde det muligt for Dante at få en humanistisk uddannelse; han fulgte bl.a. forelæsninger ved franciskanerkirken Santa Croce og dominikanerkirken Santa Maria Novella. Desuden skrev han digte og omgikkes byaristokratiet i Firenze. I sin ungdom mødte han efter eget udsagn også kærligheden i Beatrice, som dog blev gift med en anden ,og døde i 1290 – i begyndelsen af hans manddom. Mødet med hende skildres i Vita Nova, men det er vanskeligt at fastslå hvor meget der er poetisk fiktion og hvor meget der er oplevet virkelighed. Han blev selv gift og fik fem børn, samtidig med at han bedrev filosofiske studier og engagerede sig lidenskabeligt i Firenzes politiske liv.
[redigér] Striden mellem ghibellinerne og guelferne
En gammel strid mellem ghibellinerne og guelferne erstattedes af en ny strid mellem de sejrende guelfere, som blev splittet i to fraktioner: De sorte og de hvide.
Da Dante obligatorisk blev valgt til prior,dvs. rådmand, for 3 måneder, prøvede han at lægge låg på konflikterne. Han rejste ud på diplomatiske missioner, men vendte skrækslagen tilbage til et nyt, sort Firenze. De sorte jog de hvide ud og dømte Dante til døden, da han ikke ønskede at bekende sin skyld i embedsmisbrug, bedrageri og forræderi med mere. Resten af sit liv levede han som landflygtig og tilbragte meget af sin tid ved forskellige fyrstehoffer. Da den sidste del af hans liv var præget af landflygtighed, havde han ikke mulighed for at leve sit liv fuldt ud, men fik dog fuldendt sit livsværk: "Den Guddommelige Komedie".
[redigér] Værker
- La Divina Commedia
- (livsværket; nyeste danske udgave: Dantes guddommelige komedie, på danske vers og med kommentarer af Ole Meyer, København 2004 (3. reviderede udgave))
- Vita Nuova
- (ungdomsværk, digtkreds; dansk udgave f.eks. Nyt liv : La vita nuova / Overs.fra italiensk af Johannes Dam, København 1965)
- Convivio (encyklopædisk-filosofisk værk, ikke oversat til dansk)
- De monarchia (politisk værk om kejserdømmet og verdensfreden, ikke oversat til dansk)
[redigér] Eksterne henvisninger
- Nordisk Dante-Netværk – Et fællesnordisk netværk af Danteforskere (overvejende på dansk med svenske, norske og engelsksprogede bidrag og links til vigtige Dantesider ude i verden)
- Artikel om Dante på kristendom.dk
 |
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
