Bombardier Q Series

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dash 8)
Gå til: navigation, søg
Bombardier Q400 "Dash 8" i Air Berlin bemaling

Bombardier Q-Series er en modelrække af passagerfly fra den canadiske flyproducent Bombardier. Flyenes nuværende navn er Bombardier Q100 - Q400, men de er stadig mest kendt under navnet "Dash 8" som er afledt af flyets tidligere navn De Havilland Canada DHC-8. Flyene i Q-serien er to-motorede, mellemdistance, turboprop fly som normalt opererer på korte indenrigs-ruter. De er alle kendetegnede ved lavt brændstofforbrug og lavt støjniveau, deraf navnet Q-Series – Q for Quiet. Flyet har "Active Noise and Vibration Suppression" (AnvS) som er et system der udsender lydbølger i modfase inde i kabinen.

Q400 er den yngste, største og mest udbredte[1] model. Den er konkurrencedygtig med mindre jetfly, idet den bruger mindre brændstof men stadig har stor passagerkapacitet i forhold til flyets størrelse og flyver næsten lige så hurtigt som konkurrende jetfly. Vedligeholdelsesomkostningerne er dog noget større pga. motortypen.

Modeller i Q-Serien:

  • Q100 – 33-39 passager, ingen specifikationer.
  • Q200 – 37-39 passager, rækkevidde:1713 km.[2] Første flyvning 1986.
  • Q300 – 50-56 passager, rækkevidde:2034 km.[3] Første flyvning 1989.
  • Q400 – 68-78 passager, rækkevidde:2522 km.[4] Første flyvning 1998.

Bombardier meldte i April 2008 ud at de ikke længere ville producere Q100-Q300 modellerne, men fokusere på Q400.

Historie og udvikling[redigér | redigér wikikode]

"Dash 8" er en videreudvikling af foreløberen De Havilland Canada DHC-7, "Dash 7". DHC-7 blev udviklet af De Havilland Canada (DHC) i 1970'erne. DHC-7 fokuserede stadig på De Havilland Canada's ekspertise, nemlig høj ydeevne og mulighed for at flyve ind og ud af lufthavne med meget korte landingsbaner også kaldet "STOL". DHC-7 blev i midlertid ikke en kommerciel succes for DHC, da de fleste luftfartselskaber var langt mere interesserede i brugs-omkostninger end evnen til at flyve fra korte landingsbaner. DHC-7 havde relativt høje omkostninger pga. sin ringe størrelse og 4 motorer.

Den første DHC-8 var i sin essens bare en DHC-7 som i stedet for 4 motorer var udstyret med med 2 stærkere motorer. Dette gjorte flyveren både hurtigere og væsentligt billigere at operere, primært på grund af forskellen i brændstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger fra 4 til 2 motorer. Efter to års test var Dash 8 klar i 1983. De første fly blev solgt til Piedmont Airlines i USA i 1984. Efterspørgslen på flyene var så stor at DHC ikke kunne levere. Boeing købte De Havilland Canada i 1988, dels for at forbedre produktionen af DHC-8 flyene, og formodentlig også for at forbedre deres position i kampen om en stor bestilling af fly fra Air Canada (Se "Airbus Affair").

Da Air Canada ordren gik til konkurrenten Airbus, satte Boeing de Havilland Canada til salg. Firmaet blev opkøbt af Bombardier Aerospace i 1992. Bombardier omdøbte flyene til Bombardier Q-Series i 1996 i forbindelse med introduktionen af AnvS systemet.

Relation til Scandinavian Airlines System[redigér | redigér wikikode]

Et SAS Q400 fly ved indflyvning til landing. På billedet er landingsstellet foldet korrekt ud og flyet er ved at lande normalt.

"Dash 8" flyene er nok mest kendt i Danmark på grund af den massive medieomtale både flyet og SAS fik i 2007 i den danske og skandinaviske presse. Det skete i forbindelse med en række nødlandinger foretaget af SAS's flåde af Q400 fly i 2007. Presseomtalen rejste kritiske spørgsmål om flyets flyvesikkerhed og om den danske tilsynsmyndigheds tilsyn med SAS og deres vedligehold af flyene.

Som en del af "SAS 2000+" planen, indkøbte SAS 17 Bombardier Q400-fly i 1998 og yderligere 5 Q400 fly i 1999, til levering i 1999-2000. Q400 flyene skulle afløse de gamle Fokker 50 fly på de danske indenrigsruter. Flyene var mindre og mere omkostningseffektive end f.eks. Douglas DC9/MD80 på disse ruter. Det skulle have medført flere fordele at købe den ny flytype; større passagerkomfort med lavt støjniveau, 70 sæder frem for Fokker 50's 50 pladser, miljø-forbedringer og bedre brændstofsudnyttelse. Desuden ville investeringerne også give skattemæssige afskrivninger og færre miljøafgifter.

SAS 2000+ var en plan for fornyelse af selskabet. En række andre flytyper blev også opkøbt, som en del af planen. SAS spenderede over en perioede på fem år ca. 3 milliarder US dollar på indkøb af nye fly.[5] [6]

Q400-flyene kom i drift i år 2000, på ruten Århus-København. De begyndte dog hurtigt at vise unoder og "børnesygdomme"[7]. Det betød forsinkelser for passagerne. Især forretningsrejsende der benyttede denne forbindelse var misfornøjede.[8]

SAS Nødlandinger[redigér | redigér wikikode]

SAS1209: Problemerne med Q400 flyenes landingsstel griber om sig den 9. September 2007 hvor SAS Flight1209, et Q400 fly med registrering LN-RDK, nødlander i Aalborg lufthavn. Landingsstellet kan ikke folde sig korrekt ud og selvom besætningen forsøger adskillige gange og på forskellige måder, kan de ikke få det til at låse sig på plads. Flyet nødlander og kort efter kolapser det højre landingsstel. Den højre propel rammer jorden og splintres, hvorved dele af propelbladene slynges ind i kabinen. Flyet kører af landingsbanen og stopper på græsset. 5 passagerer får mindre skader ifm. propelbladene og evakueringen. Flyet bliver så beskadiget at SAS afskriver det som totalskadet. Haverikommisionens rapport konkluderer at et rustent gevind for enden af et hydraulikstempel blev revet fra hinanden da landingstellet skal foldes ud, og dette beskadiger stellet.[9]

SAS2748: På tidspunket anses SAS1207 for et enkeltstående tilfælde[10], og Q400 flyene holdes derfor i drift. Dog nødlander et andet af SAS's Q400 (LN-RDS) fly blot 3 dage senere, d. 12 September 2007. Denne gang er det i Vilnius lufthavn og problemet lader til at være identisk: højre landingsstel kolapser ved nødlandingen. Alle passagerer evakueres og ingen kommer til skade. Producenten af flyet Bombardier og producenten af landingsstellet Goodrich anbefaler at alle fly med mere end 10.000 starter og landinger får flyveforbud indtil de er blevet undersøgt. Selvom nogle af SAS's i alt 27 Q400 fly ikke har overskredet denne grænse holder de dem alle på jorden alligevel.[11] Det viser sig at i 25 ud af de 27 fly er der rust i landingsstellets hydraulikstempel.[12]

Bombardier Q400 i Widerøe bemaling

SAS2867: Den 27. oktober 2007 nødlander endnu et af SAS's Q400 i København. Denne gang er det LN-RDI og landingsstellet kolapser også i højre side. Igen kommer ingen til skade. Havarikommisionen konkluderer denne gang at årsagen var en løs o-ring i hydraulikrørene som satte sig i klemme, og derfor ikke relateret til de to andre tilfælde.[13] Efter nødlandingen den 27. oktober 2007 i Københavns Lufthavn, får Q400-flyene et nyt flyveforbud.

Dagen efter, d. 28. oktober 2007, meddeler SAS at man har besluttet at tage Q400 flyene permanent ud af brug i SAS's flåde. Mats Jansson, SAS's direktør udtaler at "Tilliden til Q400'eren er svundet anseeligt og vores kunder bliver til stadighed mere bekymrede ved at flyve i denne flytype. Derfor har jeg, med Bestyrelsens godkendelse, valgt at fjerne Dash 8 Q400 flyene fra service med øjeblikkelig virkning" [14]

Den 10. marts 2008 køber SAS 27 nye fly af Bombardier. SAS får desuden én milliard kroner i erstatning fra producenten Bombardier. Disse betales dels kontant og dels som rabat til køb af nye fly. Derfor køber SAS de 14 nye Q400 og 13 CRJ900 Nextgen fly af Bombardier. Disse 14 nye Q400 fly flyver nu i det SAS-ejede datterselskab Widerøe.

Filmklip[redigér | redigér wikikode]

Videoklip af SAS1209's nødlanding i Aalborg, d. 9. september 2007

Tekniske Specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Series 100 Series 200 Series 300 Series 400
Pris (US$) $12.5 millioner $13 millioner $17 millioner $27 millioner
Taget i brug 1984 1995 1989 2000
Dimensioner
Længde 73 ft (22.25 m) 84 ft 3 in (25.68 m) 107 ft 8 in (32.81 m)
Højde (til top af haleror) 24 ft 7 in (7.49 m) 27 ft 3 in (8.3 m)
Fuselage diameter 8 ft 10 in (2.69 m)
Største kabine bredde 8 ft 3 in (2.51 m)
Kabinens længde 29 ft 10 in (9.1 m) 41 ft 4 in (12.6 m) 61 ft 8 in (18.8 m)
Vingefang (geometrisk) 84 ft 11 in (25.89 m) 90 ft (27.43 m) 93 ft 2 in (28.4 m)
Vingeareal 585.55 ft² (54.4 m²) 604.93 ft² (56.2 m²) 679.20 ft² (63.1 m²)
Teknisk data
Piloter 2
Kabine personale 1 1–2 2–3
Motorer 2 PW120A/PW121 2 PW123C/D 2 PW123B 2 PW150A
Typisk passager kapacitet 37 (Enkelt klasse) 50 (Enkelt klasse) 78 (Enkelt klasse)
Muligt passager antal 37–39 50–56 68–86
Normal march hastighed 310 mph (500 km/h) 269 knob 334 mph (537 km/h) 290 knob 328 mph (528 km/h) 285 knob 414 mph (667 km/h) 360 knob
Maksimal højde 25,000 fod (7,620 m) 27,000 fod (8,230 m)
Rækkevidde (med passagerer) 1,174 miles (1,889 km) 1,065 miles (1,713 km) 968 miles (1,558 km) 1,567 miles (2,522 km)
Rækkevide (med ekstra-tanke) Ikke tilgængelig 1,264 miles (2,034 km) Ikke tilgængelig
Takeoff-rul ved Maks. vægt 2,625 ft (800 m) 3,865 ft (1,178 m) 4,600 ft (1,402 m)
Designede vægte
Maks start vægt 36,300 lb (16,470 kg) 43,000 lb (19,500 kg) 64,500 lb (29,260 kg)
Maks landings vægt 34,500 lb (15,650 kg) 42,000 lb (19,050 kg) 61,750 lb (28,010 kg)
Maks vægt, uden brændstof 32,400 lb (14,700 kg) 39,500 lb (17,920 kg) 57,000 lb (25,850 kg)
Brændstof kapacitet 848 US gal (3,210 L) 1,748 US gal (6,616 L)
Normal ulæsset vægt 23,111 lb (10,483 kg) 25,995 lb (11,791 kg) 37,886 lb (17,185 kg)
Normal last vægt 7,511 lb (3,407 kg) 11,327 lb (5,138 kg) 19,114 lb (8,670 kg)

Liste over havarier med Q-Serien[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.deagel.com/equipment/Turboprop-Airliners/Q-Series.htm
  2. (Engelsk) Q200 Specifications
  3. (Engelsk) Q300 Specifications
  4. (Engelsk) Q400 Specifications
  5. SAS årsregnskab 1998
  6. SAS årsregnskab 1999
  7. http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Pengetemaer/2007/SAS/
  8. Aarhus Lufthavn Passagerstatistik år 2000
  9. http://www.aib.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202007/510-000433%20Final%20report%20LN-RDK.ashx
  10. http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3904539/sas-chef-en-isoleret-haendelse/
  11. http://ing.dk/artikel/bombardier-flyveforbud-til-dash-8-efter-mavelanding-81259
  12. http://ing.dk/artikel/25-ud-af-sas-27-dash-fly-floj-med-korroderede-landingsstel-81663
  13. http://www.aib.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202007/510-000449%20FINAL%20REPORT.ashx
  14. http://se.yhp.waymaker.net/sasgroup/release.asp?id=155746
  15. (Engelsk) Foreløbig havari rapport Aviation Safety Network
  16. SAS-fly tæt på mark-landing: Ramt af samme fejl fire gange Ingeniøren
  17. (Engelsk) Film klip med næselanding www.liveleak.com
  18. (Engelsk) Foreløbig havari rapport Aviation Safety Network
  19. Svensk politi efterforsker SAS efter nødlandinger Ingeniøren
  20. SAS-fly havde bøvl med højderoret og højtryksluften Ingeniøren
  21. Nye fejl på SAS' canadiske fly: Måtte vende om to gange Ingeniøren
  22. SAS' uheldsfly i ny, dramatisk nødlanding Ingeniøren
  23. Dash-fly landede endnu en gang uden næsehjul Ingeniøren
  24. Dash-flys hjulport åbnede og lukkede af sig selv Ingeniøren
  25. Efter motorfejl: Flyve hjem med Dash? Nej tak! Ingeniøren
  26. Dash-fly fik igen problemer med lugen til landingsstel Ingeniøren
  27. Brandbiler stod klar, da endnu et Dash-fly fik lugeproblemer Ingeniøren
  28. Dash 8-fly udløste udrykning
  29. Endnu en gang: Fejl på landingsstel tvang Dash-8-fly ned ing.dk
  30. SAS-Ejet DASH fly fik problemer Tv2.dk
  31. Dash-8 fly styrtet ned i hus i USA dr.dk
  32. (Engelsk) Accident description Aviation Safety Network
  33. Beskrivelse af ulykken på aviation-safety.net