David Ricardo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
David Ricardo

David Ricardo (19. april 177211. september 1823) var en engelsk økonom. Ricardo var en af 1800-tallets mest indflydelsesrige klassiske økonomer og kan ses som opfølgeren til Adam Smith. Ricardos styrke var logisk konsekvens og præcision, men han havde ikke Smiths helt unikke evne til levende fremstilling af de økonomiske forhold.

Ricardos teorier diskuteres imidlertid også i dag, og der findes en gruppe økonomer som kalder sig nyricardianere. Ricardo videreudviklede Adam Smiths arbejdsværditeori og fik dermed stor indflydelse på Karl Marx' senere økonomiske analyser.

En perle er modellen om komparative fordele i international handel, som viste at to lande (som handler med to varer) kunne tjene på at handle med hinanden, selvom det ene land var mere produktivt end det andet i produktionen af begge varer. Dette dannede grundlaget for det senere Heckscher-Ohlin-teorem for international handel. Ideen bag dette er at lande handler med hinanden fordi de har forskellige resursetilgange.

Ricardos analyse af importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet er også centralt i hans arbejder. Dette forbud mente han var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Han betegner landadelen som parasitter i det økonomiske system fordi deres indtægter (det han kalder jordrente) efter hans syn går til at holde tjenestefolk og til andet luksusforbrug snarere end at blive kanaliseret ind i produktiv virksomhed.

Ricardo mente, at den stigende befolkning og produktion ville gøre jord mere knap i forhold til andre resurser, og at jordejerne dermed efterhånden ville komme til at tjene en stigende andel af nationalindkomsten. Ricardo så dette som en trussel mod samfundets stabilitet og mente, at den burde imødegås ved en skat på jordrenter, der steg over tid. Han fik ret i, at jordpriser over tid vil stige mere andre varer på grund af den stigende knaphed, men forudså ikke, at landbrugets andel af nationalindkomsten alligevel endte med at falde kraftigt på grund af de store teknologiske fremskridt, der har drevet produktionsfremgangen i de sekundære og tertiære erhverv og dermed skabt den kraftige økonomiske vækst, der har fundet sted siden Ricardos tid.[1]

Ricardo kom ind i en heftig polemik med den samtidige Thomas Malthus om hvorvidt der kunne ske et generelt svigt i efterspørgslen i økonomien. Ricardo som byggede på Says lov, så dette som umuligt. Hans syn blev stående nærmest uimodsagt helt til John Maynard Keynes tog spørgsmålet op igen et stykke inde i 1900-tallet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. T. Piketty (2014): Capital in the Twenty-First Century, s. 5f. Belknap Press of Harvard University Press, USA.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: