De Økonomiske Råd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De Økonomiske Råd er en institution, der har til opgave løbende at vurdere Danmarks økonomiske situation. Institutionens formandskab består af fire økonomer, fortrinsvis fra universitetsverdenen. Disse økonomer kaldes i daglig tale for de økonomiske vismænd. Det medlem af formandskabet, som er rådets formand, kaldes overvismand. En af vismændene skal være særlig kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Institutionen finansieres via Finansloven.[1] Rent organisatorisk ligger institutionen under Økonomiministeriets ressortområde.[2]

Opgave og opbygning[redigér | rediger kildetekst]

Formandskabets centrale opgave er "gennem fagøkonomiske analyser, der er troværdige, nyskabende og af høj faglig kvalitet, at berige den samfundsøkonomiske debat og forbedre beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik".[3] Analyserne formidles først og fremmest gennem de fire årlige vismandsrapporter: To generelle rapporter om dansk økonomi, en, der handler om samspillet mellem økonomi og miljø, og en rapport, der specielt fokuserer på udviklingen i den danske produktivitet.[4] Institutionen råder over et sekretariat med ca. 30 ansatte, der bistår formandskabet.[5] Indtil 2018 lå sekretariatet i København. Da institutionen indgik i udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018, er sekretariatet nu placeret dels i Horsens og dels i København.[6]

Derudover udgøres institutionen af selve de to råd, Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, der består af repræsentanter for ministerier, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, Nationalbanken, forbrugerorganisationer samt en række fagøkonomiske eksperter. Rådene mødes henholdsvis to (Det Økonomiske Råd) og én (Det Miljøøkonomiske Råd) gang årligt for at kommentere vismændenes rapporter. Mens formandskabet, der alene har ansvaret for rapporterne, betragtes som uafhængigt af erhvervsmæssige og specifikke politiske interesser,[7][8] er selve rådene således sammensat af interessegrupper, der hver især varetager deres politiske bagland.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Det Økonomiske Råd blev oprettet ved lov i 1962. Formålet med rådet var at følge den økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. I 1990'erne tilføjedes det, at institutionen også skulle belyse samspillet mellem økonomi og natur.[9]

Før 1. juli 2007 bestod formandskabet kun af tre vismænd. Som et led i finanslovsaftalen fra 2007 blev Institut for Miljøvurdering den 1. juli 2007 fusioneret med Det Økonomiske Råds Sekretariat. I denne forbindelse blev Det Miljøøkonomiske Råd oprettet, og Det Økonomiske Råds formandskab blev udvidet med en fjerde vismand, der har miljøøkonomisk ekspertise.

I 2012 fik formandskabet tildelt en særlig rolle i form af at overvåge de offentlige finanser - at være en såkaldt finanspolitisk vagthund.[10] I 2017 fik formandskabet desuden rollen som officielt dansk produktivitetsråd, der skulle overvåge og analysere produktivitetsudviklingen i Danmark. Det førte til, at De Økonomiske Råd begyndte at udgive en fjerde årlig rapport med titlen "Produktivitet".[11] Begge opgaver er en konsekvens af, at EU har anbefalet de enkelte medlemslande at oprette uafhængige institutioner på de to områder.

I 2019 blev størstedelen af De Økonomiske Råds sekretariat udflyttet fra København til Horsens som led i udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018. Et mindre antal medarbejdere blev tilbage på et satellitkontor i København.[12]

Medlemmer af Rådet[redigér | rediger kildetekst]

Det nuværende formandskab (vismændene)[redigér | rediger kildetekst]

Overvismænd gennem tiderne[redigér | rediger kildetekst]

De øvrige medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Det Økonomiske Råd[redigér | rediger kildetekst]

Det Økonomiske Råd har udover formandskabet i alt 20 medlemmer. Der sidder 17 repræsentanter for forskellige offentlige institutioner, interesseorganisationer mv., nemlig Finansministeriet, Økonomiministeriet, KL, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne, DI - Dansk Industri, SMVdanmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, CEPOS, FinansDanmark og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Desuden sidder der tre særligt sagkyndige i økonomiske spørgsmål, som pr. 2024 er professor Torben M. Andersen, professor Anna Piil Damm og lektor Maria Knoth Humlum fra Aarhus Universitet.[13]

Det Miljøøkonomiske Råd[redigér | rediger kildetekst]

Det Miljøøkonomiske Råd har udover formandskabet op til 21 medlemmer i alt. Der er op til 17 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regering, nemlig fra Finansministeriet, Økonomiministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, KL, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Fjernvarme/Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Brancheforeningen Cirkulær, Fagbevægelsens Hovedorganisation/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CO-Industri, Dansk Erhverv, DI - Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og Green Power Denmark. Desuden sidder der fire særligt sagkyndige i samspillet mellem økonomi og miljø, som pr. 2024 er professor Mette Termansen, professor Mogens Fosgerau, professor Jette Bredahl Jacobsen og professor Berit Hasler.[14]

Direktører[redigér | rediger kildetekst]

  • 1963-1984: Sekretariatschef Folmer Hammerum[15]
  • 1985-1991: Sekretariatschef Jørgen Søndergaard[15]
  • 1992-1993: Sekretariatschef Peder Andersen[15]
  • 1993-1995: Sekretariatschef Jørgen Søndergaard[15]
  • 1995-2007: Sekretariatschef Peder Andersen[15]
  • 2007-2011: Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen[16]
  • 2012-2023: Direktør John Smidt[17]
  • 2024- : Direktør Niels Lynggård Hansen[17]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Jubilæumsskrift, De Økonomiske Råd 1962-2012, 2012, ISBN 978-87-89027-73-9Wikidata Q98601328

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Råd og vismænd. Fra De Økonomiske Råds hjemmeside. Hentet 2. april 2020". Arkiveret fra originalen 12. august 2015. Hentet 24. september 2015.
  2. ^ Kgl. resolution af 15. december 2022. Statsministeriet hjemmeside, besøgt 15. december 2022.
  3. ^ "De Økonomiske Råds hjemmeside. Hentet 1. marts 2014". Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 1. marts 2014.
  4. ^ Vismandsrapporter. De Økonomiske Råds hjemmeside, besøgt 16. december 2022.
  5. ^ "De Økonomiske Råds sekretariat. Fra De Økonomiske Råds hjemmeside. Hentet 2. april 2020". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 2. april 2020.
  6. ^ Finansministeriet. Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder. Arkiveret fra originalen (PDF) 17. januar 2018. Hentet 11. januar 2022.
  7. ^ "FAKTA: Hvem er de økonomiske vismænd". Fyens Stiftstidendes hjemmeside. 7. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016. Hentet 15. oktober 2016.
  8. ^ "Vismænd: Det går godt for dansk økonomi". Altingets hjemmeside. 7. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016. Hentet 15. oktober 2016.
  9. ^ Økonomiske råd i 50 år. Fra De Økonomiske Råds jubilæumsskrift 2012.
  10. ^ "Offentlige finanser. Fra De Økonomiske Råds hjemmeside. Hentet 23. januar 2018". Arkiveret fra originalen 12. december 2018. Hentet 23. januar 2018.
  11. ^ Produktivitetsråd. De Økonomiske Råds hjemmeside, besøgt 16. december 2022.
  12. ^ Produktivitet i Vismandsråd er dykket ”væsentligt” efter udflytning til Horsens. Artikel på Altinget.dk 11. juni 2021.
  13. ^ "Fra De Økonomiske Råds hjemmeside". Hentet 14. februar 2024.
  14. ^ "Fra De Økonomiske Råds hjemmeside". Hentet 14. februar 2024.
  15. ^ a b c d e Niels Kærgård: Økonomiske vismænd - politiserende økonomer eller objektive eksperter. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 134 (1996).
  16. ^ Afdelingschef Lars Haagen Pedersen. Finansministeriets hjemmeside, besøgt 14. februar 2024.
  17. ^ a b I over et årti har John Smidt været direktør for de økonomiske vismænd: Særligt ét politisk indgreb tog ham "med bukserne nede". Artikel på altinget.dk 24. oktober 2023.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]