De Bornholmske Jernbaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Signet „De Bornholmske Jernbaner“
De Bornholmske Jernbaners banenet
De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne

De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 91,4 km var en sammenslutning – besluttet 17. december 1934 – af de tre bornholmske jernbaneselskaber, som fra starten havde haft fælles drift og fra 1920 fælles formand.

Indholdsfortegnelse

Selskaber og strækninger [redigér]

Bornholmske Jernbane (BJ) beholdt dette navn indtil sammenslutningen, også efter at de andre strækninger var kommet til:

Rønne-Allinge Jernbane (RAJ):

Alminding-Gudhjem Jernbane (AGJ):

De bornholmske jernbaner var alle anlagt som smalsporede (sporvidde 1.000 mm) og blev aldrig omlagt til normalspor. Det var ikke relevant at sejle godsvogne til og fra Bornholm, og der var den fordel, at man kunne overtage materiel fra andre smalsporsbaner, der blev omlagt til normalspor, f.eks. Skagensbanen i 1925. Da de sidste amtsbaner i Sønderjylland blev nedlagt i 1939, var de bornholmske baner de eneste tilbageværende i Danmark med smalspor.

Nexøbanen [redigér]

De første planer om jernbaner på Bornholm (Rønne-Nexø) dukkede op i 1875, men gik i sig selv igen i løbet af 1876. Efter flere forsøg lykkedes det i 1891 for nogle rønneborgere at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Aakirkeby-Nexø med sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Jernbanen var med i den store jernbanelov i 1894. Anlægsarbejdet begyndte i 1899 under ledelse af ingeniør Joachim Fagerlund, der senere blev banens første driftsbestyrer.

Driften blev indledt med tre tog dagligt i hver retning. Turen mellem Rønne og Nexø tog op mod to timer.

Sidebanen Aakirkeby-Almindingen var en udpræget udflugtsbane, der trafikeredes af fem tog dagligt, men kun maj-september.

Standsningssteder [redigér]

De oprindelige stationer var tegnet af den bornholmske arkitekt Mathias Bidstrup (MB). Senere tegnede driftsbestyrer Fagerlund (JF) en station og en stribe "formandshuse" med venteværelse og ekspedition (altså hvad man andre steder ville kalde billetsalgssteder).

  • Rønne H station (MB).
  • Rønne Nord billetsalgssted (JF), ombygget til togfølgestation, da Allingebanen blev tilsluttet.
  • Rønne Øst trinbræt og sidespor, formandshus/billetsalgssted opført 1915-16 (JF).
  • Sidespor til Rabekkeværket.
  • Robbedale trinbræt.
  • Køllergårde trinbræt med pavillon, stationsbygning opført december 1901 (JF).
  • Nylars trinbræt.
  • Lobbæk station (MB).
  • Smørenge trinbræt og sidespor.
  • Tvillinggårde trinbræt.
  • Aakirkeby station (MB) – forbindelse med Almindingen 1901-52 og med Gudhjem 1916-52.
  • Ugleenge station (MB).
  • Langemyre trinbræt og sidespor.
  • Pedersker station (MB).
  • Pilemølle trinbræt, formandshus/billetsalgssted opført 1915-16 (JF).
  • Bodilsker station (MB).
  • Balke trinbræt (MB 1900), Balke station med opførelsen af formandshus (JF) 1919, Balka station 1935, Kannikegård station 1945.
  • Hundsemyre trinbræt, senere Balke Strand trinbræt med 4-sidet læskur (JF).
  • Nexø station (MB), nedrevet i 1973.

Fra Aakirkeby:

  • Skørrebro trinbræt.
  • Vallensgård sidespor.
  • Almindingen station (MB).

Bevarede stationsbygninger [redigér]

Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø, der blev nedrevet i 1973, og Rønne Nord.

  • Rønne H: Munch Petersens Vej 3

  • Rønne Ø: Grønvangen 16

  • Køllergårde: Vellensbyvejen 26

  • Lobbæk: Jernbanevej 2

  • Aakirkeby: Birgersvej 9 B

  • Ugleenge: Bodernevej 5

  • Pedersker: Pedersker Hovedgade 51

  • Pilemølle: Brandsgårdsvejen 9

  • Bodilsker: Mejerigaden 5, Stenseby

  • Balka: Birkevej 2

  • Almindingen: Ekkodalsvejen 3

Nedlæggelsen [redigér]

Konkurrencen fra bilerne førte også på Bornholm til, at banernes resultater blev dårligere og dårligere. Nexøbanen overlevede efter at de to andre baner var nedlagt i starten af 1950'erne, men i midten af 1960'erne var skinnebusmateriellet ved at være nedslidt. I 1965 afløste Helge Vejrup banens mangeårige direktør C. Milner. Vejrup var udlånt af DSB og overtog ledelsen af DSB's rutebildrift på Bornholm i 1968, og på en generalforsamling i februar 1968 besluttedes det, at banedriften skulle ophøre med udgangen af september samme år. Sidste ordinære tog på den sidste bornholmske jernbane kørte fra Rønne til Nexø den 28. september 1968 og returnerede som særtog fra Nexø kl 0.15.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret [redigér]

11 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.

  • Fra Rønne N udgår Østre Jernbanesti

  • Banestien fra Robbedale til Lobbæk Ø for Rønne Golfklub

  • Sti går under viadukten i Aakirkeby

  • Fra Nexøvej Ø for Aakirkeby kan man følge tracéet mod V

  • I Pedersker går en banesti N for byen

  • Banestien fra Balka Strand giver her udsigt mod Nexø

Mæby trinbræt, genopført i Nyker
Det smalleste sted i Kleven mellem Klemensker og Rø

Allingebanen [redigér]

Nexøbanens succes fik blandt andre driftsbestyrer Fagerlund til at foreslå en bane til den nordlige del af øen. Planerne omfattede en linje fra Rønne over Klemensker og Rø og derfra videre langs kysten til Allinge.

Allingebanen var med i den store jernbanelov i 1908. Da man ønskede banen så tæt som muligt på Hammershus, blev den ført helt til Sandvig (stationen hed i en kort periode Hammershus, selvom den lå 2,5 km fra Hammershus borgruin).

Driften indledtes med fire daglige tog i hver retning.

Standsningssteder [redigér]

Stationsbygningerne var tegnet af den bornholmske arkitekt Ove Funch-Espersen ligesom de 4-sidede læskure, der blev opført ved fire af banens trinbrætter.

  • Rønne Nord (Allingebanen var tilsluttet Nexøbanen her – alle tog førtes til Rønne H).
  • Blykobbe trinbræt (læskur).
  • Nyker station.
  • Mæby trinbræt (læskur, restaureret i 1990 og genopført ved idrætspladsen på Nyker Skole, nu Bornholms Frie Idrætsskole).
  • Klemensker station.
  • Splidsgård trinbræt og sidespor.
  • Spellingmose sidespor.
  • Helligdommen station, fra 1914 Rø station.
  • Humledal trinbræt (læskur), stationsbygning opført i 1927-28 (JF).
  • Tejn station.
  • Sandkås trinbræt (læskur).
  • Allinge station.
  • Korsbjerg, sidespor til Allinge havn.
  • Hammershus station, i 1914 omdøbt til Sandvig station.

Bevarede stationsbygninger [redigér]

Stationsbygningerne er bevaret undtagen Rønne Nord.

  • Nyker: Stationsvej 11

  • Klemensker: Jernbanevej 5

  • Rø: Rø Stationsvej 5

  • Tejn: Kildesgårdsvej 17

  • Allinge: Tejnvej 2

  • Sandvig: Langebjergvej 7

Strækninger hvor banetracéet er bevaret [redigér]

17 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.

  • Blykobbe Trinbræt med perronkant og fundament

  • Stenbruddet ved Kleven

  • Banestien mellem Tejn og Sandkås ved Storedalen

  • Stien fra Allinge til Sandvig

  • På molen i Allinge anes to smalspor med omløb

  • Allinge havnespor passerer Kampeløkke Å

Banen bragte turister lige til Stavehøl Vandfald, hvor Kobbeå falder 4 m lodret ned

Gudhjembanen [redigér]

Også Gudhjembanen var med i den store jernbanelov i 1908, og den blev bygget som en forlængelse af Nexøbanens sidebane til Almindingen.

Driften indledtes med to daglige tog i hver retning – om søndagen dog tre. Det meste af banens levetid var der direkte tog fra Rønne til Christianshøj, som lå nærmere på Almindingens seværdigheder end Almindingen Station.

Standsningssteder [redigér]

Bevarede stationsbygninger [redigér]

Bygningerne er tegnet af Kay Fisker og Aage Rafn i en pittoresk nyklassicisme. De er alle bevaret, og undtagen Åløse er de alle fredet.

  • Åløse: Åløsevej 4

  • Østermarie: Godthåbsvej 59

  • Østerlars: Nybrovej 42

  • Gudhjem: Stationsvej 1

Strækninger hvor banetracéet er bevaret [redigér]

5 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.

  • Banesti gennem Almindingen

  • Christianshøj Trinbræt, Almindingsvej 40

  • Fra Trehøjevej til Iglemose i Almindingen

  • Jernbanebro over Kobbeå lige ovenfor vandfaldet

Skrinlagte jernbaneprojekter [redigér]

Jernbaneloven fra 1918 indeholdt to jernbaner på Bornholm, som ikke blev anlagt:

Sammen med Gudhjembanen og Allingebanen ville disse to strækninger have givet en sammenhængende bane langs Bornholms øst- og nordøstkyst mellem Nexø og Sandvig. Jernbanekommissionen fra 1923, som skulle vurdere 1918-lovens projekter, frarådede dog at anlægge disse baner.

Kilder [redigér]

  1. ↑ toptop.dk Nexø-Østermarie
  2. ↑ toptop.dk Gudhjem-Rø

Eksterne kilder/henvisninger [redigér]

  • Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm. Bornholms Museum 2007.

Se også [redigér]

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=De_Bornholmske_Jernbaner&oldid=7139822"