De Danske Cichoriefabriker
De Danske Cichoriefabrikker A/S var en kaffeerstatningsfabrik stiftet i 1872 af C.F. Tietgen ved sammenslutning af 6 cikoriefabrikker. Fabrikken fusionerede i 1897 med C.F. Rich & Sønners kaffesurrogatfabrik, der var grundlagt i 1834. Virksomheden ophørte i 1980.
I 1907 opførte virksomheden en stor fabrik i Valby, hvor Richs-navnet også indgik. Fabriksbygningen var tegnet af ingeniør N.B. Sommerfeldt og kendt for sin banebrydende betonskeletkonstruktion. Fabrikken blev imidlertid købt af naboen Lundbeck, der havde udvidelsesplaner, og revet ned i 1987.
Det var Carl Salomonsen, der i 1930'erne fandt på Rich's-samlemærkerne og fik landets bedste kulturgeografer til at skrive tekster til mærkerne. Derved kombinerede han effektivt reklame og folkeoplysning. De første albums hed Paa Rejse med Richs, Vort flittige Folk og Fritidens Glæder.
Firmaet havde til huse i Richshuset på Rådhuspladsen 16.
[redigér] Direktører
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- -1942 Carl Salomonsen
- 1950-1954 Cai Starck-Sørensen
[redigér] Kilder
| Stub Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i artiklen. |