De hellige tre Konger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De hellige tre Konger er en historisk salme for børn skrevet af Grundtvig i et klart øjeblik under hans sindssygeanfald i 1810. Det var Grundtvigs første betydelige salme. En senere (og måske bedre kendt) version af salmen er ¨"Dejlig er den himmel blå".

Det er kun evangelisten Matthæus, som skriver om De vise mænd fra Østerland (2, 2-12), der senere blev karakteriseret som tre konger, Kasper, Melchior og Balthasar. I dansk kalkmaleri skildres de ofte (www.kalkmalerier.dk, søg hellige tre konger). I den romanske periode (1100-1200-tallet) er de fremstillet som identiske mænd (se Fjenneslev), dog i forskellig alder, der overrækker deres ensartede gaver i en slags knælende stilling (knæløb). I senmiddelalderen optræder de som individuelle konger med krone på hovedet. Den ældste konge, Kasper, overrækker knælende et skrin med guld. Han har taget sin krone af og bærer ofte glorie. Melchior og Balthasar ser passivt til med krone på hovedet og gerne uden glorie. En interessant fremstilling fra 1510-30 findes i Århus Vor Frue Klosterkirke. Her optræder de tre gavegivere ikke mere som konger men i en påklædning, mage til den, storkøbmændene benyttede (se fx Holbeins malerier). Kasper er skildret som gammel, Melchior som midaldrende mens Balthasar som den unge ofte optræder lapset og provokerende påklædt, fx i Helligtrekongers Kapel ved Roskilde Domkirke.