Nordslesvig
Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) er den tyske betegnelse for den danske del af Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920 og som har dansk sprog og sindelag. Foruden disse sønderjyske landsdele regnedes tidligere også området omkring Flensborg i Tyskland til Nordslesvig.
Nordslesvig bestod før 1864 både af de dele, som tilhørte hertugdømmet og de, som tilhørte kongeriget (de såkaldte kongerigske enklaver med Ribe-området). Efter krigen i 1864 kom størstedelen af Nordslesvig til Tyskland. Kun Ribeenklaven og 8 sønderjyske sogne syd for Kolding blev en del af Kongeriget.
Med indgåelsen af Pragfreden af 1866 mellem Preussen og Østrig kunne man have forventet en folkeafstemning om grænsedragningen, men denne kom først i 1920. I officielt dansk sprogbrug kaldes området for de sønderjyske landsdele, i almindeligt sprogbrug Sønderjylland. Det blev især logisk efter at Sønderjyllands Amt blev dannet i 1970. Der var dog nogle små forskelle på de sønderjyske landsdele (anno 1920) og Sønderjyllands Amt (anno 1970), nemlig nogle sogne syd for Kolding og syd for Ribe.
Geografi [redigér]
Nordslesvig er den eneste del af Danmark, som er direkte landfast med et andet land (Tyskland i dette tilfælde). Der bor cirka 254.000 indbyggere i de sønderjyske landsdele.
Fra 1. januar 2007 er Sønderjyllands Amt en del af Region Syddanmark sammen med det tidligere Fyns Amt, Ribe Amt og de sydlige og nordvestlige del af Vejle Amt.
Kommuner i Nordslesvig er:
