Deborah Jeane Palfrey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Deborah Jeane Palfrey
Født 18. marts 1956
Charleroi, Pennsylvania
Død 1. maj 2008
Tarpon Springs, Florida
Selvmord ved hængning

Deborah Jeane Palfrey (18. marts 19561. maj 2008[1][2][3]) (også I medierne kendt som DC Madam og som pseudonymet Miz Julia i egen brevveksling med kunder) stod bag en eksklusiv prostitutionsring i Washington D.C. kaldet Pamela Martin and Associates. De prostituerede bestod af veluddannede og smukke kvinder, der skulle servicere Washingtons elite[4]. Hun argumenterede for at firmaet som prostitutionsringen var organiseret i var en lovlig forretning, men blev alligevel den 15. april 2008 dømt for afpresning og hvidvaskning[5]. Kort efter dommen, og stående foran en fængselsstraf på fem til seks år, blev hun fundet død. Hængt i et skur i Florida. Myndighederne har beskrevet hendes død som selvmord[6][7].

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Deborah Palfrey var født i Charleroi i Pennsylvania, men voksede op i Orlando i Florida. Hendes far var købmand. Hun bestod fra Rollins College med en juragrad og fortsatte i Thomas Jefferson School of Law, men færdiggjorde ikke[8]. Hun arbejdede for en tid som advokatsekretær i San Diego i Californien og senere som cocktailservitrice[9] og blev her involveret i escortservice. Hun var utilfreds med hvordan de fleste escortservice blev kørt, inklusiv udbredt narkotikamisbrug, hvorfor hun startede hendes egen service[8] , I 1990 blev hun arresteret for prostitution. Hun flygtede først til Montana, men blev sendt tilbage Californien til retssagen og tilbragte 18 måneder i fængsel[8]. Efter hendes løsladelse grundlagde hun firmaet Pamela Martin and Associates.

D.C. Madam skandale[redigér | redigér wikikode]

I oktober 2006 udgav to folk fra United States Postal Inspection Service – en offentlig myndighed, der har til opgave at undersøge og opklarer sager om snyd eller misbrug af postsystemet – sig for at være et par der var interesseret i at købe Deborah Palfreys hjem. Et trick der skulle give dem adgang til hendes hjem uden dommerkendelse[9][10]. Samtidigt blev bankkonti med værdier for over 500.000 USD fastfrosset så hun ikke kunne trække fra dem og papirer og dokumenter relateret til hvidvaskning og prostitution blev beslaglagt[10].

Ifølge statens anklager, benyttede Deborah Palfreys prostitutionsservice sig af The Diamondback – en uafhængig universitetsavis fra University of Maryland samt avisen Washington City Paper til at rekrutterer piger til prostitution. Hendes eksklusive prostituerede, hvoraf mange havde professionelle karrierer ved siden af, kunne koste op til $300 i timen. Deborah Palfrey forsatte med a være bosiddende i Californien og tjente omkring US$2 millioner over de 13 år hun havde prostitutionsforretningen[8].

Den 4. maj 2007 lod Deborah Palfrey sig interviewe på ABC's nyhedsmagasinprogram 20/20[11] hvor hun redegjorde for at have mellem 10.000 og 15.000 af sine klienters telefonnumre som hun truede med at offentliggøre, hvilket fik adskillige af disse til at kontakte hende for at se om der ikke kunne arrangeres en ordning så deres identitet kunne holdes hemmelig[12]. Om end ABC News, efter at have gennemgået hvad de beskrev som 21kg af telefonnumre, besluttede at ingen af klienterne var tilstrækkelige "nyhedsværdige" til at nævne ved navn[13].

Skandalen ledte alligevel til at ambassadør Randall L. Tobias trak sig fra sine stillinger i Det amerikanske udenrigsministerium og United States Agency for International Development[4]. Også nævnt som klienter er Harlan K. Ullman, skribent fra The Washington Times og medlem af tænketanken Center for Strategic and International Studies. Senere den 9. juli indrømmede den republikanske senator David Vitter fra Louisiana at han havde gjort brug af hendes escortservice[14] [15]. Den 9. juli 2007 frigjorde Deborah Palfrey hele sit telefonregister med klienter til offentligheden, som kunne downloade den fra internettet i TIFF format[16]. Om end hendes advokat, Montgomery Blair Sibley, allerede da havde sendt 54 CD-rom'er med telefonnumrene til forskere, aktivister og journalister.

I 2007 valgte en af Deborah Palfreys tidligere callgirlpiger (Brandy Britton 43, pseudonym Alexis Angel; Ph.D og professor i sociologi og antropologi ved University of Maryland[17]) at begå selvmord, hvortil Deborah Palfrey kommenteret at omend hun var skamfuld over at være anklaget for prostitution, så "er jeg vel lavet af noget andet stof end hvad Brandy Britton var."[18].

Den 15. april 2008 fandt en jury Deborah Palfrey skyldig på flere punkter af afpresning og hvidvaskning [5].

Død[redigér | redigér wikikode]

Den 1. maj 2008 blev Deborah Palfrey fundet hængt i et redskabsskur udenfor hendes mors mobilehjem i Tarpon Springs, Florida. Politiet rapporterede at e havde fundet håndskrevne selvmordsbeskeder i nærheden af Deborah og myndighederne antager at der er tale om selvmord. En obduktion er planlagt til den 2. maj 2008[19].

Deborah Palfreys biografiforfatter Dan Moldea reporterede at han i en samtale med Deborah året før havde hørt Deborah sige at "hun fortalte mig klart og tydeligt at hun ikke skulle tilbage i fængsel igen. Hun fortalte mig hun ville begå selvmord"[20][7][18]. Men alligevel har der cirkuleret en del rygter om at dødsårsagen kunne have været mord og manageren af hendes beboelsesejendom udtalte til avisen Orlando Sentinel at han havde mødt hende mandagen før, hvor "hun ikke havde virket det mindste oprevet". Hun talte om hendes fremtid, og tænkte højt at hun forventede et kortere ophold i fængslet, og at slippe ud før tid pga. god opførelse og at hun ville flytte til Tyskland bagefter. Hun flyttede da sine ejendele til hendes mors hjem, i forberedelse til fængselsopholdet [21]. Yderligere kommenterede hendes mor at hun ikke havde mærket nogle "indikationer" på at hendes datter Deborah planlagde at begå selvmord[19].

Fra avisen The New York Times' skrev Patrick J. Lyons på avisens blog The Lede, at mange på internettet var skeptiske omkring dødsårsagen som selvmord, både fra mere alm. personer med førstehåndsindtryk til personer med konspirationsteorier. Nogle pegede på hendes tidligere udtalelser om at hun ikke havde tænkt sig at begå selvmord, mens andre spekulationer gik på at hun ikke havde afsløret navnene på nogle af de mere prominente af hendes prostitutionsklienter, om end Lyons selv så tvivlende på de sidste spekulationer[22].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Bordelmutter i sex-skandale begår selvmord, Berlingske Tidende, 2. maj 2008
  2. Leder af callgirl-ring begår selvmord, Politiken, 2. maj 2008
  3. Politikernes bordelmor fundet død, Nyhedsavisen, 2. maj 2008
  4. 4,0 4,1 Escort-liste får Washingtons mænd til at ryste i bukserne, DR, 29. april 2007
  5. 5,0 5,1 (Engelsk) D.C. Madam: Guilty, ABC News, 14. april 2008
  6. (Engelsk) ‘D.C. Madam’ Is Found Dead, Apparently in a Suicide, The New York Times, 2. maj 2008
  7. 7,0 7,1 (Engelsk) ‘D.C. Madam’ Is Found Dead, Apparently in a Suicide, Associated Press, 2. maj 2008
  8. 8,0 8,1 8,2 8,3 (Engelsk) Abhor Injustice,' Alleged Madam Says, The Washington Post, 29. april 2007
  9. 9,0 9,1 (Engelsk) The D.C. Madam Speaks
  10. 10,0 10,1 (Engelsk) New D.C. Sex Scandal Looming? Feds target escort service in money launder, prostitution probe, The Smoking Gun, 9. oktober 2006
  11. (Engelsk) "D.C. Madam" Speaks with ABC, ABC News, 29. april 2007
  12. (Engelsk) Focus of D.C. sex scandal remains a mystery, The Register-Guard, 29. april 2007
  13. (Engelsk) Network refuses to name clients of 'DC madam', The Independent, 10. juli 2007
  14. USA's mest kendte bordelmutter død, Danmarks Radio, 2. maj 2008
  15. Senator købte min krop, Ekstra Bladet, 12. september 2007
  16. Washington DC ryster af skræk for sexskandale, Politiken, 10. juli 2008
  17. (Engelsk) Brandy Britton Found Dead in Her Baltimore Home, 6. februar 2008
  18. 18,0 18,1 (Engelsk) D.C. Madam: Suicide Before Prison, Time Magazine, 1. maj 2008
  19. 19,0 19,1 (Engelsk) 911 Tapes Are Released in Palfrey Death, The Washington Post, 2. maj 2008
  20. Celeber bordelmutter har hængt sig, Ekstra Bladet, 1. maj 2008
  21. (Engelsk) D.C. madam's mystery death: The Orlando connection, Orlando Sentinel, 2. maj, 2008
  22. (Engelsk) Skepticism and Sadness After Death of ‘D.C. Madam’, The New York Times, 2. maj 2008

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • (Engelsk) DC Phone List, indekseret, søgbar database af Deborah Palfreys telefonliste