Kryptering
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kryptering er et område inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af information, der kan opsnappes af en tredjepart. Den omfatter bl.a. hemmeligholdelse under transmission over en ikke-sikker kommunikationskanal (f.eks. e-mails eller internet-kommunikation), samt sikring af data (f.eks. filer på en computer, der kan blive stjålet eller hacket).
Kryptering refererer også til den proces, der omdanner den oprindelige information til information, der er ulæselig for trediepart. Dekryptering refererer til den modsatte proces. I praksis sker dette ved, at informationen ved hjælp af en krypteringsalgoritme omdannes til information, der ideelt set er ulæselig for tredjepart. Chifferteksten transmitteres derefter til modtageren, der omdanner chifferteksten tilbage til den oprindelige klartekst. Kryptering forveksles ofte med kodning, der teknisk set er noget andet end kryptering.
Det er forskellige former for kryptering, der hver især er passende til forskellige situationer. En god idé er normalt at vælge en krypteringsform, hvor selve dekrypteringen (uden krypteringsnøglen) for en tredjepart vil kræve mere, end hvad informationerne er værd.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne links
- SECOQC, et Europeiskt prosjekt for å utvikle kvantekryptering
- Tom McCune's PGP Page
- Fencry ASCII text scrambler - Et gratis krypteringsprogram. Kræver Windows

