Demens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Demens
Klassifikation
SKS DF03
ICD-10 F03

Demens (fra latin de- (fra, væk fra) og mens (sind)) er en svækkelse af hjernens kognitive funktion ud over hvad der normalt forventer pga. alderdom. Demens er ikke en sygdom, men resultatet af sygdom. Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens. De hyppigst forekommende er de såkaldte neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, der er årsag til over halvdelen af demenstilfældene. Af andre vigtige demensformer kan nævnes vaskulær demens, der skyldes sygdom i hjernens blodkarsystem, samt Lewy body demens og frontotemporal demens, der begge er neurodegenerative. Som sjældnere årsager til demens kan nævnes AIDS, Parkinsons sygdom, Huntingtons sygdom og Creutzfeldt-Jakobs sygdom.[1] Demens har tidligere været knyttet sammen med begreberne senil eller senilitet, der betyder "gammel", idet man fejlagtigt mente, at demens var en naturlig følge af alderdom. Demens skyldes altid sygdom eller skader i hjernevævet og selv om høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, viser alderdomsforskningen, at flertallet af ældre bevarer deres kognitive funktioner og ikke bliver demente.

De neurodegenerative demenssygdomme udviser markant stigende hyppighed med alderen svarende til at der fra ca. 65-års alderen sker næsten en fordobling af forekomsten af demens for hver 5 år. Blandt 65-69 årige er der ca. 1,5 %, blandt 70-74 årige er der ca. 3% og blandt 75-79 årige er der knap 6% demente (Lobo, A. et al. 2000). Den voldsomme stigning ser dog ud til at aftage lidt i de ældre aldersgrupper og selv blandt personer ældre end 90 år overstiger forekomsten af demens næppe ca. 30%. Demens forekommer lidt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Neurodegenerative demenssygdomme forekommer sjældent hos personer yngre end ca. 65 år, men kan dog forekomme allerede fra omkring 40-års alderen. På grund af forhold som generelt stigende levealder og den forventede ændring af alderssammensætningen i befolkningen med ældningen af den store efterkrigsgeneration vil antallet af demente formentlig blive fordoblet inden for de næste ca. 30 år.

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

Demens er et klinisk syndrom karakteriseret ved både svækkelse af hukommelsen og svækkelse af yderligere mindst én anden kognitiv funktion (fx dømmekraft, problemløsning eller sprogfærdighed). Den kognitive svækkelse skal have en sværhedsgrad, så den påvirker personens funktionsevne i hverdagen. Betegnelsen demens anvendes ikke, hvis den kognitive svækkelse forekommer i forbindelse med en forbigående svækkelse af bevidstheden. Derudover defineres demens lidt forskelligt inden for de to gældende systemer til sygdomsklassifikation. I Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) diagnosesystem ICD-10 [1], der bl.a. anvendes i Danmark, lægges vægt på, at den kognitive svækkelse skal være ledsaget af forstyrrelser i følelseliv eller adfærd, og at tilstanden skal have en varighed på mindst et halvt år, før en demensdiagnose kan stilles. I det amerikanske diagnosesystem, DSM-IV-TR [2], lægges vægt på, at tilstanden skal være udtryk for en forringelse i forhold til det tidligere funktionsniveau, samt at tilstanden ikke skyldes en sindslidelse som f.eks. depression eller skizofreni.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Der findes endnu ingen kurativ behandling mod demens forårsaget af neurodegenerative sygdomme, men siden slutningen af 1990'erne har man kunnet anvende de såkaldte kolinesterasehæmmere som symptombehandling ved Alzheimers sygdom samt ved Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom. Hjernens evne til at producere signalstoffet acetylkolin, der bl.a. ser ud til at have betydning for kognitive funktioner som koncentration og hukommelse, svækkes allerede tidligt i forløbet ved Alzheimers sygdom. Acetylkolin nedbrydes naturligt i hjernens synapser af enzymet acetylkolinesterase, men denne nedbrydningen kan bremses af en kolinesterasehæmmer, hvorved signalstoffet så at sige får forlænget levetid. Behandlingen har ikke indflydelse på den underliggende neurodegenerative sygdomsproces, men har hos ca. 2/3 af patienter med Alzheimers sygdom en gavnlig, omend midlertidig effekt på kognitive og praktiske funktioner i hverdagen. Behandling med kolinesterasehæmmere virker formentlig bedst ved let og middelsvær demens. Ved middelsvær til svær demens kan man anvende behandling med en såkaldt NMDA-antagonist (N-methyl-D-aspartat), der virker på signalstoffet glutamat. Der foregår en intensiv forskning i sygdomsmekanismerne ved Alzheimers sygdom samt afprøvning af ny lægemidler mod sygdommen, hvilket på længere sigt må forventes at føre til mere effektive behandlingsformer.

Omsorg og pleje[redigér | redigér wikikode]

Danmark fik i 2010 en national handlingsplan for demensindsatsen[3], der sætter fokus på syv indsatsområder: Organisering og samarbejde, diagnosticering, Den socialfaglige indsats, jura og demens, pårørendesamarbejde, uddannelse og forsking og oplysning. Til grund for handlingsplanen ligger en omfattende kortlægning af demensindsatsen[4], der også sætter fokus på pleje af og omsorg for demente på landets plejehjem, ældrecentre og i hjemmeplejen. Det skønnes, at der i 2011 er ca. 80.000 med demens i Danmark, og en beregningsteknisk fremskrivning indikerer, at der kan ske op til en fordobling af antallet af personer med demens inden for 25-30 år. Pleje og omsorg får med handleplanen øget opmærksomhed. Fagligt er det vigtigt, at medarbejdere på sygehuse, i kommuner og almen praksis kan håndtere de demente, da demenssygdom stiller særlige krav til såvel behandling som pleje. I de seneste ti år er der sket en udvikling i nye tiltag indenfor pleje og omsorg, fx Marte Meo, sang og musik og erindringer. 36 kommuner oplyser, at de i 2010 anvender Marte Meo-metoden i omsorg og pleje af demente. Rehfeldts erindringskasser har også effekt. Erfaringer er positive fx reducerede plejehjemmet Lindegården [5]i Herning antallet af trusler og vold fra 186 episoder årligt i 1999 og 2000 til ganske få episoder efter de implementerede Marte Meo.

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 WHO (1998). WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Munksgaard. 
  2. Se for eksempel: Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris, Per Soelberg Sørensen, Marianne Juhler (1999). Klinisk Neurologi og Neurokirugi. FADL. 
  3. Den nationale handlingsplan
  4. Kortlægning af demensområdet
  5. Plejehjemmet Lindegården

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.