Demokratisk centralisme
Demokratisk centralisme er en betegnelse for den organisationsform, der er kendetegnet ved marxistisk-leninistiske partier, den blev udviklet af Lenin til det russiske kommunistisk partis partimodel, også kendt som et Kaderparti. Demokratisk centralisme indebære at man står fri til at diskutere modsætninger og problemstillinger i partiet internt i partiet, samtidigt som man har en fælles front udadtil.
Lenin mente at det skadede partiet(det kommunistiske parti) hvis dette ikke udadtil viste en stærk front, i stedet for at snakke mod eller væk fra partiet offentligt, skulle modsætninger, stridigheder og problemer i stedet diskuteres internt i partiet. Men mente at et svagt parti aldrig ville nå deres mål om en revolutionær kommunistisk orienteret system ændring. Indad til i partiet skulle der efter marxistisk dialektiske princripper være en stærk diskussion, for at styrke, rense og hærde partiet, det skulle få partiet til at se trygt og samlet ud udefra, mens man ligevel i partiet føre diskutioner og debatere sager.
Lenin beskrev styreformen som "frihed til debat, enighed i handling". I praksis har det centralistiske element stort set altid overskygget det demokratiske, således at en egentlig intern diskussion blev erstattet af partitoppens diktat.
Det danske kommunistisk parti, DKP, havde under den kolde krig en partimodel med demokratisk centralisme, hvor det også i praksis var partiledelsen der havde den reelle magt. Mange kommunistiske partier har den dag i dag stadig demokratiske centralisme som styreform.
