Demokratisk centralisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.


Demokratisk centralisme er en betegnelse for den organisationsform, der kendetegner marxistisk-leninistiske partier. Den blev udviklet af Lenin til det russiske kommunistisk partis partimodel, også kendt som et kadreparti. Demokratisk centralisme indebærer at man står frit til at diskutere modsætninger og problemstillinger i partiet internt i partiet, samtidigt som man har en fælles front udadtil.

Lenin mente, at det skadede partiet hvis dette ikke udadtil viste en stærk samlet front, hvorfor modsætninger, stridigheder og problemer skulle diskuteres internt i partiet. Lenin beskrev styreformen som "frihed til debat, enighed i handling". I praksis har det centralistiske element stort set altid overskygget det demokratiske, således at en egentlig intern diskussion blev erstattet af partitoppens diktat.

Det danske kommunistisk parti, DKP, havde en partimodel med demokratisk centralisme, hvor det også i praksis var partiledelsen, der havde den reelle magt. Mange kommunistiske partier har den dag i dag stadig demokratiske centralisme som styreform.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Bent Jensen: Kommunismen - før og nu (2004)

Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

DKP's partilove

Se også[redigér | redigér wikikode]