Demonym
 |
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, og det er muligvis et problem Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Et demonym (fra det græske demos: befolkning) er en retorisk betegnelse for befolkningen - eller et enkelt medlem af befolkningen - inden for et bestemt geografisk område, eksempelvis et land eller en by. Et demonym er oftest afledt af det tilhørende toponym, hvilket for eksempel kan ses i Danmark, hvor befolkningen kaldes danskere, og i København, hvor befolkningen kaldes københavnere. Betegnelsen blev opfundet i 1997 af en amerikaner ved navn Paul Dickson og er omtalt første gang i dennes bog Labels for Locals. Den er grundet sin unge alder ikke specielt udbredt, og fremgår således ikke i mange ordbøger.
På dansk skrives demonymer ikke med stort begyndelsesbogstav, som man eksempelvis gør på engelsk. Hvis der i det tilhørende toponym indgår bindestreg eller mellemrum, bortfalder dette (eksempelvis New York → newyorker).
[redigér] Demonymers afledningsendelser
Demonymer kan have mange forskellige suffikser. Bemærk at suffikserne ofte erstatter de tilhørende toponymers endelser (eksempelvis Rusland → russer).
- De fleste demonymer ender på -er: Amerika (USA) → amerikaner, Japan → japaner, København → københavner, Bornholm → bornholmer.
-
- Ofte retter demonymet sig efter befolkningsgruppens sprog hvorpå man ofte får suffikset -sker: Danmark → dansker, Sverige → svensker, Tyskland → tysker.
- Ender det tilhørende toponym på -land, får man ofte suffikset -lænder: England → englænder, Grønland → grønlænder.
- Man ser ofte suffikserne -eser og -ier: Kina → kineser, Malta → malteser, Canada → canadier, Sardinien → sardinier.
- Visse demonymer ender også på -(i)aner og -iser: Peru → peruaner, Århus → århusianer, Portugal → portugiser, Wales → waliser.
- Danske bynavne, der ender på g, får ofte demonymsuffikset -enser: Silkeborg → silkeborgenser, Viborg → viborgenser.
- Undertiden ser man suffikserne -ing og -av: Færøerne → færing, Skåne → skåning, Skandinavien → skandinav, Jugoslavien → jugoslav (eller jugoslaver).
- I få tilfælde forekommer suffikserne -mand og -ak: Norge → nordmand, Frankrig → franskmand, Polen → polak, Slovakiet → slovak.
- Af sjældne suffikser kan blandt andet nævnes -at, -it, -ot, -ol, -ard og -et: Asien → asiat, Kroatien → kroat (eller kroater), Moskva → moskovit, Cypern → cypriot, Spanien → spaniol (eller spanier), Mongoliet → mongol, Savoie → savojard/savoyard, Lissabon → lisboet.
- Når det gælder navne på danske byer og områder ser man ofte suffikset -bo: Fyn → fynbo, Mols → molbo.
- -borger anvendes fx om sovjetborger fra Sovjetunionen, da sovjet(ter) er råd (forsamling).
- Endvidere er der visse demonymer uden for kategori: Jylland → jyde, Finland → finne, Skotland → skotte, Thailand → thai (eller thailænder).
Bemærk at demonymer undertiden også er kønsbestemte. Således er der eksempelvis to demonymer tilhørende Romerriget, hvor mændene kaldes romere og kvinderne romerinder, og England, hvor kvinderne hændelsesvis omtales englænderinder.
