Den Europæiske Rumorganisation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning. Organisationen har hovedkvarter i Paris, Frankrig.

Tyskland Østrig Belgien Danmark Spanien Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Luxembourg Norge Holland Polen Portugal Storbritannien Sverige Schweiz

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forløberen for ESA var ESRO (European Space Research Organization) og ELDO (European Launcher Development Organisation). Aftalen om oprettelsen af ESA ved sammenlægning af disse to organisationer blev vedtaget ved plenarforsamlingen den 30. maj 1975 og trådte i realiteten i kraft dagen efter.

Medlemslande[redigér | redigér wikikode]

ESA består af atten medlemslande: Belgien, Danmark, Storbritannien, Finland, Frankrig, Nederland, Irland, Italien, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Luxembourg og Grækenland fik fuldt medlemskab i 2005. Canada har en særlig status som samarbejdende land.

I 2003 var der ca. 1.920 ansatte i ESA og årsbudgettet var på 2.700 millioner .

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Nogle af projekterne:

  • Ariane 4 og Ariane 5 raketterne til at opsende satellitter
  • Cassini-Huygens – udforskning af Saturn og dens måner.
  • Cluster II — "Rumba", "Samba", "Salsa" og "Tango". Fire satellitter (opkaldt efter danseretninger) der undersøger magnetosfærens dynamik.
  • Cryosat – observation af ændringer i Jordens is-dække
  • Den Internationale Rumstation – i samarbejde med andre lande
  • Columbusmodulet – laboratoriemodul til ISS
  • Envisat – den hidtil mest avancerede miljøsatellit
  • Galileo – et satellitbaseret positionsbestemmelsessystem
  • Giotto — pansret sonde, der undersøgte Halleys Komets kerne på nært hold.inaktiv.
  • Hipparcos – astrometrimission - stjernekortlægningsprojekt 1989-1993. inaktiv.
  • INTEGRAL – måling af rummets gamma- og røntgenstråling for at lære mere om universets udvikling
  • ISO — infrarødt teleskop i lavt jordkredsløb. inaktiv.
  • Mars Express – sonde i kredsløb om Mars
  • Rosetta – første rumfartøj der skal følge en komet fra snavset snebold til aktiv komet med haler. Har en lander med.
  • SMART-1 – sonde i kredsløb om Månen, der skal teste ny teknologi.inaktiv.
  • SMART-2 — to satellitter skal manøvrere i formation, som om de hang sammen. Forudsætningen for Darwin, LISA og XEUS. endnu ikke opsendt.
  • SOHO — forpost, 1,5 mio km fra Jorden, til at advare mod soludbrud.
  • Ulysses (Odysseus) – udforskning af solens poler
  • Venus Express – sonde i kredsløb om Venus
  • XMM-Newton — røntgenteleskop i jordkredsløb.

ESA-centre[redigér | redigér wikikode]

Udover hovedkvarteret i Paris har ESA fire store centre:

  • ESTEC, the European Space Research and Technology Centre (Det Europæiske Rumforsknings- og Teknologicenter), har hovedansvaret for udvikling af rumfartøjer og tilknyttet teknologi og er placeret i Noordwijk, Nederland
  • ESOC, the European Space Operations Centre (Det Europæiske Kontrolcenter), har ansvaret for kontrollen med ESA satellitterne efter opsendelsen og er placeret i Darmstadt, Tyskland
    • 35 meters parabolantenne i New Norcia, Australien.
    • 35 m antenne, Cerebros, Spanien.
    • 15 m antenne, Kourou, Fransk Guiana.
  • EAC, the European Astronauts Centre (Det Europæiske Astronautcenter), træner europæiske astronauter til fremtidige missioner og er placeret i Köln i Tyskland
  • ESRIN, the European Space Research Institute (Det Europæiske Rumforskningsinstitut), indsamler, gemmer og fordeler de indsamlede data og er også ESA's informationsteknologicenter. Det er placeret i Frascati nær Rom i Italien.

ESA opsender sine raketter fra Kourou i Fransk Guiana, fordi det kun ligger 5 grader fra ækvator.

ESA's astronautkorps[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Det europæiske astronautkorps

ESA's astronautkorps.[1]

ESA TV[redigér | redigér wikikode]

ESA TV er den officielle tv-station for ESA. Stationen sendes kun pr. satellit fra Eutelsat Hot Bird. I modsætning til NASA TV sender ESA TV ikke døgnet rundt, men kun i perioder, og stationen er derfor ikke særlig aktiv.

ESA TV Infomation
Position 13^o øst
Bånd Horizontal
frekvens 12,476 MHz
SK 27,500 Ms/s
FEC 3/4


Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: