Den Gamle By

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Gamle By
Den Gamle By - Logo.jpg
Vinterlys i DenGamleBy.jpg
Vinterlys i Den Gamle By
Etableret 1914
Adresse Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Type Kulturhistorie
Direktør Thomas Block Ravn
Hjemmeside Den Gamle By
Møntmestergården - oprindelig i Borgergade i København

Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, er et frilandsmuseum for bykultur i Aarhus. Det er verdens første frilandsmuseum for købstædernes kultur og historie. Museet er opbygget som en gammel købstad med 75 huse fra 1500-, 1600-, 1700- og 1800-tallet samt enkelte småbygninger fra 1900-tallet hentet fra forskellige byer i Danmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Museets grundlæggelse skyldes den energiske skolelærer og lokalhistoriker Peter Holm, der blev opmærksom på, at købmandsgården "Den gamle Borgmestergård" på hjørnet af Immervad og Lille Torv i Aarhus skulle nedrives. Holm fik udvirket, at gården blev genopført som udstillingsbygning ved Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Efter udstillingen var lukket, lykkedes det Holm at skaffe midler til at få genopført gården permanent. Aarhus Kommune stillede et stykke jord til rådighed i den tidligere "Det Jyske Haveselskabs Have" nu Botanisk Have. 23. juli 1914 åbnede Den Gamle By første gang for publikum. Foruden Borgmestergården var der to bygninger: et lille lysthus fra Vestergade og Frands Hansens Hus fra Mejlgade. Museets udstrækning var beskeden i begyndelsen.

Byens udvidelse[redigér | redigér wikikode]

Politikens pavillon fra Landsudtillingen i Aarhus 1909 blev genopført i Den Gamle By i 2009 [1]
Loftkonstruktionen i pavillonen, og del af plakatmuseets udstilling i bygningen

Peter Holm blev museets første leder. Med stor energi begyndte han arbejdet for skaffe flere huse, så han kunne skabe et billede af, hvordan en dansk købstad havde set ud med gader, stræder, haver, bolig og erhverv. I de første år blev der kun tilføjet enkelte huse, men i 1920'erne og 1930'erne gik det stærkt. Fra Aalborg kom adskillige huse, da Den klingenbergske Gård blev nedrevet. Ligeledes fik Holm fat på mange bygningen fra Aarhus Mølle, der lå i Vester Allé. Da Holm trak sig tilbage i 1945 efter 31 år som leder, havde byen 44 bygninger.

Efter Peter Holm forlod Den Gamle By, gik udvidelsen af byen langsommere. Det skyldtes både en voksende forståelse for bygningernes værdi og ønsket om at bevare dem på deres oprindelige plads. Men der er også færre bevaringsværdige bygninger.

Der har under ledelse af Thomas Bloch Ravn været en stor tilgang af bygninger: Møntmestergården fra Borgergade i København, Eilschous Boliger fra Munkemøllestræde i Odense og den nye bydel fra 1900-tallet med Politikens pavillon fra Landsudstillingen i Aarhus i 1909, som er den eneste bevarede bygning derfra. I den mellemliggende periode har den stået i en kolonihaveforening i Nærum nord for København og været i brug som fælleshus.

I dag rummer Den Gamle By 75 historiske huse, værksteder og forretninger. Flere er under opførelse.

Bybilledet[redigér | redigér wikikode]

Den Gamle By er en vandring gennem købstadens historie de sidste 300 år. Gæsterne kan følge udviklingen af boliger, både for borgerskabet og de fattige og udviklingen af erhverv og forretninger.

Lige fra museets begyndelse sikrede det sig værktøj, inventar etc. fra gamle håndværksfag, så publikum kunne få indtryk af købstadens dagligliv i byens huse . Dertil kommer samlinger af ure, dragter, tekstiler, sølvtøj, fajance og legetøj, som er udstillet.

I Den Gamle By findes Helsingør Theater, der blev genrejst i 1961. Her har der været opført både opera, komedier, klassiske og moderne koncerter, ligesom det bliver brugt til foredrag og kongresser.

Møntmestergården[redigér | redigér wikikode]

I de senere år er museumsbyen vokset. I 2005 genopførtes Eilschous boliger, en enkestiftelse, som lå i det kvarter, hvor H.C. Andersen voksede op i Odense. Navnlig opførelsen af Møntmestergården fra Borgergade i København har vakt opmærksomhed. Der var i mange år været reserveret en plads på byens torv til opførelsen af et rådhus. Men ingen købstad ville af med deres gamle rådhuse. Derfor blev Møntmestergården genopført her, en fin københavnsk gård fra 1600-tallet, som siden nedtagningen i 1944 havde ligget på magasin.[2] Bygningen, hvis indvendige genopførelse blev helt afsluttet i 2009, lukker torvet på fineste vis.

Bryggeriet[redigér | redigér wikikode]

Som enhver købstad i 1800-tallet har Den Gamle By sit eget bryggeri. Det blev etableret med sponsorat fra Bryggeriforeningen, som i 1933 stillede 30.000 kr. til rådighed. Hvidtølsbryggeriet i Den Gamle By opførtes i Aalborgbygningen og blev indviet i 1934. I efteråret 2001 blev Bryggerlavet i Den Gamle By etableret. Lige siden har bryggerlavet i udvalgte weekender og ferier brygget øl og udskænket smagsprøver i Den Gamle Bys historiske bryggeri.

Den Gamle Bys Teknologi[redigér | redigér wikikode]

Den Gamle By er et tag selv bord når man skal snakke om teknologier gennem tiderne. Her finder man alverdens teknologiske opfindelse som har været med til at gøre livet nemmere for befolkningen, og som har betydet meget for den danske udvikling. Fordi at man i Den Gamle By har hentet huse fra forskellige byer i Danmark, har man derfor taget historien fra Danmarks kroge, og den teknologi som var fremme i byerne.

Jul i Gammelby[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Radios julekalender fra 1979, Jul i Gammelby, foregår i Den Gamle By. Udeoptagelserne fandt sted i Den Gamle By. Men optagelserne inde skete i et studie inspireret af kramboden i Borgmestergården.

I 1995 optog Danmarks Radio fortsættelsen til Jul I Gammelby – Hallo det er jul – i Den Gamle By. Her er omdrejningspunktet den telefoncentral, som ligger lige overfor Borgmestergården. Hallo det er jul handler om industrialiseringen i 1920'erne.

Begge julekalendere er udgivet på DVD.

Den Gamle By har hvert år en stor juleudstilling af julens udvikling gennem de seneste 300 år.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Pavillon fra Aarhus på dengamleby.dk
  2. Thomas Bloch Ravn, Møntmestergården, Klematis, 2009. ISBN 978-87-641-0389-2.


Koordinater: 56° 9′ 32″ N, 10° 11′ 30″ Ø