Den Gyldne Horde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Zүtjijn uls
Зүчийн улс
Den Gyldne Horde
Blank.png
 
CumaniaCoA.png
 
Volga Bulgaria.png
1240'erne–1502

Den Gyldne Hordes flag

Flag

Geografisk placering af Den Gyldne Horde
Den Gyldne Horde omkring 1300
Hovedstad Sarai Batu
Sarai-al-Jadid
Sprog Mongolsk sprog
kiptjakisk sprog
Styreform Semi valgmonarki, senere arveligt monarki
Historisk æra
 - Etableret efter Mongolernes invasion af Rus' 1240'erne
 - Sammenslutningen af Den Blå Horde og Den Hvide Horde 1379
 - Opslugt i Den Store Horde 1466
 - Sidste rest underkuet af Krim-khanatet 1502
Areal
 - 1310 6,000,000 km²
Efterfulgte
Efterfulgt af
Blank.png Mongolske kejserdømme
CumaniaCoA.png Cumania-Kiptsjak konføderation
Volga Bulgaria.png Volgabulgarske rige
Krim-khanatet Gerae-tamga.svg
Qasim-khanatet Blank.png
Kazan-khanatet Blank.png
Kasakh-khanatet Kazakh Khanate.svg
Bokhara-khanatet Blank.png
Astrakhan-khanatet Blank.png
Sibir-khanatet Blank.png
Khiva-khanatet Blank.png
Timurid-dynastiet Blank.png
I dag en del af:
Rusland Rusland
Ukraine Ukraine
Kasakhstan Kasakhstan
Moldova Moldova
Hviderusland Hviderusland
Rumænien Rumænien
Usbekistan Uzbekistan
Turkmenistan Turkmenistan
Georgien Georgien
Aserbajdsjan Aserbajdsjan
Bulgarien Bulgarien
Kina Kina
Polen Polen

Den gyldne horde (mongolsk: Зүчийн улс, tr. Zүtjijn uls; tatarisk: Алтын Урда, tr. Altın Urda; russisk: Золотая Орда, tr. Zolotaja Orda) var en mongolsk stat opstået i dele af nutidens Rusland, Ukraine og Kasakhstan efter det mongolske kejserdømmes deling i 1240'erne. Den blev senere tyrkificeret. Da den var størst, omfattede den gyldne hordes territorium store dele af det europæiske Rusland fra Uralbjergene til Karpaterne og langt ind i Sibirien. Mod syd grænsede området til Sortehavet, Kaukasus og det mongolske dynasti Il-khanatet.

Den gyldne hordes hovedstad var Sarai.

Den Gyldne Horde var en af de mongolske stammer, der fulgte Djengis Khan på hans felttog til Europa, bemægtigede sig landet nord for Det Kaspiske Hav og Sortehavet og trængte frem gennem Polen, Böhmen og Ungarn til Legnicą i Schlesien, hvor Henrik den 2. af Polen i 1241 faldt under slaget ved Legnicą mod Mongolerne.

Horden dannede under Batu Khan (1227-1256) et khanat undlagt khanen i Kina, der kaldtes Den Gyldne Hordes rige. Batu Khan var rigets organisator og hersker og knyttede familiebånd til Al-Nasir Muhammad, mamelukisk sultan af Egypten. Batus bror og efterfølger, Berke Khan (1257–1266), overgik til islam, der allerede forud havde vundet udbredelse blandt volgabulgarerne og polovtserne. Berke Khan var en fremgangrig hersker og stabiliserede Den Gyldne Horde. Under hans regeringstid lykkedes det endeligt Mongolerne at nedkæmpe Galiciens oprør og gennemføre et andet angreb på Polen og Litauen. Under ledelse af general Burundai blev Lublin plyndret i 1259. I 1265 gennemførtes ligeledes et angreb på Bulgarien og Byzans.

Efter khanen Usbegs død 1341 kaldtes Den Gyldne Hordes rige også usbekernes rige. Da Djengis Khans slægt uddøde med Berdi Bek i 1359, udbrød langvarige tronstrider. Under stridighederne led Den Gyldne Horde et stort nederlag mod storfyrstendømmet Litauen i slaget ved det Blå Vand i 1362. Nu svang hordhøvdingen Mamaj sig op til stor-khan i 1370; men efter at han blev besejret i Slaget ved Kulikovo 1380 af Novgorod fyrsten Dmitrij Donskoj, mistede Mamaj i 1381 tronen til Toktamisj, som igen blev fordrevet af Timur Lenk i 1395. Fra da af svandt hordens magt vedvarende. Kazan (1438), Krim (1440) og Astrakhan (1480) dannede egne khanater, og de russiske storfyrster gjorde flere gange forsøg på at frigøre sig fra det mongolske overherredømme, som dog hverken tilsigtede religiøs undertrykkelse eller vedvarende besiddelse af russiske områder. Til sidst faldt Den Gyldne Hordes styre for fjendtlige tatarers våben i 1480, efter at horden forgæves havde blandet sig i de polsk-russiske strider.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]