Den Internationale Rumstation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009).

Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom har nu fået monteret alle 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kom med de 12, og de sidste fire er dem på billedet, der vil blev flyttet. Den ekstra kapacitet blev nødvendig, da ISS modtog laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibō‎ fra Japan.

Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen kommer til at veje 450 ton. Rumstationen bevæger sig med en fart på 27.700 kilometer i timen og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om jorden per døgn.

Den samlede pris inkl. 10 års drift løber op i 300 mia. DKK.

I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje.

Stationens første modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. Rumstationen er en fusion af Ruslands og USA's planlagte Mir 2 og Freedom-rumstationer. Canada, Japan, og 11 medlemmer af det europæiske rumsamarbejde ESA er juniorpartnere, mens Brasilien er løst tilknyttet. Danmark deltager i projektet - som er verdens største videnskabelige projekt nogensinde. ISS har trods Columbias havari været permanent bemandet siden forrige århundrede. (Bemærk at ISS kortvarigt har været ubemandet under rumvandringer, f.eks. d. 30. marts i 24 minutter da Sojuz TMA-9 skulle skifte plads.)

NASA´s rumfærger er ved at være forældede, og Ruslands Sojuz bliver for en tid den eneste mulighed for at få astronauter til ISS.

[redigér] Statistik

Pr. 13. februar 2009 har 167 mennesker besøgt rumstationen, hvoraf 49 har været der to gange, og syv har været der tre gange (tallene inkluderer de tre, der er om bord i øjeblikket). Den faste besætning har svinget mellem to og tre, og det er den 18. besætning i øjeblikket. I alt 41 mænd og fire kvinder har været om bord som fast besætning. Samlet set har rumstationen været besøgt af 25 kvinder.

Da der skal være mange astronauter på en rumfærge, er der også flest amerikanere: 115, mens russerne har haft 26 mænd om bord. Europa, Japan og Canada har haft henholdsvis tolv, fire og fem om bord, mens Brasilien er tilknyttet med én. Som et led i Ruslands leje af raketbasen i Kasakhstan, har der også været en kasakhstaner om bord. Der har ligeledes været en turist fra et ikke-deltagerland, nemlig Sydafrika om bord. I øvrigt har ISS været udflugtsmål for seks turister med billetpriser på 150 mio. danske kroner. Malaysias og Sydkoreas rumfartsagenturer har begge haft en forsker om bord.
For detaljer, se Besøgende til den Internationale Rumstation

De nyeste rumfærger; Discovery, Atlantis og Endeavour har fløjet til rumstationen med forsyninger, moduler og mandskab 27 gange, de russiske tresædede Sojuz-rumkapsler har regelmæssigt besøgt rumstationen hver sjette måned (omkring april og oktober) 17 gange og 32 russiske ubemandede Progress fragtfartøjer er kommet med omkring 2,5 tons forsyninger hver. Det første ATV fra ESA har leveret 8 ton forsyninger. Endelig har to russiske Protonraketter opsendt Zarja- (Заря = morgengry) og Zvezda- (Звезда = stjerne) modulerne og en R-7 raket (af nogle kaldet Sojuz-raket) har leveret et mindre Pirs (Пирс = kaj)-modul.

[redigér] Opbygningen af rumstationen

ISS er et forskningscenter i rummet med mange forskningsprojekter i det vægtløse miljø. Stationen har været beboet med besætninger på tre personer siden 2000, den første besætning hed ISS Ekspedition 1. I løbet af 2009 skal besætningerne udvides fra tre til seks personer og rumstationen udvides forsat for at få strøm, rensningsanlæg, plads og andre livsfornødenheder til større besætninger.

Video/lyd: Rundvisning på ISS, januar 2009, af ISS kaptajn Michael Fincke.

[redigér] Trykregulerede moduler

ISS er sammensat af moduler og er stadig under konstruktion. Den færdigbyggede rumstation vil bestå af fjorten trykregulerede moduler med et samlet rumfang på cirka 1.000 m³ ^[1]. Højt oppe i Jordens atmosfære, i termosfæren, hvor ISS opholder sig er det nødvendigt at trykregulere opholdsstederne for menneskene ombord på rumstationen. Modulerne kaldes derfor Trykregulerede moduler (Engelsk): Pressurised modules. Disse moduler omfatter laboratorier, rum til sammenkobling, luftsluser, opholdsrum og knudepunkter (Engelsk): Node .

Størstedelen er allerede i kredsløb men der er seks resterende moduler der endnu ikke er fragtet til rumstationen og tilkoblet. Hvert modul er transporteret til rumstationen med enten en rumfærge, Protonraket eller en R-7 raket.

Nedenfor er modulernes funktion og formål beskrevet.^[2]

Opsendte moduler
Modul	Missions- navn	Opsendt	Opsendt med	Nationer	Masse/ Vægt	Billede
Zarja [3]	1A/R	20. november 1998	Proton-K	Rusland USA	19.323 kg
	Zarja sørgede for strømforsyningen, fremdriften, var opbevaringsrum og blev brugt i forbindelse med den indledende sammenkobling. Den tjener nu som en oplagringsmodul (både inde i de trykregulerede afsnit og i de seks eksterne brændstoftanke).
Unity [4] (Node 1)	2A	4. december 1998	Endeavour STS-88	USA	11.612 kg
	Unity-modulet (Node 1) var det første knudepunkt og forbinder den amerikanske del af stationen med den russiske afdeling. Foruden Zarja anvendes sammenkoblingslugerne til den midlertidige zenit-bom (Z1), Quest-luftslusen og Destiny-laboratoriet mens Tranquility (Node 3) skal kobles til bagbords luge.
Zvezda [5] (Servicemodul)	1R	12. juli 2000	Proton-K	Rusland	19.051 kg
	Zvezda er rumstationens servicemodul der indeholder de vigtigste opholdsrum for besætningsmedlemmer, miljø-systemer, højde- og kredsløbs-kontrol, samt sammenkobling med rumfartøjerne Sojuz, Progress og Automated Transfer Vehicle. Tilkoblingen af modulet muliggjorde en permanent bemanding af ISS.
Destiny [6] (US Laboratory)	5A	7. februar 2001	Atlantis, STS-98	USA	14.515 kg
	Destiny er den primære forskningsfacilitet for den amerikanske nyttelast om bord på ISS. I Destinymodulet er et generisk laboratorium, med kapacitet til 24 International Standard Payload Rack (ISPR). Modulet har også forskellige miljø-systemer og opholdsrum, det er desuden det modul hvorpå tværbommen Integrated Truss Structure er fastgjort.
Quest Joint Airlock [7] (Joint Airlock)	7A	12. juli 2001	Atlantis, STS-104	USA	6.064 kg
	Quest er den primære luftsluse til rumvandringer fra ISS. Quest-modulet består af to segmenter; et til udstyr med både amerikanske og russiske rumdragter og selve slusen hvorfra astronauterne går ud i rummet.
Pirs [8] (Sammenkoblingsport)	4R	14. september 2001	Sojuz-U	Rusland	3.580 kg
	Pirs giver ISS en yderligere sammenkoblingsport til Sojuz- og Progressfartøjer, herfra er der ind- og udgang for kosmonauter til rumvandringer med russiske rumdragter. Derudover opbevares disse rumdragter i dette rum.
Harmony [9] (Node 2)	10A	23. oktober 2007	Discovery, STS-120	Italien USA	14.288 kg
	Harmony er det andet af stationens knudepunkter (Node 2), Harmony er det forreste knudepunkt på ISS og er koblet til Destiny. Modulet indeholder fire holdere der giver elektrisk strøm og data og fungerer som et centralt forbindelsespunkt for en række andre moduler via sine seks sammmenkoblingsluger Common Berthing Mechanisms (CBM). Det europæiske Columbus og japanske Kibō modul er permanent tilkoblet Harmony. Den amerikanske rumfærge sammenkobles til ISS (via PMA-2) til Harmony. Multi-Purpose Logistics Module-containerne er koblet til Harmony når rumfærgen er tilkoblet. Det japanske forsyningsfartøj H-II Transfer Vehicle (HTV) skal kobles til Harmonys nadirluge.[10] Harmonys zenitluge skulle oprindeligt have være anvendt af det nu aflyste amerikanske Centrifuge Accommodations Module (CAM).
Columbusmodulet [11] (Europæisk laboratorium)	1E	7. februar 2008	Atlantis, STS-122	Europa	12.800 kg
	Columbusmodulet er den primære forskningsfacilitet for den europæiske nyttelast om bord på ISS, med plads til 10 International Standard Payload Rack (ISPR) til overvågning af eksterne eksperimenter, herunder: European Technology Exposure Facility, Solar Monitoring Observatory, Materials International Space Station Experiment og Atomic Clock Ensemble in Space.
Kibō (ELM-PS) [12] (Experiment Logistics Module-Pressurized Section)	1J/A	11. marts 2008	Endeavour, STS-123	Japan	8386 kg
	En del af Kibō-laboratoriet; i ELM-PS opbevares og transporteres redskaber, råvarer og halvfabrikata til laboratoriet i et trykreguleret modul.
Kibō (PM) [13] (Pressurized Module)	1J	31. maj 2008	Discovery, STS-124	Japan	14.800 kg
	En del af Kibō-laboratoriet; PM er det centrale trykregulerede modul af Kibō, sammenkoblet til Harmonys bagbords luge. De andre Kibō-moduler er koblet til PM. Laboratoriet er ISS' største enkeltmodul, og indeholder i alt 23 beholdere herunder 10 eksperiment racks.

Fremtidige moduler. *Angivne datoer er usikre
Modul	Missions- navn	Forventes opsendt	Opsendes med	Nationer	Masse/ Vægt	Billede
Kibō (EF) og (ELM-ES) (Exposed Facility) og (Experiment Logistics Module-Exposed Section)[14]	5R	* maj 2009	Endeavour, STS-127	Japan
	Kibōs instrumentterrasse og et ikke-trykreguleret eksternt lager.
Mini-Research Module 2 (MRM2) [15]	5R	* november 2009	Sojuz-Fregat	Rusland
	Den nyeste russiske del af ISS, MRM2 vil sandsynligvis blive brugt til sammenkobling og lagerplads.
Tranquility[16] (Node 3)	20A	* februar 2010	Endeavour, STS-130	Italien USA	14.311 kg
	Den sidste af de stationens amerikanske knudepunkter, Tranquility, vil indeholde et avanceret biologisk system til at genbruge spildevand til brug for besætningen og generere ilt til besætningen. Der vil også være ekstra køjepladser. Oprindeligt skulle Tranquility udgøre forbindelsen mellem beboelsesmodulet Habitation Module med brusebad og køkken, redningsfartøjet Crew Return Vehicle og resten af rumstationen. Pga. nedskæringer blev de aflyst, men da Italien var i gang med at bygge Tranquility blev den bygget færdig.
Cupola	20A	* februar 2010	Endeavour, STS-130	Europa USA	1.800 kg
	Cupola-modulet er en observationskuppel på Tranquility der vil give ISS' besætningsmedlemmer mulighed for at overvåge robotsystemer og sammenkobling af rumfartøjer og er desuden et observationspunkt til at se på Jorden. Modulet er udstyret med skodder til at forhindre vinduerne i at blive beskadiget af rumaffald.
Mini-Research Module 1 (MRM1)	ULF4	* maj 2010	Discovery, STS-132	Rusland	4.700 kg
	MRM1 vil blive anvendt til sammenkobling og opbevaring om bord på rumstationen.
Multipurpose Laboratory Module (MLM)	3R	* december 2011	Proton-M	Rusland	21.300 kg
	MLM bliver Ruslands primære forskningsmodul og vil blive brugt til forsøg, sammenkobling, fragt og logistik. Det vil også tjene som besætningens arbejdsplads. Det vil også blive udstyret med et reservesystem til højdekontrol af rumstationen.

[redigér] Andre ISS komponenter

• Integrated Truss Structure

Elementerne på ISS juni 2008

Er rygraden på ISS, en stor tværgående bom, som visse ISS-elementer og de store solpaneler er tilkoblet. Sektionerne i styrbords side benævnes S1 til S6, sektionerne i bagbords side benævnes P1 til P6 (eng. port = bagbord) og midtersektionen benævnes S0. S2 og P2 findes ikke, da de skulle være Freedoms styreraketter. På ISS har de russiske moduler styreraketterne. Solpanelerne består af to vingepar i hver side: 34 m lange, 12 m brede og kan producere 32,8 kilowatt hver. Der er også monteret radiatorer til at komme af med spildvarmen. En 85 m lang jernbane løber på langs af tværbommen. På den kører MT-troljen (Mobile Transporter) med robotarmen Canadarm2 og to CETA-trækvogne (Crew Equipment and Translation Aid)^[17].

• Multi-Purpose Logistics Module (MPLM)

MPLM er store containere der lastes om bord på rumfærgerne til at transportere store mængder nyttelast til og affald fra rumstationen. Containerne er bygget af det italienske rumfartsagentur ASI og de er navngivet efter berømte italienere: Leonardo, Raffaello og Donatello. NASA-ansatte med interesse for Teenage Mutant Ninja Turtles har retrospektivt tænkt på tre af de fire ninjaturtles da de designede emblemet.^[18]

• ExPRESS Logistics Carrier skal påmonteres tværbommen.

(ELC-1 og ELC-2), ankommer i løbet af 2009.

(ELC-3 og ELC-4), ankommer i løbet af 2010.

• Pressurized Mating Adapter (PMA)

Til sammenkobling af rumfartøjer med uens koblingsmekanismer fx. russisk/amerikansk, er der tre PMA'er på rumstationen: PMA-1, PMA-2 og PMA-3.

• Diverse robotarme

Canadarm2 (MSS)

Dextre Special Purpose Dexterous Manipulator (SPDM)

Kibō Remote Manipulator System

Orbiter Boom Sensor System (OBSS), benyttes på rumfærgen.

European Robotic Arm (ERA) med software fra Terma^[19], ankommer i løbet af 2010 (STS-132).

[redigér] Om bord på rumstationen

Frokost på rumstationen.

Arbejde på rumstationen.

Rengøring

Laboratorie arbejde.

Arbejde på rumstationen.

Klargøring til rumvandring.

Astronauterne der bebor rumstationen opholder sig på rumstationen fra cirka 3 til 7 måneder ad gangen. Menneskekroppen er ikke skabt til at opholde sig i et vægtløst miljø så der skal tages forholdsregler for at holde astronauterne i god form. Manglen på tyngdekraft svækker muskler og knogler, ligeledes er manglen på friske råvarer et problem for tilførsel af vitaminer, mineraler og proteiner i næringsmilder ^{[20] [21] [22]}.

Beboerne følger et nøje planlagt skema for hvornår de skal spise, arbejde, dyrke motion og hvile.^[23][24]

[redigér] Arbejde

Mange former for arbejde skal udføres på rumstationen, udover de planlagte arbejdsopgaver kan der forekomme situationer der kræver handling og ekstra arbejde.

Laboratorie arbejde

De mange eksperimenter og forsøg på rumstationen kræver en eller anden form for interaktion. For biologiske forsøg kan der være planter der skal vandes og dyr der skal fodres.

Vedligeholdelse af rumstationen

Udvendig vedligeholdelse af rumstationen kræver at astronauterne iføres rumdragter og går på rumvandringer. Større vedligeholdelses projekter og udbygning af rumstationen sker som regel i forbindelse med et rumfærge besøg. Rumfærgen er det eneste fartøj med så stort et lastrum at der er plads til de store moduler. De mindre projekter foretages af rumstationens besætning.

Rengøring og Hygiejne

Svamp og mug er et problem i indelukkede rum der ikke udluftes og ISS er ingen undtagelsen ^{[25] [26]}.

Andre opgaver

Kommunikation med de forskellige kontrolcentre er en del af den daglige plan. I perioder er der noget større arbejdsopgaver fx. ved modtagelse af rumfartøjer, reboots^[27] og rumvandringer.

[redigér] Livsfornødenheder

Der er 8 solopgange og 8 solnedgange i løbet af et døgn på rumstationen, men man forsøger at planlægge beboernes døgn efter et Jord døgn på 24 timer. Tidszonen på rumstationen er GMT og i astronauternes daglige skema er der afsat otte timers søvn, en time time før sengtid har de en hviletid på cirka en time for at falde til ro og få ordenlig søvn. De får også afsat tid til privatliv så de kan kommunikere med deres familie på Jorden. Der er også afsat til måltilder og motion^[28].

[redigér] Se også

• Columbusmodulet
• Rumfart
• Transport

[redigér] Eksterne henvisninger og kilder

• NASA: Where is the International Space Station?
• Internationale Rumstation opbygge - oppe simulering

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Den Internationale Rumstation

Stub Denne artikel om rumfart er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.