Den Sidste Tempelridder
| Den Sidste Tempelridder | |
|---|---|
| Originaltitel | The Last Templar |
| Forfatter | Raymond Khoury |
| Oversætter | Alis Friis |
| Omslag af | Soltzedesign |
| Land | Amerika, Danmark, udgivet på forskellige sprog, og i forskellige lande. |
| Sprog | Dansk, Engelsk, udgivet på forskellige sprog, og i forskellige lande. |
| Emne(r) | Mysterie, Krimi, Spænding, Historisk Eventyr, Fiktion, og har mange historisk korrekte informationer, og kan lærer læseren en masse |
| Genre(r) | Mysterie, Krimi, Spænding, Historisk Eventyr, Fiktion |
| Forlag | (DK): Cicero, København (ENG): Udgivet af Ziji Publishing paperback af Orion Books |
| Udgivelsesdato | 2005 |
| Udgivet på dansk | 2005 (Udgivet i samarbejde med Sane Töregård Agency) |
| Format | Indbundet, Paperback, Pocket, Lydbog, E-bog |
| Sider | 314 |
| ISBN | ISBN 87-7714-758-8 |
Den Sidste Tempelridder er en roman af den libanesiske forfatter Raymond Khoury, som udkom i 2005. Bogen var på New York Times Bestseller list i 22 måneder.[1] I 2012 havde den solgt over 5 millioner eksemplarer på verdensplan.[2]
Forhistorie[redigér | rediger kildetekst]
I året AD 1291, efter faldet af Akko, Jerusalems latinske kongerige til saracenerne, måtte en lille gruppe af Tempelriddere forlade byen med et lille skrin. Deres skib, Tempelfalken, blev beskadiget efter en storm på havet og sank. En af ridderne var dødeligt såret, men dør på land efter at have skjult en lille læderpung under en gravsten. Han beordrede den resterende del af skibets mandskab til at levere et krypteret brev til lederen af Tempelherrerne.
Den sidste overlevende ridder nåede Paris i 1314, lige i tide til at se Stormesteren blive brændt på bålet efter at have nægtet at afsløre placeringen af Tempelriddernes skat. Den sidste Ridder forpligtede sig selv til at bevare legenden om Tempelriddernes trussel mod den romersk-katolske kirke.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ ""The Last Templar - by Raymond Khoury"". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 10. april 2019.
- ^ "Franc Roddam's Top 10". The Criterion Collection. 27. september 2012. Arkiveret fra originalen 10. april 2019. Hentet 10. april 2019.