Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Europæiske sprog. Man skal se godt efter for at finde minoritetssprogene, men de er der!

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalsprog (Sprogpagten) eller European Charter for Regional or Minority Languages er en europæisk traktat, som blev indgået i 1992 i Europarådets regi. Den beskytter og fremmer de historiske, regionale sprog og minoritetssprogene i Europa. Den har kun gyldighed for de sprog, som traditionelt har været talt af statsborgere i de underskrivende lande (og udelukker på den måde de sprog, som tales af nyligt indvandrede fra andre stater). Det drejer sig om sprog, som afviger markant fra flertallets sprog eller det officielle sprog i de pågældende lande (og det udelukker således, hvad staterne kan fristes til at betragte som lokale dialekter af det officielle eller flertallets sprog). Sprogene skal enten have tilknytning til et bestemt område (sådan at de traditionelt tales af befolkningerne i regioner eller områder inden for staten) eller de skal tales af sproglige mindretal inden for staten som helhed (hvilket omfatter sprog som jiddisch og romani, der tales over et stort, geografisk område).

Sprog, der er officielle sprog i regioner, provinser eller delstater inden for en stat (som f.eks. catalansk i Spanien) betragtes ikke som statens officielle sprog og kan derfor nyde godt af pagten. På den anden side har Irland været udelukket fra at underskrive pagten med gyldighed for irsk gælisk, da det er defineret som statens første, officielle sprog. Storbritannien har dog ratificeret traktaten med hensyn til (blandt andre) det irske sprog i Nordirland. Frankrig, som er medunderskriver af pagten, er udelukket fra at ratificere den med gyldighed for minoritetssprog i Frankrig på grund af formuleringer i den franske forfatning[1].

Pagten opregner et stort antal forskellige tiltag, som staterne kan iværksætte for at beskytte og fremme de historiske, regionale sprog og minoritetsprog. Der er to niveauer af beskyttelse: Alle underskrivende stater skal iværksætte det nederste niveau af beskyttelse for de sprog, der omfattes af pagten. De underskrivende kan desuden erklære, at et af pagtens sprog bliver beskyttet på det højere niveau, som omfatter en række tiltag, hvoraf staterne skal acceptere at iværksætte mindst 35.

Sprog, der er beskyttet under pagten[redigér | redigér wikikode]

De nedenstående er de stater, der har ratificeret pagten, og de sprog, som ratifikationen gælder for:

Armenien Armenien

ratifikation: den 25. januar 2002

Østrig Østrig

ratifikation: den 28. juni 2001[2]

Kroatien Kroatien

ratifikation: den 5. november 1997

Cypern Cypern

ratifikation: den 26. august 2002

Tjekkiet Tjekkiet

ratifikation: den 15. november 2006

  • Slovakisk (region II og III, spredt i hele området)
  • Polsk (region II og dele af region III i det mährisk-slesiske område , i distrikterne Frydek-Místek og Karviná
  • Tysk (kun en del af region II)
  • Romani (kun en del af region II)
Danmark Danmark

ratifikation: den 8. september 2000[3]

Finland Finland

ratifikation: den 9. november 1994

Tyskland Tyskland

ratifikation: den 16. september 1998[4]

Ungarn Ungarn

ratifikation: den 26. april 1995

Liechtenstein Liechtenstein

ratifikation: den 18. november 1997

  • Ingen regionale sprog eller minoritetssprog
Luxembourg Luxembourg

ratifikation: den 22. juni 2005

  • (afventer bekræftelse)[5]
Montenegro Montenegro

ratifikation: den 15. februar 2006

Holland Holland

ratifikation: den 2. maj 1996

Norge Norge

ratifikation: den 10. november 1993

Serbien Serbien

ratifikation: den 15. februar 2006

Slovakiet Slovakiet

ratifikation: den 5. september 2001

Slovenien Slovenien

ratifikation: den 4. oktober 2000

Spanien Spanien

ratifikation: den 9. april 2001

Sverige Sverige

ratifikation: den 9. februar 2000

Schweiz Schweiz

ratifikation: den 23. december 1997

Ukraine Ukraine

ratifikation: den 19. september 2005

Ungarsk

Storbritannien Storbritannien

ratifikation: den 27. marts 2001

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. I den Femte Republiks forfatning, artikel 2, hedder det således: ”La langue de la République est le français.” (= ”Republikkens sprog er fransk.”)
  2. Østrig har ratificeret pagten for hvert sprog med hensyn til de bestemte delstater.
  3. En mundtlig note, der ledsager den danske ratificering, fastslår, at selv om pagten ikke bliver ratificeret med hensyn til de to sprog, så er færøsk og grønlandsk begge officielle sprog i deres respektive områder
  4. Tyskland har ratificeret pagten for hvert af sprogene med hensyn til de pågældende delstater
  5. Luxembourg er ikke opført på Europarådets netsted

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: