Den hellige gral

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
"The Damsel of the Sanct Grael " eller
Holy Grail (1874) af Dante Gabriel Rossetti.

Den hellige gral er et magisk bæger, der ifølge legenden blev brugt af Jesus Kristus ved den sidste nadver og senere til at opsamle hans blod i under korsfæstelsen.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet gral kommer af latin gradalis (= stor tallerken), der kan genfindes i det occitanske grazal eller tidligt franske graal, der begge betyder "kar" eller "fad". Det er mere usikkert, om det igen stammer fra græsk krater (= vinblandingskar), som over latin cratalis/gradalis kan være nået til fransk. Det passer ikke, at ordet gral er opstået ved at sang real (= kongeligt blod) blev fejllæst til san graal (= helligt kar). På middelalderfransk hed "blod" nemlig ikke sang, men sanc, udtalt med k-lyd. [1]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Den ældste gral-romance er den ufuldendte Perceval, le Conte de Graal af Chrétien de Troyes. Han påstod, at han skrev det efter en kilde, som var givet til ham af grev Philippe af Flandern. Digtet blev skrevet mellem 1180 og 1191. Gralen har der ingen mirakuløse egenskaber. Perceval får gralen og andre relikvier at se, mens han spiser hos Fiskerkongen, som skal have været gralens vogter. Gralen var hos Chrétien de Troyes en tallerken til at bære en hostie til Fiskerkongens far, som den eneste næring, den gamle indtog. Først en generation efter Troyes begyndte talen om "gralen" i bestemt form, og at beskrive den som et bæger, inspireret af keltiske myter og det apokryfe Nikodemus-evangelium [2] fra 400-tallet. [3]

I sagnkredsen om Kong Arthur er gralen den genstand, som ridderne af det runde bord stræber efter at finde.

Jagten på den hellige gral kan muligvis ses som et litterært billede på kristen stræben, eller ligefrem på korstogene. Samtidig har gralen tydelige hedenske forbilleder i kelternes hellige kar, hvoraf Gundestrupkarret, der er fundet i Danmark, er det smukkeste eksempel. Kelterne brugte hellige kar i religiøse ceremonier i bronzealderen.

Gralen i moderne litteratur[redigér | redigér wikikode]

I Richard Wagners opera Lohengrín er titelpersonen ridder af den hellige Gral, hvilket han i operaens slutning beretter i den kendte "Gralsfortælling".

Gralsmotivet er benyttet i adskillige bøger, således væsentligt i Dan Browns roman Da Vinci Mysteriet, hvori det postuleres, at gralen er en kvinde, nemlig Maria Magdalene.

Dan Browns Da Vinci Mysteriet er inspireret af teorier fremsat i det populær-historiske værk Hellig blod – hellig gral skrevet af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln.

Michael P. Spradlins Den yngste Tempelridder handler om den unge væbner Tristans kamp for at få gralen i sikkerhed

Den danske journalist Erling Haagensen mener, at gralen ligger gemt på Bornholm. [4]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Bjørn Are Davidsen: "koder og kontanter", Åpent sinn eller høl i hue? (s. 43-4), forlaget Humanist, Oslo 2006, ISBN 82-92622-16-0
  2. http://www.patristik.dk/Patristik3.pdf
  3. Bjørn Are Davidsen: "koder og kontanter", Åpent sinn eller høl i hue? (s. 44)
  4. Den hellige gral er gemt på Bornholm | Kristeligt Dagblad

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: