Den pythagoræiske læresætning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning.

Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant. Det er en af de grundlæggende sætninger i den euklidiske geometri. Den siger, at i alle retvinklede trekanter er summen af kateternes kvadrat lig hypotenusens kvadrat. Sætningen kan også udtrykkes som ligning, idet kateternes længder benævnes og og hypotenusens benævnes , ligesom på illustrationen:

Det er derfor muligt at beregne en sidelængde i en retvinklet trekant, når de to andre sidelængder er kendte. Fx findes hypotenusen ved at tage kvadratroden af summen af og s kvadrater, altså

Læresætningen er opkaldt efter Pythagoras. Princippet var velkendt både for egyptere og babylonere[1] længe før Pythagoras' tid, når det gjaldt en trekant med målene 3, 4 og 5; men Pythagoras beviste, at princippet gjaldt i alle tilfælde. [2]

Sæt af heltalige løsninger til den pythagoræiske læresætning kaldes pythagoræiske tal.

Beviser[redigér | rediger kildetekst]

Der findes flere måder at bevise den pythagoræiske læresætning på.

Bevis ud fra arealer[redigér | rediger kildetekst]

Pythagoras' bevis.

Det omskrevne kvadrat har arealet:

Det samme areal kan beregnes som summen af arealerne af de fire trekanter og arealet af det indskrevne kvadrat:

Disse to forskellige udtryk for det samme areal sættes lig hinanden:

Denne ligning reduceres til:

Hermed er sætningen bevist.

Anvender ensvinklede trekanter[redigér | rediger kildetekst]

Fra billedet . Og ved at erstatte ligninger (1) og (2):

Mangedobling for c:

Den udvidede pythagoræiske læresætning[redigér | rediger kildetekst]

Der findes imidlertid også en udvidet pythagoræisk læresætning, som gælder for alle trekanter, ikke kun de retvinklede. Denne kaldes cosinusrelationen. Den kaldes den udvidede Pythagoras, da den for det første i sin opbygning minder meget om Pythagoras' læresætning og desuden er beviset for sætningen baseret herpå.

Cosinusrelationerne er givet ved

,

hvor er vinklen mellem linjerne og . Her er det lige meget hvilke af siderne der benævnes med , og .

Pythagoras' omvendte sætning[redigér | rediger kildetekst]

Den omvendte sætning af den pythagoræiske læresætning er også sand. Det vil sige at hvis længden af siderne i en trekant opfylder: :, så er vinkel C en ret vinkel, og derfor er trekanten retvinklet.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Aug 5th 2021, economist.com: The Babylonians used Pythagorean ideas long before Pythagoras. Surveyors employed them to measure out land, backup: Citat: "...MOST READERS will have encountered Pythagoras’s theorem about right-angled triangles—that the square on the hypotenuse is equal to the sum of the squares on the other two sides—at school. But the less-mathematically inclined might have been tempted to ask when such knowledge would ever be useful in real life. One answer, predating Pythagoras by over 1,000 years, is in land surveying...Lurking in a museum in Istanbul is a 3,700-year-old clay tablet known as Si.427. It has been there since it was dug up in the 19th century in Sippar, an ancient Babylonian city in what is now Iraq...What is remarkable is that its text describes the use of what are now called Pythagorean triples to draw accurate right angles..."
  2. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 40), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Bog[redigér | rediger kildetekst]

  • Holth, Klaus m.fl. (1987): Matematik Grundbog 1. Forlaget Trip, Vejle. ISBN 87-88049-18-3

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]