Denguefeber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Denguevirus ?
Dengue.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Familie: Flaviviridae
Slægt: Flavivirus
Art: dengue virus

Denguefeber (el. Dengue feber) er en influenzalignende virussygdom, der overføres af myg [1] [2].

Der er udbredt risiko for at blive ramt af denguefeber i mange tropiske områder, og sygdommen er en alvorlig trussel mod sundheden i den tredje verden. Tropesygdommen rammer 50 millioner mennesker årligt, og af dem dør cirka 22.000[3]. Det smitsomme dengue-virus findes hovedsageligt hos mennesket (samt måske visse arter af menneskeaber), og det overføres fra menneske til menneske af myggen Aedes egyptii, der også er skyld i gul feber. Det anses som en af hovedårsagerne til væksten i tilfælde af denguefeber, at denne myg fortrinsvis findes i urbane områder, hvor den yngler i stillestående vand – det kan være i blomstervaser, udækkede tønder, spande, og kasserede dæk. De farligste områder er våde brusebad gulve og toilet tanke, da de tillader myg at yngle i boligen. Forskning har vist at visse kemikalier, stammende fra bakterier i vandbeholdere, stimulerer de kvindelige myg til at lægge deres æg. Forebyggelse består dels i sprøjtning mod myg, dels at eliminere muligheder for yngel i stillestående vand.

Forløb[redigér | redigér wikikode]

Denguefeberen er dog som oftest en mild sygdom med influenzalignende symptomer, men kan udvikles til to forskellige alvorlige tilstande: Dengue hæmorhagisk feber (DHF) og Dengue shock syndrom (DSS). Disse kan medføre døden. Der findes fire typer dengue vira. De alvorlige tilstande skyldes, at har man tidligere været ramt af et virus, har man kun udviklet antistoffer overfor dette. Da det næste virus ikke er helt magen til, giver antistofferne ikke beskyttelse. Derved får det ny virus mulighed for at trænge ind i visse af immunforsvarets celler, med en meget kraftigt reaktion fra immunforsvaret til følge. I alvorligere tilfælde, kan de mindre blodkar beskadiges og blodets evne til at størkne nedsættes. Efterhånden som sygdommen skrider frem, begynder blodpladetallet at falde. Blodplader er små celler, der cirkulerer i blodet, deres funktion er at øge koagulation, så blodet kan størkne. Uden tilstrækkelige blodplader, kan indre blødninger opstå, og disse er livstruende.

Forebyggelse og behandling[redigér | redigér wikikode]

Vaccine[redigér | redigér wikikode]

Ingen vaccine er udviklet mod dengue, så den eneste beskyttelse er at undgå myggestik. I øjeblikket er der et større tiltag fra WHO for at udvikle en vaccine. Blandt andet har den amerikanske virksomhed Inviragen en vaccine under test, der har modtaget støtte gennem Pediatric Dengue Vaccine Initiative (PDVI).[4] PDVI er støttet af Rockerfeller- og Bill and Melinda Gates fondene.

Naturlægemidler[redigér | redigér wikikode]

Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Helt ny forskning viser, at juice presset fra papayablade er en naturlig urtemedicin, der kan helbrede denguefeber, skrev Nigerian Tribune i januar, 2013[5]. Der har været udført to små forsøg, et med en enkelt patient[6], og et indisk med få patienter. Her fandt forskerne frem til, at saft fra papayablade effektivt forbedrer en patients helbred ved at øge kroppens antal af blodplader. Tilsyneladende er det urtemedicinens komplekse og høje indhold af vitaminer, der kan hjælpe knoglemarven til hurtigt at øge blodpladeproduktionen, skrev de indiske forskerne i konklusionen, der blev publiceret august, 2012[7]. En efterfølgende større malaysisk blindtest blev udført på 228 patienter med dengue hæmoragisk feber (DHF). De blev opdelt i to grupper, hvor omkring halvdelen fik papaybladjuice i tre dage, mens kontrolgruppen modtog den traditionelle behandling. Sammenligning af de to gruppers gennemsnitlige blodpladetal viste, at de var signifikant højere hos den gruppe patienter, der blev behandlet med juice. Forsøget blev publiceret marts, 2013, og forskernes konklusion var, at papyabladjuice medfører en betydelig stigning i antallet af blodplader hos patienter med denguefeber og DHF.[8] [9].

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Udslet fra Dengue

Denguefeber er ifølge Statens Seruminstitut tiltaget i hyppighed over de seneste årtier og forekommer nu i flere end 100 lande, primært i troperne og subtroperne. I 2010 blev de første ikke-rejse-relaterede tilfælde, siden den sidste epidemi tilbage i 1927-1928, konstateret i Europa. I oktober 2012 kom den i udbrud på Madeira, hvor foreløbigt omkring 2000 mennesker har fået konstateret sygdommen, heriblandt en dansk turist[10]. Den norske avis VG skrev i juni 2013, at indtil nu er 27 nordmænd og 175 svenskere smittet i år efter ferie i Thailand[11]. I 2007 var denguefeber med 108 tilfælde den mest udbredte tropesygdom i Danmark. Antallet af tilfælde har tidligere været betydeligt lavere.[12] Antallet af tilfælde kan være højere, da denguevirusinfektion ikke er anmeldelsespligtig i Danmark, og der derfor mangler anmeldelse af infektioner, der har milde forløb eller er overstået inden hjemkomst [3].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: