Depressionen

USA's årlige BNP i perioden 1920-40 i milliarder dollars (faste priser) .

En folkemasse er samlet foran New Yorks American Union Bank under et såkaldt bank run i starten af Depressionen.

For alternative betydninger, se psykisk Depression eller Depression (flertydig).

Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som i de fleste steder begyndte i 1929 og sluttede på forskellige tidspunkter i 1930’erne, alt afhængig af, hvilket land der er tale om. Det var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. Depressionen begyndte i USA og spredte sig herefter til resten af verden. Depressionens omfang blev med blandet succes forsøgt stoppet med New Deal, da Franklin D. Roosevelt blev præsident i 1933.

Årsagen til depressionen er stadig til debat blandt økonomer og der er foretaget omfattende studier af de specifikke økonomiske begivenheder, som indtraf under depressionen. Ligeledes synes historikere heller ikke at kunne enes om andet end, at en vigtig faktor var krakket på Wall Street den 29 oktober, 1929 (Sorte Tirsdag). En mulig forklaring er dog, at den amerikanske centralbank har meget af skylden, eftersom den havde ført en særdeles ekspansiv pengepolitik i 1920’erne, og fordi en forøgelse af mængden af penge i et samfund altid vil føre til inflation.^{[Kilde mangler]} Denne inflation bevirkede, at der opstod et kreditbaseret boom indenfor både kapitalgoder og værdipapirer, som centralbanken først for sent forsøgte at stoppe, ved i 1928 at begrænse kreditgivningen til landets banker.

De hårdest ramte områder var USA og Tyskland, men også det øvrige Europa og Australien blev hårdt ramt. Resten af verden mærkede også følgevirkningerne af den økonomiske krise i vesten, da deres internationale handel naturligvis også ramtes af vesten svært forringede købekraft.

Depressionen i USA

Krakket på Wall Street i 1929 er den traditionelle begyndelse for depressionen i USA. Den første følgevirkning var devalueringen af dollaren, hvorpå mange virksomheder måtte lukke og arbejdsløsheden blev stor. Der opstod snart den myte, at velstanden var mod vest og der var det til at få job, så perioden blev meget præget af en vandring mod de vestlige stater, hvor især Californien var eftertragtet.

Det inflationære boom i 1920'erne

Det menes at perioden med højkonjukturer startede i Juli 1921 og sluttede 8 år efter i Juli 1929 . I den periode blev pengemængden øget med i gennemsnit 7,7% pr. år. At pengemængden kunne øges så kraftigt skyldes hovedsageligt oprettelsen af Federal Reserve System i 1913 skulle sikre en elastisk pengemængde, så man ville undgå bankkonkurser som det sås i Panic of 1907.

Særligt var 2 hovedfaktorer medvirkende til det inflationære boom: 1) Kravet til egenkapitaen i forhold til udlånet blev mindre, og 2) den totale egenkapital voksede hos bankerne voksede. Andelen af tidsindskud (udlånet varer en bestemt periode) steg i forhold til andelen af anfordringer (kreditor kan gøre krav på at få gælden indbetalt øjeblikkeligt) steg. Anfordringer anses som mere sikre udlån, eftersom banken kan gøre krav på gælden med det samme hvis den kommer i likvide mangler, og derfor var kravet til egenkapitalen mindre. Den stigende andel af tidsindskud medførte således, at de gennemsnitlige krav til egenkapitalen blev mindsket, og dermed blev antallet af udlån øget i forhold til hvor mange penge banken i realiteten havde.

Stigningen i den totale egenkapital skyldes, at the Federal Reserve System købte statsobligationer og værdipapirer af bankerne og i stedet gav dem penge. Udlånene til banker til en kunstig lav rente (under markedsrenten) medførte, at bankernes finansieringsomkostningerne blev mindsket. Alle disse tiltag resulterede i, at bankerne lånte unaturligt mange penge ud til en kunstig lav rente. En af årsagerne til udvidelsen i pengemængden var, at England tabte mere og mere guld til USA, og Montagu Norman, leder af Bank of England, overtalte lederen af Federal Reserve Bank of New York Benjamin Strong til at sætte renten lavere, så det ikke blev så attraktivt at have guld i USA relativt til England.

Udvidelsen i pengemængden blev dog aldrig rigtig set som et problem, eftersom forbrugerprisindekset ikke steg, og man dermed opnåede prisstabilitet. Den udvidede pengemængde gjorde godt nok pengene mindre værd, men det blev opvejet af, at man blev mere effektive til at producere i perioden, og dermed kunne mindske omkostningerne og priserne. Men selvom BNP voksede, var det jf. Austrian Business Cycle Theory bygget på et falsk grundlag, eftersom det var printede penge og ikke virkelig opsparing, der blev udlånt. Den lave rente gjorde det muligt for forretningsfolk at lave misinvesteringer, da de blev manipuleret til at tro, at økonomien var sundere end den i virkeligheden var. Dermed begyndte de på alt for mange projekter, og aktionærerne spekulerede ivrigt, da det var nemt at låne penge, samt at, virksomhederne så ud til at være sunde.

Præsident Herbert Hoover (1929-1933)

Herbert Hoover er i historisk sammenhæng kendt som en laissez-faire præsident, men fakta er dog noget anderledes. I starten af hans præsidentperiode forsøgte han sig med møder med forretningsfolk og ledere i industrien, og opfordrede dem til ikke at sænke lønnen, da han mente det ville mindske lønmodtagernes købekraft, som så ville forværre krisen. Det fik bl.a. Henry Ford til at hæve lønningerne, på trods af depressionen, for hans ansatte

Mens førnævnte aktion var frivillig, blev de næste af hans aktioner bygget på mere direkte statlig indblanding. Med Smoot-Hawley Tariff Act i 1930, hævede han tolden på importerede varer, hvilket bl.a. resulterede i at en stor del af verden førte protektionisk politik. I 1932 kom Federal Home Loan Bank Act, som var en statslig udlånsinstution, der skulle gøre det nemmere at få lån til at købe hus. Herbert Hoover var bestemt ikke begejstret over den stigende arbejdsløshed, hvilket han forsøgte at løse ved at begrænse indvandringen, så arbejdsløsheden blandt amerikanere ikke steg. Han forsøgte ligeledes at løse den stigende arbejdsløshed ved at gøre det sværere for arbejdsgiverne at fyre deres ansatte. Derudover var det nærmest en mærkesag for Hoover at sikre gode vilkår for landmændende, og således etablerede han i 1929 The Federal Farm Board, der skulle udlåne penge til landmændende, samt fungerede som et kartel, hvor de landmændende kunne aftale solgte mængder.

De offentlige udgifter blev kraftig forøget i perioden 1929-1931, mens de faldt en smule 1932, bl.a. grundet faldet i BNP. Samlet set blev de offentlige udgifter i forhold til det private produkt næsten fordoblet i perioden fra ca. 15 % til 28 %. De stigende offentlige udgifter forsøgte man at finansiere ved i 1932 at hæve marginalskatten fra 25 % til 63 %. Boligskatten blev fordoblet, og selskabskatten steg ligeledes. Derudover kom en skat på alle bank checks, hvilket ifølge økonomer William D. Lastrapes og George Selgin fik pengemængden til at blive mindre.

Det kan dermed konkluderes, at præsiden Hoover i daværende tid, var den præsident der havde øget statens indflydelse mest, og var alt andet end laissez-faire præsident. Nedenstående citat af Hoover på The American Bankers’ Association i 1930 udtrykker meget vel hans holdning til hvorledes staten skal blande sig i markedet.

The Government has expanded public works, assisted in credit to agriculture,and has restricted immigration. These measures have maintained a higher degree of consumption than would otherwise have been the case.

Ovenstående citat er typisk keynesiansk tankegang om at øget forbrug vil stimulere økonomien og sørge for at man undgår en recession. Det høje offentlige forbrug og den stigende gæld fik (ironisk nok) kommende præsident Roosevelt kritiserede ham i valgkampen for at bruge alt for mange penge . Men i sidste ende må det vurderes, at hans politik ikke hjalp, eftersom BNP faldt kraftigt og arbejdsløsheden nåede op på 23,2 % i 1932 i forhold til 3,2 % i 1929

Depressionen i Tyskland

Efter Wall Street-krakket i 1929 blev de amerikanske banker tvunget til at tilbagekalde mange af deres lån, herunder de lån de havde givet til Tyskland for at landet kunne betale de krigsskadeserstatninger de var blevet påtvunget efter 1. verdenskrig. Dette hjalp til at arbejdsløsheden ramte 25 % i 1932. Den tyske regering turde ikke øge det offentlige forbrug for at bøde på dette af frygt for at hyperinflationen fra 1920'erne skulle vende tilbage. Regeringens manglende handling medførte at befolkningen blev utilfreds og regeringen spillede således en vigtig rolle i at Adolf Hitler og nazistpartiet kunne få magten.

Videre læsning

• Ambrosius, G. and W. Hibbard, A Social and Economic History of Twentieth-Century Europe (1989)
• Bernanke, Ben S. "The Macroeconomics of the Great Depression: A Comparative Approach" Journal of Money, Credit & Banking, Vol. 27, 1995 onlineudgave hos JSTOR
• Brown, Ian. The Economies of Africa and Asia in the inter-war depression (1989)
• Davis, Joseph S., The World Between the Wars, 1919-39: An Economist's View (1974)
• Eichengreen, Barry. Golden fetters: The gold standard and the Great Depression, 1919-1939. 1992.
• Barry Eichengreen and Marc Flandreau; The Gold Standard in Theory and History 1997 onlineudgave
• Feinstein, Charles H. The European economy between the wars (1997)
• Flynn, John T. The Roosevelt Myth (1948). onlineudgave
• Friedman, Milton and Anna Jacobson Schwartz. A Monetary History of the United States, 1867-1960 (1963), monetaristisk fortolkning (Svært statistisk)
• Galbraith, John Kenneth, The Great Crash, 1929 (1954)
• Garraty, John A., The Great Depression: An Inquiry into the causes, course, and Consequences of the Worldwide Depression of the Nineteen-Thirties, as Seen by Contemporaries and in Light of History (1986)
• Garraty, John A. Unemployment in History (1978)
• Garside, William R. Capitalism in crisis: international responses to the Great Depression (1993)
• Haberler, Gottfried. The world economy, money, and the great depression 1919-1939 (1976)
• Hall, Thomas E. & J. David Ferguson. The Great Depression: An International Disaster of Perverse Economic Policies (1998)
• Kaiser, David E. Economic diplomacy and the origins of the Second World War: Germany, Britain, France and Eastern Europe, 1930-1939 (1980)
• Keynes, John Maynard. "The World's Economic Outlook," Atlantic (May 1932), onlineudgave
• Kindleberger, Charles P. The World in Depression, 1929-1939 (1983)
• Folkeforbundet, World Economic Survey 1932-33 (1934)
• Madsen, Jakob B. "Trade Barriers and the Collapse of World Trade during the Great Depression", Southern Economic Journal, Southern Economic Journal 2001, 67(4), 848-868 onlineudgave hos JSTOR
• Mundell, R. A. "A Reconsideration of the Twentieth Century," The American Economic Review Vol. 90, Nr. 3 (jun., 2000), pp. 327–340 onlineudgave
• Rothbard, Murry. America's Great Depression . (1963, 1972, 1975, 1983, 2000). onlineudgave
• Rothermund, Dietmar. The Global Impact of the Great Depression (1996)
• Tipton, F. and R. Aldrich, An Economic and Social History of Europe, 1890–1939 (1987)

Referencer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Depressionen

Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.