Det Europæiske Råd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. mar. 2015, 18:41 af 2.108.0.35 (diskussion) 2.108.0.35 (diskussion) (Jeg har opdateret formanden fra Herman til Donald eftersom der har været formands skift i 2014)
Ikke at forveksle med Rådet for Den Europæiske Union og Europarådet.
"Familiefoto" af Det Europæiske Råd i 2011

Det Europæiske Råd er et råd tilknyttet den Europæiske Union bestående af regeringscheferne samt formanden for EU-Kommissionen. Der afholdes møder i rådet cirka 4 gange om året, hvor EU's overordnede retningslinjer fastlægges. Dets nuværende formand er Donald Tusk.

Det Europæiske Råd mødes ved såkaldte "topmøder" mindst to gange om året, som regel fire gange årligt. Ved møderne bistås landenes ledere som regel af deres udenrigsministre.

Formålet med Det Europæiske Råd er fastlæggelse af EU's overordnede politiske retningslinjer, centrale beslutninger om medlemslandenes fælles fremtid og gennemførelse af eventuelle traktatændringer. Med udgangspunkt i den overordnede dagsorden, danner Det Europæiske Råds beslutninger næsten altid grundlag for de andre EU-institutioners arbejde (såsom Kommissionen, Parlamentet osv.).

Historie

"Familiefoto" ved mødet i Bruxelles, 1987

De første råd blev afholdt i februar og juli 1961 (i Paris og Bonn henholdsvis). De var uformelle topmøder af lederne af Det Europæiske Fællesskab og blev indledt på grund af den daværende franske præsident Charles de Gaulles vrede over dominans af overnationale institutioner (fx Europa-Kommissionen) i løbet af integrationsprocessen. Det første indflydelsesrige topmøde blev afholdt i 1969 efter en række af uregelmæssige topmøder. Topmødet i Den Haag i 1969 nåede til enighed om at lade Det Forenede Kongerige ind i Fællesskabet og indledte det udenrigspolitiske samarbejde (Det Europæiske Politiske Samarbejde), førende integrationsprojektet videre fra det tidligere begrænsede økonomiske projekt.

Det Europæiske Råd blev oprettet formelt i 1974 med det formål at skabe et forum for drøftelser mellem stats- og regeringscheferne. Det udviklede sig hurtigt til det organ, der fastsætter EU's mål og lægger kursen for, hvordan de skal nås, på alle områder af Unionens virksomhed. Det fik formel status i Maastrichttraktaten fra 1992, hvor det hedder, at det tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor. Fra den 1. december 2009 blev det i henhold til Lissabontraktaten en af Unionens syv institutioner.

Lissabontraktaten adskilte Det Europæiske Råd fra EU-Rådet og skabte det nuværende permanente formandskab. De to er nu helt forskellige institutioner. Tidligere, som en udvækst af EU-Rådet, fulgte Det Europæiske Råd det samme roterende formandskab. Mens EU-Rådet bevarer denne ordning, der blev oprettet i Det Europæiske Råd, uden at ændre beføjelser, en ordning med at udnævne en person (some ikke er en national leder) for to et halvt år. [1] Efter ratificeringen af traktaten i december 2009, valgte Det Europæiske Råd den daværende premierminister i Belgien Herman Van Rompuy som sin første permanente formand [2]

Forskellen mellem de to råd

Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union stammer fra det tidligere Europæiske Råd. Men i dag er hver af disse institutioners tildelte opgaver klart adskilte, og får en sammensætning, der tydeligt adskiller dem fra hinanden:

I Det Europæiske Råd, som nu har titel af officiel institution i Unionen (artikel I-21), mødes medlemsstaternes stats- og regeringschefer. I Ministerrådet mødes repræsentanterne for medlemsstaterne på ministerniveau (artikel I-23 og I-24).

Formanden

Artikel I-22 fastlægger de opgaver, som denne nye aktør på den europæiske politiske scene skal tage sig af, samt fremgangsmåden ved formandsvalg.

Formanden vælges af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år. Der er mulighed for genvalg en gang. Det Europæiske Råd kan efter samme procedure bringe formandens mandat til ophør, hvis han får alvorligt forfald eller har begået en alvorlig forseelse. Den nuværende formand Herman Van Rompuy er blevet genvalgt, og hans anden periode slutter den 30. november 2014.

Formanden leder Det Europæiske Råds arbejde og giver impulser hertil samt sikrer dets forberedelse og kontinuitet i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Det Generelle Råd. Desuden bestræber han sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd. Han forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.

Formanden varetager på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører udenrigsministerens kompetencer.

Forfatningen foreskriver endelig, at formanden for Det Europæiske Råd ikke samtidig må udøve et nationalt mandat. Det er således udelukket, at en medlemsstat fungerende regeringschef beklæder formandsposten for Det Europæiske Råd, således som det er tilfældet for øjeblikket. Denne foranstaltning er indført på grund af den arbejdsbyrde, som formandsposten for Det Europæiske Råd medfører, især i en udvidet Union med 25 medlemsstater. Dette udelukker imidlertid ikke, at Det Europæiske Råds formand samtidig udøver et andet mandat i en anden europæisk institution. Dette skaber mulighed for, at funktionerne som formand for Det Europæiske Råd og formand for Kommissionen med tiden kan slås sammen, hvis medlemsstaterne ønsker det.

Kilder

  1. ^ "EU's institutioner: Det Europæiske Råd". Europa (webportal). 2001 -02-21. Hentet 2007-07-12. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameters: |sidste= og |første= (hjælp); Tjek datoværdier i: |dato= (hjælp)
  2. ^ "BBC News - belgiske PM Van Rompuy er navngivet som ny EU-præsident". 2009 - 11-20. Hentet 2009/11/20. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |dato= (hjælp)

Henvisninger

Rådets Hjemmeside