Det Hvide Hus' situationsrum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Præsident George W. Bush og daværende britiske premierminister Tony Blair i det Hvide Hus' telekonferencerum, en del af situationsrum-komplekset, 17. maj 2007

Det Hvide Hus' Situationsrum er et 464,5 m² stort konferencerum og efterretnings-managementcenter i kælderen under vestfløjen af Det Hvide Hus. Rummet styres af personale fra det nationale sikkerhedsråd til brug for den amerikanske præsident og hans rådgivere, til overvågning og håndtering af både nationale og udenlandske kriser samt håndtering af sikker kommunikation med udefra kommende personer, ofte til og fra udlandet. Situationsrummet er udstyret med sikkert og advanceret kommunikationsudstyr til præsidenten, til brug for at kommandere og kontrollere amerikanske styrker i hele verden.

Oprindelse og personale[redigér | redigér wikikode]

Situationsrummet: National sikkerhedsrådgiver Walt Rostow viser præsident Lyndon B. Johnson en model af Khe Sanh området, 15. februar 1968
Præsident Ronald Reagan briefes om begivenheder i Libyen i Det Hvide Hus' situationsrum, 1986
Båndklipningsceremoni for det nyistandsatte situationsrum 18. maj 2007
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Situationsrummet blev skabt i 1962 af præsident John F. Kennedy efter den fejlslagne invasion i Svinebugten, der blev tilskrevet mangel på real-time information. Rummet har indbyggede systemer til sikker kommunikation og i væggene er der træpaneler der skjuler audio, video og andre systemer.

Situationsrummet er bemandet af en række højere rangerede embedsmænd fra forskellige agenturer i det amerikanske Intelligence Community og fra militæret. Disse ansatte er på vagt 24-timer i døgnet, og holder konstant øje med verdenssituationen og underretter ledende Hvide Hus ansatte om vigtige begivenheder.

Renovering i 2006-2007[redigér | redigér wikikode]

Den eneste omfattende renovering af situationsrummet fandt sted fra 2006 til 2007.[1] Før renoveringen brugte man billedrør til monitorer samt fax til kommunikation, og havde computere og telefoner med før 1985-teknologi.[1] Rummet havde også et lille køkken uden vask.[1] Det kodede audio/visuel udstyr var også upålideligt, og sådant udstyr gik sommetider i sort, "hvilket afstedkom et præsidentielt udbrud."[1] Henry Kissinger beskrev engang situationsrummet som "uncomfortable, unaesthetic and essentially oppressive,"[2] mens New York Times betegnede komplekset før renoveringen for "et low-tech fangehul."[1]

Planlægningen af renoveringen startede før Terrorangrebet den 11. september 2001, dog blev projektet bagefter mere presserende.[1]

Renoveringen begyndte i august 2006, hvor situationsrumkomplekset blev skraldet ned så der kun var murstensvæggene og gulvet tilbage.[2] og genopbygget fra grunden. Komplekset blev renoveret over en periode på ca. fire og en halv måned[1] og var meget forstyrende, specielt for Det Hvide Hus' stabschef Joshua Bolten, hvis kontor ligger lige over situationsrummet. New York Times rapporterede, at "Staff members described sitting in his room and hearing ear-piercing noise or watching water ripple in glasses on his desk as the floor shook."[1] renoveringen fik mange gamle ting frem i lyset, bl.a. Koaksialkabler, søjler og et ramme vindue fra en Franklin D. Roosevelt-æra sænket gårdsplads, der senere blev bygget henover.[1]

Renoveringen udvidede også benyttelsen af situationsrummet fra kun at inkluderede det nationale sikkerhedsråd til også at inkludere Homeland Security Council og embedsmænd fra Det Hvide Hus' stabschef.[1] En del af mahognien blev fjernet for at reducere støjniveauet, og der blev tilføjet tre rum til sikre videoforbindelser udover de to der allerede var installeret. Et sikkert direkte feed til Air Force One blev også tilføjet.[1] Desuden blev rummet bygget således, at der er en nem mulighed for fremtidige teknologiske opgraderinger—"so you don't have to carve a hole in an antique mahogany wall to improve it," i følge Deputy White House Chief of Staff Joe Hagin.[1]

Der blev installeret sensorer i loftet, der kan opfange mobilsignaler for at afværge uautoriseret kommunikation og aflytning via mobiltelefoner, håndholdte computere og andre kommunikationsenheder.[1] Før renoveringen konfiskerede Secret Service telefoner, men havde udover dette ikke mulighed for at forhindre indsmugling af kommunikationsenheder.[1] Det nye kompleks har et bly-indkapslet kabinet ved receptionsområdet til deponering af personlige kommunikationsenheder ved ankomst.[2] Tæt på dette findes der glas-inkapslede båse (hvis udseende Associated Press kaldte for "retro") til sikre og private telefonsamtaler.[2]

Placeringen af sædepladser blev også ændret så man fik to rækker computerterminaler, der kan få data både fra klassificerede og uklassificerede kilder fra hele landet og verden[1] for vagtofficerer (der før renoveringen sad så de stirrede ind i væggen i stedet for på hinanden).[1]

Det nye situationsrum har seks fladskærms tv til sikker videokonference[1] samt telestrator-ligende funktion.[1].

Renoveringen blev formelt afsluttet i midten af maj 2007. 17. maj 2007 deltog præsident George W. Bush og den britiske premierminister Tony Blair i en videokonference med medlemmer af deres Irak-teams fra det nyrenoverede situationsrum.[3] Den følgende dag åbnede præsident Bush officielt det nyistandsatte situationsrum ved en båndklipningsceremoni.[4]

Efter båndklipningsceremonien frigav Det Hvide Hus en videotour af det nyrenoverede situationsrum.[5]

I fiktionen[redigér | redigér wikikode]

Situationsrummet har været med i utallige tvserier og film, og er en af de mest viste rum i Det Hvide Hus bortset fra Det ovale kontor. Ofte vises rummet som meget større, mørkere og mere teknologisk avanceret end i virkeligheden.


Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bohn, Michael. Nerve Center: Inside the White House Situation Room. Potomac Books, 2004.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]