Det Kongelige Teater

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Kongelige Teater
Royal Danish Theatre, Copenhagen.jpg
Direktør Morten Hesseldahl
Indviet 1748
By København
Hjemmeside http://www.kglteater.dk/

Det Kongelige Teater har siden 1748 haft til huse på Kongens Nytorv i København, først som kongens og siden som hele landets scene. Det er bemærkelsesværdigt ved at have alle fire kunstarter: skuespil, opera, ballet og orkester i samme hus.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forgængerne[redigér | redigér wikikode]

I marts 1720 begyndte den franske teatermaler, maskinmester og vinhandler Etienne Capion at opføre forestillinger i Det lille Gjethus (også kaldet Tjærehuset) på Kongens Nytorv. Det blev dog ikke nogen succes – ikke mindst fordi forestillingerne blev opført på fransk og tysk[1] – og kongen opsagde hurtigt tilladelsen. Capion gik i stedet sammen med en anden fransk teatermand René Montaigu om at etablere Lille Grønnegade-teatret hvor der skulle opføres komedier på dansk. Som navnet antyder, lå teatret i Lille Grønnegade som siden har skiftet navn til Ny Adelgade.

Der var åbningsforestilling den 23. september 1722 med en oversættelse af Molières Gnieren, og der blev også fra første færd opført stykker af Ludvig Holberg. Det blev ingen success, og da Capion gik fallit i 1727, måtte teatret lukke. I 1728 brændte byen, og da Christian 6. blev konge i 1730, begrænsedes udfoldelsesmulighederne meget. Den nye konge var pietistisk og dybt religiøs, så i hans regentperiode blev der ikke givet tilladelse til offentlige forlystelser. Lille Grønnegade-teatret blev i 1738 ombygget til lejligheder.

Under Frederik 5. begyndte teaterlivet at spire igen. Efter hans indtræden blev der snart fremsat planer om at genetablere et teater, og det kom i gang med deltagelse af enkelte skuespillere fra Capions gamle trup, og med Holberg som central figur. Det begyndte i 1747 med et beskedent teater i Læderstræde, og derefter blev der opført forestillinger forskellige steder i byen.

Komediehuset opstår[redigér | redigér wikikode]

Eigtveds teaterbygning, 1748

Den 11. november 1747 blev der udfærdiget en kongelig resolution om at opføre et Komediehus på Kongens Nytorv efter tegninger af hofbygmester Nicolai Eigtved. Byggeriet blev fuldført i en rivende fart: Grundstenen blev lagt den 4. juli 1748, og åbningsforestillingen fandt sted den 18. december samme år.

De økonomiske midler til opførelsen af Komediehuset var i vid udstrækning skaffet af Københavns magistrat, og derfor kom magistraten også med i husets ledelse. Men det var vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. I 1769-70 var sæsonen endt med et meget stort underskud, og da kongen, Christian 7., holdt meget af teater, besluttede han at yde økonomisk støtte. Efter en overgangsperiode hvor den italienske kapelmester Giuseppe Sarti forsøgte at drive det, endte det med at kongen overtog teateret. Fra den 1. november 1772[2] blev det kongeligt i bogstavelig forstand, og overhofmarskallen blev ledende direktør. Der blev indsat en direktion som refererede direkte til kongen, og med økonomisk rygdækning tog man nu fat på at modernisere den efterhånden forfaldne bygning.

Det Kongelige Teater ombygges[redigér | redigér wikikode]

Det kongelige teater efter ombygningen i 1837

Eigtsveds oprindelige teater kunne rumme ca. 600 tilskuere, og det viste sig snart at være for småt. Allerede i 1749 måtte der bygges til for at få plads til operaens store kulisser, og også antallet tilskuerpladser blev forøget. Oveni pladsmanglen kom vedligeholdelsearbejder som var forårsaget af den fugtige byggegrund[3] og andre gener. I 1772 besluttedes det at ombygge teatret.

Det blev arkitekten C.F. Harsdorff, der kom til at stå for ombygningen. Bygningen blev større, indgangspartiet omformedes i klassicistisk tempelstil, og der blev i det hele taget bedre adgang med større vestibule og bredere trapper. Også det kendte motto "Ei blot til lyst" over scenen blev indført med denne ombygning. Teatret genåbnede den 31. januar 1774.

Men bygningen var langt fra færdig. I 1792 tog teaterchefen initiativ til endnu en ombygning af indgangspartiet, som igen blev forestået af Harsdorff. Næste ombygning kom i 1837, hvor sidemurene blev flyttet ud og selve teatersalen gjort bredere, og i 1855 blev scenerummet nedrevet og erstattet af et større, som dog måtte forhøjes allerede i 1857 for at gøre plads til et nyt tæppetræk. N.S. Nebelong stod for denne ombygning.

Skuespillerinden Julie Sødring fortæller i sine erindringer om teatrets mange rotter, der kravlede helt op på kanten af logerne og hang i gardinerne, så publikum måtte slå efter dem for at få set forestillingen i fred. Københavns kanaler var dengang affaldsplads og udløb for latriner, hvad der tiltrak et utal rotter, så teatret måtte anskaffe katte – deraf instruktørprisens navn "teaterkatten".[4]

Et nyt teater opføres[redigér | redigér wikikode]

Den nye teaterbygning under opførelse ved siden af den gamle, 1873

Efter alle om- og tilbygningerne var bygningen både uskøn og upraktisk, og efter ombygningen i 1857 opblussede debatten om et helt nyt teater. Det faldt sammen med at flåden forlod Gammelholm og efterlod et areal der skulle lægges nye planer for. I 1867 blev der nedsat en kommission, og der blev i 1871 afholdt en konkurrence. Der indløb forslag fra bl.a. Christian Hansen, Theophilus Hansen, Vilhelm Klein, Vilhelm Friederichsen & P.C. Bønecke, Ludvig Fenger & Hans J. Holm (2. præmie) samt Vilhelm Dahlerup & Ove Petersen som var fælles om det vindende projekt. Det blev til den bygning, som står på Kongens Nytorv.

Grundstenen blev lagt den 18. oktober 1872, og indvielsen fandt sted med nogle måneders forsinkelse den 15. oktober 1874. Forsinkelsen var dog for intet at regne mod budgetoverskridelserne som førte til en rigsretssag mod flere ministre – sagen endte dog i frifindelse. Dahlerups dekoration af det indre var i begyndelsen ikke finansieret og måtte i vidt omfang vente til 1883, hvor Carlsbergfondet trådte til med økonomisk støtte.

Teatret rummer en enkelt scene som i dag betegnes Gamle scene. Der er plads til ca. 1600 tilskuere, og der er indrettet en speciel loge til monarken. Den var oprindelig delt i tre afsnit med teatersalen mod Kongens Nytorv, dernæst en mellembygning som førte over Heibergsgade til en administrations- og magasinbygning. I 1982-85 blev mellembygningen og magasinbygningen nedrevet, en del af Heibergsgade blev nedlagt[5] og et nyt magasin blev opført i stedet ved arkitekterne Eva og Nils Koppel. Selve teaterbygningen blev fredet i 1985.

Andre scener[redigér | redigér wikikode]

I 1931 blev der bygget endnu en scene – Nye scene – i en bygning nærved. Den fik det folkelige navn: Stærekassen. Den bruges overvejende til skuespil.

I 1969 kom Comedie-Huset til i Ny Østergade: Det kgl. Teaters Lille Scene. Nedlagt 1991.

I 2005 kom der to scener til i form af OperaenHolmen med Store scene og Takkelloftet.

Et nyt skuespilhus åbnede i februar 2008Kvæsthusbroen.

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Den øverste chef for Det Kongelige Teater kaldes teaterchef. Stillingen bestrides af Morten Hesseldahl. Teatrets fire kunstarter har hver deres kunstneriske chef:

Siden 11. januar 2011 har Stine Bosse været bestyrelsesformand.

Teaterdirektører[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Chefer for de forskellige kunstarter[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Skuespilchefer[redigér | redigér wikikode]

Operachefer[redigér | redigér wikikode]

Chefdirigenter[redigér | redigér wikikode]

Balletmestre[redigér | redigér wikikode]

Bestyrelser[redigér | redigér wikikode]

1992-1999[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

2000-2007[redigér | redigér wikikode]

2008-2010[redigér | redigér wikikode]

2011-nu[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Engberg, Det Kongelige Teater i 250 år : til hver mands nytte, 2 bind, Frydenlund, 1998. ISBN 87-7887-019-4.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 45,72″ N, 12° 35′ 10,86″ Ø