Det Radikale Venstre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler det nuværende parti det Radikale Venstre. Opslagsordet har også anden betydning, se Radikale Venstre (1878).
| Det Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) ' |
|
|---|---|
| Partileder | {{{partileder}}} |
| Partiformand | {{{partiformand}}} |
| Næstformand | {{{næstformand}}} |
| Talsmand | |
| Partisekretær | |
| Gruppeformand i Folketinget | {{{gruppeformandfolketing}}} |
| Gruppeleder i {{{parlamentnavn1}}}: | {{{gruppeleder1}}} |
| Gruppeleder i | {{{gruppeleder2}}} |
| Grundlagt | 1905 |
| Partiavis | Radikal Politik |
| Hovedkontor | Christiansborg 1240 København K |
| Antal medlemmer | Ca. 10.000 |
| Ungdomsorganisation | Radikal Ungdom |
| Studenterorganisation | |
| Pladser i Folketinget | 9 |
| Pladser i {{{parlamentnavn1}}}: | {{{parlament1pladser}}} |
| Pladser i {{{parlamentnavn2}}}: | {{{parlament2pladser}}} |
| Politisk ideologi | Socialliberalisme |
| Politisk placering | Værdipolitisk: Venstreorienterede Fordelingspolitisk: Centrum-højre |
| Internationalt samarbejdsorgan | Liberal International |
| Nordisk samarbejdsorgan | |
| Europæisk samarbejdsorgan | European Liberal Democrat and Reform Party |
| Partigruppe i Europaparlamentet | Alliance of Liberals and Democrats for Europe |
| Partifarve(r) | Blå |
| Partibogstav | B |
| Website | www.radikale.dk |
| {{{fotnot}}} | |
Det Radikale Venstre, i pressen oftest blot omtalt som De Radikale, er et socialliberalt parti i Danmark. Partiets politiske leder er Margrethe Vestager, der den 15. juni 2007 overtog posten fra Marianne Jelved.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Partiet blev stiftet i Odense 21. maj 1905, hvor 538 delegerede fra en række Venstrevælgerforeninger over hele landet vedtog partiets navn, program og vedtægter. Det vedtagne program fik derefter tilslutning af de folketingsmedlemmer, der var blevet ekskluderet af Venstrereformpartiet i januar 1905 pga. politiske uenigheder om bl.a. forsvar. Udgangspunktet for Det Radikale Venstre var en konsekvent antimilitarisme, lige og almindelig valgret, forbedring af husmændenes, de dårligst stillede byboeres vilkår og bedre uddannelse til alle. Det liberale grundsyn og individets retssikkerhed skulle bevares, men staten måtte påtage sig et ansvar.
Det Radikale Venstre fokuserede dengang som nu på at varetage hele samfundets interesser i stedet for at være talerør for bestemte grupperingers interesser. Partiet er stor tilhænger af decentralisering med henblik på at styrke borgernes mulighed for at deltage i den demokratiske proces. Partiets holdning til EF/EU var i begyndelsen splittet, men i dag er partiet et af de mest EU-positive i Folketinget; dog har partiet et EU-kritisk netværk.
[redigér] Regeringsdeltagelser
Partiet har grundet sit ideologiske ståsted på midten og en overvejende pragmatisk indstilling haft en afgørende rolle i dannelserne af regeringer i Danmark. Partiet dannede i 1909-1910 og 1913-1920 regering alene, støttet af Socialdemokratiet. I 1929-1940, 1957-1964 og 1993-2001 har paritet deltaget i socialdemokratisk ledede regeringer - og 1968-1971 og 1988-1990 i borgerligt ledede regeringer; i første periode med den radikale Hilmar Baunsgaard som statsminister. Det har ofte været sagt om Det Radikale Venstre, at når partiet ikke var i regering, regerede det. Partiets mandater har næsten altid været afgørende for flertalsdannelsen i Folketinget, og rollen som 'tungen på vægtskålen' har betydet, at den radikale indflydelse har været meget større end mandattallet har tilsagt.
Siden folketingsvalget 2001 har den politiske indflydelse imidlertid været historisk lille. Partiet gik til valg på at fortsætte regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne, og oplevede en fremgang fra syv til ni mandater, men det var ikke nok til at sikre flertallet bag SR-regeringen. Situationen gentog sig ved folketingsvalget i 2005, hvor Det Radikale Venstre dog oplevede sin største fremgang i nyere tid - fra ni til 17 mandater.
I forbindelse med 2005-valget lykkedes det for Det Radikale Venstre at tiltrække flere skuffede vælgere fra den socialdemokratiske venstrefløj, dette var dog lidt af et paradoks, eftersom de radikale siden midten af 1990 har bevæget sig ganske langt til højre fordelingspolitisk, og på dette område alene overgåes af Det Konservative folkeparti.
"Mange socialdemokrater har i disse Muhammed-krisetider været skuffede over Socialdemokraternes linje i forhold til de værdipolitiske emner. Derfor har de fundet en helt anderledes klar og markant »venstreorienteret« stemme i værdipolitikken hos de radikale. Og den klassiske fordelingspolitik? Ja, enten har de nye R-vælgere ikke været opmærksomme på, at Det Radikale Venstre ligger til højre her. Eller også betyder udlændinge-, rets- og uddannelsespolitik bare mere for dem end velfærd og fordeling"
(Johannes Andersen, ugebrevet a4, d. 22. maj 2006)
[redigér] Ny kurs - ny leder
I 2006 udløste flere politiske uenigheder mellem De Radikale og Socialdemokraterne et såkaldt "frihedsbrev" fra Det Radikale Venstre – hvor partiet gav udtryk for at man ville have en radikalt ledet regering og hverken støtte en regering under Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt. Der var dog ikke ret stor opbakning til den radikale strategi, der blev kaldt Den anden vej og i løbet af 2006 tabte partiet hastigt tilslutning i meningsmålingerne. Internt var der ikke udelt begejstring for den nye kurs. En gruppe i partiet, anført af Naser Khader, krævede, at partiet vendte tilbage til sin klassiske position på midten, hvor man ikke på forhånd erklærede sin støtte til en socialdemokratisk eller borgerlig regering. Uroen førte til, at Khader sammen med partiets europaparlamentsmedlem Anders Samuelsen forlod partiet og dannede Ny Alliance. Det blev startskuddet til gør med den linje partiet – og især Marianne Jelved – havde stået for. Flere kommentatorer opfordrede Jelved til at gå af, og den 15. juni overtog Margrethe Vestager så det politiske lederskab efter at have stået i spidsen for at redefinere partiets politiske kurs.
Ved folketingsvalget i november 2007 gik partiet massivt tilbage til 9 mandater, og den parlamentariske situation var uændret, idet Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stadig kunne mønstre et flertal bag sig i Folketinget.
[redigér] Partiets opbygning
Partiet er opbygget som et masseparti. Det har en klar adskillelse mellem partiets landsforbund, der ledes af en landsformand og folketingsgruppen, der ledes af gruppeformanden - også kaldet den politiske leder. Landsformand er Søren Bald, mens Margrethe Vestager er formand for folketingsgruppen. Medlemstallet var ca. 30.000 i 1960'erne, men har i de senere år stabiliseret sig på ca. 10.000.
Det Radikale Venstre har for tiden 9 medlemmer af Folketinget, 90 byrådsmedlemmer og 1 medlem af Europaparlamentet.[1] Desuden er partiet repræsenteret i de 5 regionsråd.
Partiets ungdomsorganisation er Radikal Ungdom af 1994.
[redigér] Statsministre
- Carl Theodor Zahle, 1909-1910 og 1913-1920
- Erik Scavenius, 1942-1945 (I praksis dog kun til d. 29. august 1943)
- Hilmar Baunsgaard, 1968-1971
[redigér] Andre ministerposter
- Jens Bilgrav-Nielsen, Energiminister 1988-1990
- Kristen Helveg Petersen, Undervisningsminister 1961-1964 og Kulturminister 1968-1971
- Niels Helveg Petersen, Økonomiminister 1988-1990 og Udenrigsminister 1993-2000
- Ole Vig Jensen, Kulturminister 1988-1990, Undervisningsminister, 1993-1998, Kirkeminister, 1996-1998
- Lone Dybkjær Miljøminister 1988-1990
- Aase Olesen, Socialminister 1988-1990
- Marianne Jelved, Økonomiminister 1993-2001 og Minister for nordisk samarbejde 1994-2001
- Ebbe Lundgaard, Kulturminister 1996-1998
- Margrethe Vestager, Undervisningsminister 1998-2001, Kirkeminister 1998-2000
- Johannes Lebech, Kirkeminister 2000-2001
- Elsebeth Gerner Nielsen, Kulturminister 1998-2001
- Anita Bay Bundegaard, Udviklingsminister 2000-2001
[redigér] Landsformænd
- Jørgen Hald, 1905-1914
- Kr. Tovborg Jensen, 1914-1920
- Anders Larsen, 1920-1921
- Ole Troelsen, 1921-1922
- Erik Scavenius, 1922-1924
- N.P. Andreasen, 1924-1929
- Martin Sørensen, 1929-1936
- N.C. Andersen, 1936-1937
- Hans Jeppesen, 1937-1960
- Helge Pedersen, 1960-1964
- Søren Bjerregaard, 1964-1971
- Asger Baunsbak-Jensen, 1971-1974
- Gunnar Skov Andersen, 1974-1976
- K. Helveg Petersen, 1976-1978
- Thorkild Møller, 1978-1993
- Margrethe Vestager, 1993-1997
- Johannes Lebech, 1997-2000
- Lone Loklindt, 2000-2001 (fungerende)
- Søren Bald, 2001-
[redigér] Formænd for Folketingsgruppen
- Carl Theodor Zahle, 1905-1909
- Ove Rode, 1909-1910
- Carl Theodor Zahle, 1910-1913
- Thorvald Povlsen, 1913-1916
- Carl Slengerik, 1916-1920
- Carl Theodor Zahle, 1920-1928
- Niels Frederiksen, 1929-1934
- Jørgen Jørgensen, 1934-1935
- A.M. Hansen, 1935-1945
- Jørgen Jørgensen, 1945-1957
- Aage Fogh, 1929-1934
- Jacob Kirkegaard, 1961-1964
- Karl Skytte, 1964-1968
- Bernhard Baunsgaard, 1968-1970
- Svend Haugaard, 1970-1971
- Hilmar Baunsgaard, 1971-1975
- Svend Haugaard, 1975-1977
- Niels Helveg Petersen, 1978-1988
- Marianne Bruus Jelved, 1988-1993
- Jens Bilgrav-Nielsen, 1993-1994
- Jørgen Estrup, 1994-2000
- Elisabeth Arnold, 2000-2001
- Marianne Bruus Jelved, 2001-2007
- Margrethe Vestager, 2007-
[redigér] Nuværende medlemmer af Folketinget
- Simon Emil Ammitzbøll (valgt i Sjællands Storkreds)
- Bente Dahl (valgt i Sydjyllands Storkreds)
- Lone Dybkjær (valgt i Københavns Storkreds)
- Marianne Jelved (valgt i Nordjyllands Storkreds)
- Niels Helveg Petersen (valgt i Fyns Storkreds)
- Morten Helveg Petersen (valgt i Københavns Storkreds)
- Johs. Poulsen (valgt i Vestjyllands Storkreds)
- Margrethe Vestager (valgt i Nordsjællands Storkreds)
- Morten Østergaard (valgt i Østjyllands Storkreds)
[redigér] Se også
[redigér] Kilder og eksterne henvisninger
[redigér] Referencer
- ↑ Partiet fik 9 mandater ved folketingsvalget 2007 og 1 mandat ved valget til Europa-Parlamentet i 2004. Den 7. maj 2007 meddelte den radikale MF'er Naser Khader og MEP Anders Samuelsen, at de havde meldt sig ud af Det Radikale Venstre for at danne partiet Ny Alliance. Herved mistede Det Radikale Venstre et folketingsmedlem samt sin repræsentant i Europa-Parlamentet. Efter folketingsvalget 2007 fik partiet dog mandatet tilbage, da europaparlamentsmedlemmer mister deres mandat hvis de vælges til nationale parlamenter.
Partier repræsenteret i Folketinget: Socialdemokraterne (A) | Det Radikale Venstre (B) | De Konservative (C) | Socialistisk Folkeparti (F) | Dansk Folkeparti (O) | Venstre - Danmarks Liberale Parti (V) | Ny Alliance (Y) | Enhedslisten - de rød-grønne (Ø)
Øvrige partier: Centrum-Demokraterne (D) | Danmarks Retsforbund (E) | Danmarks Kommunistiske Parti (K) | Kristendemokraterne (K) | Liberalt Centrum (L) | Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (N) | Dansk Samling (R) | Slesvigsk Parti (S) | De Uafhængige (U) | Venstresocialisterne (Y) | Fremskridtspartiet (Z) | Liberalisterne
| Stub Denne artikel om dansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |

