Det dansk-norske alfabet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det dansk-norske alfabet bygger på det moderne latinske alfabet, og har 29 bogstaver. I tillæg til bogstaverne i det latinske alfabet har det bogstaverne Æ, Ø og Å. Alfabetet bliver kaldt det dansk-norske alfabet, fordi det er ens for de to nordiske sprog dansk og norsk (både bokmål og nynorsk).

Indenfor databehandling benyttes der flere kodestandarder for det dansk-norske alfabet:

Forskellen mellem det dansk-norske alfabet og det svenske alfabet er, at man i Sverige anvender Ä i stedet for Æ og Ö i stedet for Ø. Bogstavrækkefølgen er også forskellig på svensk: Å, Ä, Ö, mens norsk har Æ, Ø, Å.

De danske bogstaver er: a, b, c, d, e, f, g, h, i, j, k, l, m, n, o, p, q, r, s, t, u, v, w, x, y, z, æ, ø, å. I tillæg findes flere varianter for, hvor man skal lægge trykket, ved at sætte accenterne ´ eller ` over bogstaverne.

Versaler ("store bogstaver")
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Minuskeler ("små bogstaver")
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å

Om bolleået[redigér | redigér wikikode]

Bogstavet Å havde været anvendt i svensk siden 1700-tallet. Det kom i brug i det norske alfabet fra 1917 som erstatning for Aa, og i dansk fra 1948. Først blev Å placeret først i det danske alfabet ligesom det tidligere Aa, men i 1955 blev det flyttet til placeringen sidst i alfabetet som på norsk. Aa anvendes stadig i en del stednavne, personnavne og slægtsnavne og bliver desuden anvendt, hvis man ikke har adgang til Å, f.eks. på et engelsk tastatur. Aa bliver i dag alfabetiseret som Å, men før bolleået blev indført, blev aa alfabetiseret som to a-er.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]