Det danske kulturlandskabs udvikling

Det danske kulturlandskabs udvikling er betinget af et samspil mellem forskelligartede klimatiske, naturbetingede (geologiske, naturgeografiske, biologiske, zoologiske) og kulturelle (menneskeskabte) forhold.

Grundelementerne i det danske landskab er formet af den sidste istid Weichsel-istiden, omend tidligere istider (og anden geologiske aktivitet) naturligvis har skabt grundlaget. Artiklen om den geologiske epoke Pleistocæn giver et overblik over de mange istider og mellem-istider der har påvirket Danmark.

Efter at isen trak sig tilbage blev de geologiske påvirkninger af mindre betydning, men ændringer i klimaet (der også havde været med til at skabe istiderne) var stadig af stor betydning for hvilken plante- og dyreliv der kunne trives i Danmark, og dermed for hvilke kulturer der kunne udvikle sig. Artiklen om Danmarks urhistorie giver et overblik over hvordan klimaet gradvist blev mildere og mildere, for dernæst at blive lidt køligere igen som vi kender det i dag.

Senest har naturligvis mennesket, specielt via landbrug og skovbrug påvirket landskabet. Dette er beskrevet i artiklerne om landbrugshistorie, skovbrug og Landsbyer i Danmark.

Skemaet herunder viser på oversigtsform hvordan landskabet har udviklet sig fra primært at være domineret af klimatiske faktorer til primært at være menneskeskabt, hvordan det danske kulturlandskab er opstået. Samtidig er det også historien om hvordan skoven langsomt blev helt dominerende i Danmark for derefter næsten at forsvinde igen.

Tid (f/e.Kr.)	Kronozone	Historisk	Det åbne land	Skoven	Mennesket
17.000 - 12.800	Ældste dryas	-	Højarktisk tundra med yderst sparsom vegetation	-	Formentlig strejfende tundrajægere sydfra, jagt på rensdyr og evt. mammut
12.800 - 11.800	Bøllingtid & Ældre dryas	Ældste stenalder	Tundra med spredte buske og træer på beskyttede lokaliteter	-	Tundrajægere tilhørende Hamburgkultur og Federmesserkultur. Sommerbosættelser i Danmark. Rensdyrjagt.
11.800 - 10.600	Allerødtid		Parktundra	-	Skov- og tundrajægere tilhørende Brommekulturen. Bosættelser i Danmark. Primært jagt på rensdyr, men også f.eks. elg, irsk kæmpehjort.
10.600 - 9.600	Yngre dryas		Tundra med spredte buske og træer på beskyttede lokaliteter	-	Tundrajægere tilhørende Ahrensburgkulturen. Sommerbosættelser i Danmark. Primært jagt på rensdyr.
9.300 - 7.900	Præboreal tid	Ældre stenalder	Parktundra	Birke-fyrre-tid. Lunde af hårdføre træer og buske	Skovjægere tilhørende Maglemosekulturen. Bosættelser i Danmark. Jagt på urokse, bison og elg.
7.900 - 7.000	Boreal tid		Tundra, hede og eng på udsatte lokaliteter.	Hassel-fyrre-tid. Lysåben boreal skov
7.000 - 3.900	Atlantisk tid		-	Ældre lindetid. Hele landet dækket af tæt klimaksskov	Skov- og kystægere tilhørende Ertebøllekulturen. Bosættelser i Danmark, primært langs kysterne og ved søer. Jagt på kronhjort, rådyr og vildsvin.
3.900 - 1.800	Subboreal tid	Yngre stenalder	Åbninger i det tætte skovdække hvor der er bopladser og marker.	Yngre lindetid. Hele landet dækket af tæt klimaksskov.	Agerbruget indføres i Danmark, primært som svedjebrug. I starten dog i høj grad kombineret med jagt. Jættestuer og langdysser.
1.800 - 500 f.Kr.	Subboreal tid	Bronzealder		Yngre lindetid. Hele landet dækket af tæt klimaksskov.	Agerbruget er veletableret men er fortsat primitivt. Også dyrehold udvikles, mens jagt stadig har nogen betydning. Bronzealderhøje.
500 f.Kr. - 800 e.Kr.	Subatlantisk tid	Jernalder	Menneskets spor i form af marker og landsbyer er tydelig. Visse områder ligger brak efter at være udpint.	Bøgen bliver dominerende, men skoven er stadig tæt og omfattende.	Landsbyer opstår mens agerbruget fortsat udvikles. Jernet giver mulighed for bedre redskaber, men redskaber af træ er stadig dominerende.
800 - 1050 e.Kr.		Vikingetid	Landbruget udvider stadig arealet under plov. Heden begynder at vise sig hist og her.	Danmark har stadig store skovområder der opfattes som uvejsomme og farlige. Men skoven stagnerer, og øget stævning og kreaturhold i skoven sinker skovens foryngelse.	De første byer opstår. Den gamle landsbystruktur er veletableret.
1050 - 1397		Ældre middelalder	De fleste åbne landområder er dækket af marker, men heden vinder fortsat frem. De ringeste jorde opgives, og specielt i perioder med megen sygdom eller krig kan store område ligge uopdyrkede.	Skoven stagnerer og er flere steder i tilbagegang. Midt i perioden ses de første forsøg på regulering af skovens udnyttelse. Jagt bliver begrænset til adel og krone.	Den middelalderlige bystruktur etableres med en række nogenlunde lige store byer rundt om i riget og uden en egentlig hovedstad. At rejse fra en større by til en anden kræver typisk en eller flere dagsrejser. De få større skove opfattes stadig som barrierer for trafikken.
1397 - 1536		Yngre middelalder		Skovens tilbagegang er betydelig, og der sker flere forsøg på central regulering af skovens udnyttelse. Ingen af disse formår dog at reducere tilbagegangen.	At rejse fra en større by til en anden kræver typisk en eller flere dagsrejser. De få større skove opfattes stadig som barrierer for trafikken.
1536 - 1660		Reformation og Adelsvælde	Det middelalderlige landbrug er fuldt udbygget og dækker efterhånden landet.	De store egetræer bliver en militær-strategisk resource og skovarealet reduceres hastigt
1660 - 1814		Enevælde og oplysningstid	Udskiftningen og Landboreformerne sker i perioden ca. 1700 - ca. 1850	Skovarealet reduceres til blot 10% i 1700-tallet. Først herefter kommer virkningsfulde tiltag så skovens tilbagegang standses.	Trafikken mellem byerne øges og postbefordring indføres. 1662 erstattes de danske len af amterne.
1814 - 1901		Borgerskab, demokrati og Industrialisering	Det åbne land - uanset om det dyrkes eller er opgivet - er helt dominerende.	Skovarealet udvides ganske langsomt.	Jernbanen giver mulighed for stadig øger transport mellem byerne og skoves og moserne effekt som barriere for trafikken forsvinder efterhånden.
1901 - 1945		Systemskifte og Verdenskrigene		Skoven går igen tilbage på grund af betydelig hugst under de 2 verdenskrige.	Industralieringen fortsætter og bedre veje og flere jernbaner giver stadig bedre mulighed for transport fra byerne og ud i landet. Behovet for at byboerne kan udnytte dele af skov og land til rekreative formål viser sig efterhånden.
1945 -		Efterkrigstiden og Nyeste tid	Det åbne land er fortsat dominerende, og landbruget er stadig den primære bruger af det åbne land. Men by, industri og rekreative formål til sammen udgør en stigende andel.	Udvidelsen af skovarealet sker hurtigere. Skoven får betydning også til rekreative formål. Efter ca. 1990 indføres naturskovs-stretegien i en række statsskove.	Ved siden af landbrug og skovbrug vokser behovet for rekeative arealer. Privatbilisme, cykler og udendørs sport medfører at befolkningen - også i byerne - får nem adgang til naturen.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Landskabets udvikling i Danmark Arkiveret 9. oktober 2010 hos Wayback Machine