Det hændte en nat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det hændte en nat
[[Image:|250px|]]
Originaltitel It Happened One Night
Dansk titel '
Genre Romantisk komedie
Instrueret af Frank Capra
Produceret af Frank Capra
Harry Cohn
Manuskript af Robert Riskin
Samuel Hopkins Adams
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Clark Gable
Claudette Colbert
Walter Connolly
Musik af Howard Jackson
Louis Silver
Fotografering Joseph Walker
Klip Gene Havlick
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Columbia Pictures
Udgivelsesdato USA 22. februar 1934
Danmark 26. september 1934
Censur {{{censur}}}
Længde 105 min.
Land USA
Priser
Sprog engelsk
Budget $325.000
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray

Det hændte en nat (orig. It Happened One Night) er en romantisk komediefilm fra 1934 instrueret af Frank Capra, med Clark Gable og Claudette Colbert i hovedrollerne. Det var den første film, som vandt de fem største priser i Oscarsammenhæng, med bedste film, bedste instruktør, bedste mandlige og kvindelige hovedrolle og bedste manuskript.

Filmen er baseret på historien Night bus af Samuel Hopkins Adams. Trods titlen, foregår filmen over flere nætter.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Den forkælede enearving Ellen "Ellie" Andrews (Claudette Colbert) gifter sig med formuejægeren King Westley (Jameson Thomas) imod hendes meget rige fars (Walter Connolly) ønske, som får ægteskabet annulleret. Hun stikker af og tager en bus til New York, for at bliver genforenet med sin nye ægtefælle, da hun møder medpassageren Peter Warne (Clark Gable), en arbejdsløs avisreporter. Warne genkender hende og giver hende et valg. Hvis hun giver ham eneretten til hendes historie, vil han hjælpe hende med at blive genforenet med Wesley. Hvis ikke, vil han fortælle hendes far hvor hun er, og indløse dussøren der er udlovet for at få hende tilbage. Ellie vælger det første.

Snart har Ellie ikke flere penge tilbage, og hun bliver helt afhængig af Peter. Men de gennmgår flere eventyr sammen, bliver afstanden mellem dem mindre og Ellie bliver forelsket i Peter. Da de er nødt til at tomle påstår Peter at han er ekspert på området. Bil efter bil kører forbi og til sidst må Ellie træde til for at vise hvordan det skal gøres. Hun stopper den næste bil, ved at løfte op i sin nederdel og vise sine bare velformede ben.

Da de stopper for at holde en pause, forsøger føreren af bilen, at stikke af med deres baggage. Peter jagter ham og tager bilen. En nat nær enden af deres rejse, fortæller Ellie at hun er forelsket i Peter. Han tænker over hvad hun har fortalt og finder ud af, at han også er forelsket i hende, og kører ud for at ordne nogle ting. Da motellets ejere opdager at Peters bil er væk, smider de Ellie ud.

Ellie ringer til sin far, fordi hun tro Peter har forladt hende. Faren er så glad for at få hende tilbage, at han indvilger i at lade hende gifte sig med Wesley. Selvom Ellie ikke har lyst til at blive gift med Wesley, tror hun Peter har bedraget hende for at få dussøren, så hun siger ja til at holde et formelt bryllup. Samtidig har Peter fået penge af sin redaktør, så de kan gifte sig, men da han kører tilbage for at fortælle hende det, krydser de hinanden på vejen.

Ellie prøver at lade som om intet er hændt, men hun kan ikke narre sin far. Hun fortæller til sidst hele historien. Da Peter kommer til hendes hjem, vil Mr. Andrews give ham dussøren, men Peter insisterer på kun at få betalt sine udgifter på $39,60. Da Ellies far presser ham for at få en forklaring på hans opførsel, erkænder Peter at han elsker Ellie, og stormer ud.

Ved bryllupsceremonien, da Mr. Andrews følger sin datter ned af kirkegulvet, fortæller han Ellie at Peter nægtede at tage imod dussøren og opmuntrer hende til at stikke af igen. Da hun skal til at sige "ja" til wesley, beslutter hun sig, og løber ud for at finde Peter. Hendes tilfredse far betaler Wesley, og gør det muligt for Peter og Ellie at gifte sig.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Hverken Gable eller Colbert var førstevalg til hovedrollerne. Miriam Hopkins afslog først rollen som Ellie. Robert Montgomery og Myrna Loy blev derefter tilbudt rollerne, men begge afviste manuskriptet. Margaret Sullavan sagde også nej til rollen.[1] Constance Bennett var villig til at spille rollen, hvis hun måtte producere filmen selv, men dette tillod Columbia Pictures ikke. Så ville Bette Davis gerne have rollen, men hun var under kontrakt hus Warner Bros., der nægtede at låne hende ud.[2][3] Carole Lombard kunne ikke accepterer rollen, da hun allerede var i gang med optagelser af en anden film.[4]

Harry Cohn foreslog Colbert, og hun afslog i første omgang rollen.[5] Colbert første film For the love of Mike (1927) var instrueret af Frank Capra, og det var en så stor fiasko, at Colbert havde svoret aldrig at lave en film med ham igen. Senere invilgede hun i at medvirke i filmen, hvis hendes løb blev fordoblet til $50.000, og også på den betingelse, at hendes rolle kunne filmes på 4 uger, så hun kunne holde sin vel planlagte ferie.[6]

Ifølge en Hollywood legende, blev Gable lånt ud til Columbia Pictures, der dengang blev betragtet som et lille studie, som en slags straf for at have nægtet en rolle hos sit eget studie. Dette er dog blevet benægtet i nyere biografier. MGM havde ikke nogle filmprojekter klar til Gable, og studiet skulle betale ham $2.000 pr uge uanset om han arbejdede eller ej. Louis B. Mayer lånte Gable ud for $2.500 om ugen, så MGM tjente 500 om ugen mens han var væk.[7] Capra fortalte dog at Gable ikke var glad for at deltage i filmen.[8]

Indspilningen begyndte i en dårlig atmosfære da Gable og Colbert var utilfredse med med manuskriptets kvalitet. De opbyggede dog et godt arbejdskammeratskab og blev enige om at manuskriptet ikke var værre end mange af de andre film de havde medvirket i. Capra forstod deres utilfredshed og prøvede at lette humøret, ved at lade Gable lave nogle practical jokes på Colbert, som tog dem i god humor.[7]

Colbert blev dog ved med at vise sin utilfredshed med manuskriptet. I første omgang var hun heller ikke villig til at løfte op i sin nederdel for at stoppe en forbipasserende bil, da hun ikke mente det var en ordentlig opførsel for en dame. Men efter hun havde set den korpige der var bragt ind for at være hendes bodydouble sagde hun til instruktøren "Få den pige væk herfra. Jeg gør det. Det der er ikke mit ben!"[9]

Priser og nomineringer[redigér | redigér wikikode]

Oscar

Filmfestivalen i Venedig

National Board of Review Award

  • Bedste film (1934, vinder)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Wiley and Bona 1987, s. 54.
  2. Weems, Erik. It Happened One Night – Frank Capra. Hentet 3. februar 2012.
  3. Chandler 2006, p. 102.
  4. McBride 1992, p. 303.
  5. Karney 1995, s. 252.
  6. "All about Oscar." britannica.com
  7. 7,0 7,1 Harris 2002, s. 112–114.
  8. Capra 19171, s. 164.
  9. Pace, Eric. "Claudette Colbert, Unflappable Heroine of Screwball Comedies, is Dead at 92." The New York Times, July 31, 1996, s. D21.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Brown, Gene. Movie Time: A Chronology of Hollywood and the Movie Industry from its Beginnings to the Present. New York: MacMillan, 1995. ISBN 0-02-860429-6.
  • Capra, Frank. Frank Capra, The Name Above the Title: An Autobiography. New York: The Macmillan Company, 1971. ISBN 0-306-80771-8.
  • Chandler, Charlotte. The Girl Who Walked Home Alone: Bette Davis, A Personal Biography. New York: Simon & Schuster, 2006. ISBN 0-7432-6208-5.
  • Crick, Robert Alan. The Big Screen Comedies of Mel Brooks. Jefferson, North Carolina: McFarland & Company, 2009. ISBN 978-0-7864-4326-0.
  • Harris, Warren G. Clark Gable, A Biography. London: Aurum Press, 2002. ISBN 1-85410-904-9.
  • Hirschnor, Joel. Rating the Movie Stars for Home Video, TV and Cable. Lincolnwood, Illinois: Publications International Limited, 1983. ISBN 0-88176-152-4.
  • Karney, Robyn. Chronicle of the Cinema, 100 Years of the Movies. London: Dorling Kindersley, 1995. ISBN 0-7513-3001-9.
  • Kotsabilas-Davis, James and Myrna Loy. Being and Becoming. New York: Primus, Donald I. Fine Inc., 1987. ISBN 1-55611-101-0.
  • McBride, Joseph. Frank Capra: The Catastrophe of Success. New York: Touchstone Books, 1992. ISBN 0-671-79788-3.
  • Michael, Paul, ed. The Great Movie Book: A Comprehensive Illustrated Reference Guide to the Best-loved Films of the Sound Era. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice-Hall Inc., 1980. ISBN 0-13-363663-1.
  • Shirer, William L. Berlin Diary: The Journal of a Foreign Correspondent 1934-1941. Edison, New Jersey: BBS Publishing Corporation, 1985. ISBN 978-0-88365-922-9.
  • Wiley, Mason and Damien Bona. Inside Oscar: The Unofficial History of the Academy Awards. New York: Ballantine Books, 1987. ISBN 0-345-34453-7.

Eksterne Henvisninger[redigér | redigér wikikode]