Det Moderne Gennembrud
Den litterære periode Det Moderne Gennembrud henregnes til 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kendetegn ved Det Moderne Gennembrud
Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken, og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat.
Også kønsproblematikken kom under seriøs behandling og flere kvindelige forfattere viste sig i højere grad på parnasset.
[redigér] Forfattere i Det Moderne Gennembrud
Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud:
- Danmark:
- Herman Bang
- Georg Brandes
- Holger Drachmann
- Carl Ewald
- Karl Gjellerup
- J.P. Jacobsen
- Henrik Pontoppidan
- Sophus Schandorph
- Johan Skjoldborg
- Martin Andersen Nexø
- Amalie Skram (hun var norsk, men aktiv i Danmark)
- Norge:
- Sverige:
[redigér] Forløb
Indledningen til Det Moderne Gennembrud tilskrives Georg Brandes, der i 1869 oversatte den kontroversielle Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill til dansk, og som i de følgende år holdt en lang række forelæsninger på Københavns Universitet og over det meste af Europa med kritik af Romantikken. Han skrev også artikler og bøger om emnet, og især er Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, som udkom i flere bind fra 1872, af betydning som gennembruddets teoretiske basis.
En række af forfatterne havde internationale kontakter, og mange af dem boede i perioder i udlandet. Der var større nordiske kunstnerkolonier i Paris, Berlin og Rom, og nogle af forfatterne udgav værker på de store sprog, og værkerne på dansk blev hurtigt oversat. Bevægelsen fik dermed sit store gennembrud.
I 1890'erne blev bevægelsen til dels afløst af symbolismen med udgangspunkt i flere forfatteres interesse for spirituelle/religiøse emner. Men realismen i Det Moderne Gennembrud var kommet for at blive. Den findes hos forfattere som Selma Lagerlöf, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø i (1900-1920) og bliver kaldt Det folkelige Gennembrud, da forfatterne nu skildrer situationen hos de allernederste i samfundet. Et udmærket eksempel er Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren.
[redigér] Litteratur
- Sørensen (red.), Jørgen (1974). Fronter 1870-1890 - en tekstmontage. København: Gyldendal. ISBN 87-00-41601-0.
- Stangerup, Hakon (1946). Kulturkampen 1-2. København: Gyldendal.
- Hertel, Hans (2004). Det stadig moderne gennembrud : Georg Brandes og hans tid, set fra det 21. århundrede. København: Gyldendal. ISBN 87-03-00576-3.
