Republikanske parti (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Det republikanske parti)
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Republikanerne
The Republican Party
Partileder
Partiformand Reince Priebus
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i Senatet: Mitch McConnell
Gruppeleder i Huset John Boehner
Grundlagt 1854
Nedlagt
Partiavis
Hovedkontor 310 First Street SE
Washington, D.C.
20003
Antal medlemmer
Ungdomsorganisation
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Politisk ideologi Konservatisme
Neokonservatisme
Socialkonservatisme
Politisk placering centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan
Partigruppe i Europaparlamentet
Partifarve(r) rød (uofficiel)
Partibogstav
Website www.gop.com
Amerikas Forenede Stater
Great Seal of the United States (obverse).svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Amerikas Forenede Stater
Andre lande • Politik
se • diskutér • ret

Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne ) er USA's konservative parti. Partiet benævnes til tider også 'The Grand Old Party' eller 'GOP' og er det ene af de to store partier i det amerikanske topartisystem, hvor deres modstandere er USAs liberale parti Demokraterne.

Partiet blev stiftet i 1854 med afskaffelsen af slaveriet som mærkesag. Store navne i partiet har blandt andet været præsidenterne Abraham Lincoln, Theodore Roosevelt, Dwight D. Eisenhower og Ronald Reagan.

Indholdsfortegnelse

Ideologi og politik[redigér]

Republikanerne er ideologisk en bred koalition af økonomisk konservative, værdikonservative og nogle få libertarianere. Disse grupper overlapper dog en del. Desuden indeholder partiet en neokonservativ fløj, der er udenrigspolitiske høge, men accepterer en større offentlig sektor end de øvrige republikanere. Fælles for Republikanerne er ønsket om skattelettelser og mindre statslig indblanding i økonomiske anliggender, samt mindre føderal indblanding i delstaternes anliggender.

Kriminalitet[redigér]

Retspolitisk går partiet ind for en hård linje med fokus på straf frem for resoocialisering og er tilhængere af dødsstraf. De fleste republikanere er også modstandere af amnesti til illegale indvandrere, fordi det vil belønne kriminel adfærd. Republikanerne er stærke tilhængere af den forfatningsbeskyttede ret til at bære våben til selvforsvar (The Second Amendment).

Familieværdier[redigér]

Hovedparten af Republikanerne er tilhængere af traditionelle familiværdier og modstandere af fri abort og vielser af homoseksuelle. Disse synspunkter står særligt stærkt blandt medlemmer af evangeliske kirker og tilhængere af kristen fundamentalisme, men siden 1980-erne er værdikonservative synspunkter i høj grad blevet mainstream i partiet. Republikanernes modstand mod abort har også ført til en skeptisk holdning til stamcelleforskning.

Religionens rolle i samfundet[redigér]

Republikanerne lægger vægt på religionsfriheden og at troende mennesker får størst mulighed for at udfolde deres tro uden indblanding fra statsmagtens side. Således er de tilhængere af lokale skolenævns mulighed for at opretholde kollektiv bøn i skolen, og give ret til undervisning i intelligent design ved siden af evolutionslæren.

Velfærd[redigér]

De fleste republikanere går ind for en vis grad af socialt sikkerhedsnet, dog mener de at private organisationer er langt bedre til at fordele velfærden end det offentlige er, hvilket også er grunden til at de billiger delstaters støtte til private velgørenheds-foreninger, både med og uden rod i religion. Dog bør det sociale sikkerhedsnet ikke misbruges, ifølge dem, og de er tilhængere af velfærdsreformen af 1996 som begrænsede valgbarheden og fik adskillige modtagere til at finde sig et job. På arbejdsmarkedet har de støttet love der sikrer en arbejder retten til ikke at melde sig ind i en fagforening. Minimumslønnen mener de heller ikke, at der skal pilles ved, da den øger arbejdsløsheden og mindsker forretningsevnen.

Miljø[redigér]

Miljømæssigt er de fleste republikanere skeptiske overfor teorien om den globale opvarmning og synes ikke, at de videnskabelige undersøgelser underbygger, om der er tale om menneskelige årsager eller et naturligt cyklisk fænomen. Historisk har de dog gjort adskillige ting for at beskytte miljøet, blandt andet etablerede tidligere formand Theodore Roosevelt det amerikanske nationalparksystem. Miljøet og økonomien skal dog følges ad, og miljørestriktioner skal være baseret på videnskab. Partiet er splittet hvad angår energikilder. Nogle mener man bør satse på ethanol som brændstof, mens andre er tilhængere af fortsat olieboring i arktiske områder – noget der har mødt hård kritik fra mange miljøaktivister.

Udenrigspolitik og forsvar[redigér]

Nationalt er republikanerne tilhængere af en stærk militærmagt til at beskytte landet mod krig og invasion. Oprindeligt var mange medlemmerne dog imod oprettelsen af NATO, men dette billede har ændret sig i dag i takt med den internationale terrortrussel og amerikanernes erklærede krig imod den. De går ind for uniliteralisme, hvilket vil sige at de forsøger så vidt muligt at løse deres udenrigspolitiske konflikter selv og ikke som sådan behøver alliancer, da USA er kendt for at have en stærk og handlekraftig hær.

Republikanske præsidenter siden grundlæggelsen af partiet i 1854[redigér]

Se også[redigér]

Eksterne links[redigér]

Politisk parti Stub
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Republikanske_parti_(USA)&oldid=6886085"