Det svenske system

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sankt Georgskors
Sankt Georgskors er et symbol i det svenske system.

Det svenske system er et frimurerisk højgradssystem, som frimurerordener i bl.a. de nordiske lande arbejder efter. Den Danske Frimurerorden har arbejdet efter det svenske system siden 1855.

Systemet blev påbegyndt i Sverige i 1750'erne af kancelliråd Carl Frederik Eckleff. Senere overtog Hertug Karl af Södermanland (senere Karl 13. af Sverige) akterne, og systemet var færdigudviklet i 1801.

I årene efter systemets indførelse i Sverige blev det velkendt i Danmark, eftersom danske frimurere fra logen KOSMOS i Helsingør (der senere blev en af logerne i Den Danske Frimurerorden) ofte besøgte frimurerloger i Skåne. De danske frimurere følte sig tiltalt af det svenske system, og ved en kongelig resolution den 12. april 1852 fik de tilladelse til at arbejde efter dette nye system.

Det svenske system har 11 grader, hvorimod f.eks. det engelske system har blot 3 grader.[1] I andre lande er der også blevet udviklet systemer med flere end 3 grader. Det svenske system, som bl.a. Den Danske Frimurerorden arbejder efter, adskiller sig dog fra de andre systemer på to måder: det bygger på den kristne tro og lære, og det udgør et sammenhængende hele, idet hver højere grad knyttes til den foregående. Dette kan også ses af Den Danske Frimurerordens opbygning.

Den Danske Frimurerorden er inddelt i 3 skifter:

  • Ordenens første skifte, der omfatter de tre første grader, kaldes Sankt Johanneslogen (opkaldt efter Johannes Døberen).
  • Ordenens andet skifte, der består af de tre næste grader, kaldes Sankt Andreaslogen (opkaldt efter apostlen Andreas).
  • Ordenens tredje skifte er Kapitlet, der udgør alle de højere grader. I disse grader bliver det kristne budskab fremsagt således, som det er overleveret i Det Nye Testamente.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ifølge den engelske frimurerhistoriker Bernard E. Jones arbejdede logerne typisk med to grader, da storlogen blev dannet i London i 1717. Tredje grad var ikke almindeligt udbredt og anerkendt før slutningen af 1720-erne. Se: Jones, Bernard E: Freemason's Guide And Compendium (1950).