Di Manes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Religion
Historiske religioner
Egypten - Grækenland
Norden - Keltere
Libatio coin 1.PNG

Denne artikel er del af serien Romersk religion

Praksis

Ofring · Kalender
Kejserkult · Templer
Sibyllinske bøger

Guder i statskulten

Jupiter · Venus
Mars · Diana
Interpretatio graeca

Guder i privatkulten

Lar · Genius
Di Manes · Penater

Helte

Romulus og Remus
Æneas

Fester

Fasti
Saturnalia · Lupercalia
Parentalia

Præster

Augur · Flamen · Haruspex
Pontifex maximus
Rex Nemorensis
Rex Sacrorum · Vestalinde

Kultfællesskaber

Gnosticisme
Mysteriereligion
Neoplatonisme
Stoicisme
Urkristendommen

Begivenheder

Kristenforfølgelse
Augustus' reformer

Rediger

Di Manes (eller Manes, de afdødes ånder) var betegnelsen for dødekulten i romersk religion. Romerske gravsten bar ofte inskriften D.M. for Dis Manibus, viet til Manes. Di manes blev også brugt om underverdenen og blev i særlig grad dyrket under Parentaliafesten i februar.

I kejsertiden overtog romerne i stigende grad de græske og etruskiske forestillinger om et egentligt dødsrige, og de døde blev nu mere individuelle, men betegnelsen manes var stadig i flertal.

Se også [redigér]