Diaspora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Diaspora (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Diaspora)

Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.

Udtrykket stammer fra den græske oversættelse af Det Gamle Testamente (Septuaginta) , 5.Mos. 28:25 og fortæller om de jøder der i det babyloniske fangenskab (587-539 f.Kr.) blev ført fra hjemlandet Judæa til en eksiltilværelse i Babylon. Ikke alle jøder vendte tilbage da perserkongen Kyros ophævede eksilet, og en stor mængde jøder forblev spredte over hele Mellemøsten og middelhavsregionen.

I kølvandet på Jerusalems og templets ødelæggelse i 70 e.Kr. af den romerske hærfører Titus, opstod der endnu en bølge af spredning, og med årerne blev der etablerede store jødiske kolonier i alle de vigtigste byer overalt i antikken som Rom, Alexandria, Athen, Kartago, Konstantinopel, Efesos, Antiokia m.fl. Helt frem til dannelsen af staten Israel i 1948 levede langt den største del af det jødiske samfund i diaspora.

Den hebraiske betegnelse for eksilet er Galut.

Armenske kristne lever også i diaspora.