Didrik den Lykkelige
Didrik den Lykkelige af Oldenburg (* 1390; † 14. Februar 1440) efterfulgte sin ældre broder Christian VI. som Greve af Oldenborg i 1423.
Didrik var søn af Christian V. af Oldenburg og grevinde Agnes af Hohnstein.
Han var gift med Adelheid af Oldenburg-Delmenhorst († ca. 1404) og fra 1423 med Helvig af Holsten (* ca. 1398/1400; † 1436), datter af greve Gerhard VI. af Holsten-Rendsburg.
Ved Didriks tiltrædelse af regeringen var hans fædrene fyrsteland delt i adskillige dele; men Didrik arvede både en broder og flere fættere og samlede hele grevskabet på sin hånd, ja forenede dermed Delmenhorst; heraf hans tilnavn. I andet ægteskab var Didrik jo gift med Helvig, som i tredje led nedstammede fra Erik Klippings datter Richiza. Hun fødte ham tre sønner, hvoraf Christian var den ældste; inden børnene var blevne voksne, døde både moderen og faderen. Christian og hans brødre blev derefter opfostrede hos deres morbroder, hertug Adolf af Slesvig, og dennes indflydelse mere end sin nedstamning fra en dansk kongedatter skyldte han sit valg til Danmarks konge 1448.
Med Helvig havde han følgende børn:
- Adelheid (* 1425; † 1475) – gift med 1. Ernst III., Greve af Hohnsten († 1454) og 2. Gebhard VI. af Mansfeld († 1492)
- Christian 1. (* 1426; † 1481), Greve af Oldenburg; Konge af Danmark, Norge og Sverige; Hertug af Slesvig og Holsten
- Moritz 5. (* 1428; † 1464), Greve af Delmenhorst
- Gerhard den modige (* 1430; † 1500), Greve af Oldenburg og Delmenhorst
Didrik havde en datter, Mette, udenfor ægteskab, * ca. 1410, † 1431.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Literatur [redigér]
- Martin Last: Adel und Graf in Oldenburg während des Mittelalters, Oldenburg 1969, S. 144.