Dies irae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dies irae (latin: "Vredens dag" på middelalderlatin: Dies ire) er indledningsordene til en berømt latinsk hymne fra middelalderen, antagelig komponeret i første halvdel af 1200-tallet af Thomas af Celano[1]. Sangen hørte til 1970 med til liturgien i forbindelse med dødsmessen i den Katolske kirke. Den blev optaget i requiem i løbet af det 13. århundrede og blev godkendt som fast bestanddel af dødsmessen af Trentinerkoncilet (1545–1563).

Hymnen findes også i mange nyere arrangementer og indspilninger og bruges ofte i filmmusik, bl.a. i Carl Th. Dreyers film Vredens dag (1943), som er opkaldt efter den[2] og i talrige horrorfilm mm.[3].

Teksten begynder således:

Dies irae! dies illa
Solvet saeclum in favilla:
Teste David cum Sibylla!

På hævnens dag, syndernes dag,
skal verdensaltet antændes:
som sibyllen og David vidnede!

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Gads Musik Leksikon (Gads Forlag, 2003), bind 2, side 1006
  2. Nicolas Barbano: På sporet af "Dødsmessen" (Lydsporet nr. 7, 1992)
  3. Nicolas Barbano: Hammer’s Day of Wrath (Little Shoppe of Horrors nr. 12, 1994)