Dieselmotor
De to mest anvendte principper for stempelmotorer er hhv. Ottomotor og dieselmotor, begge opkaldt efter deres opfindere. Rudolf Diesel (1858-1913) fra Tyskland udviklede dieselmotoren i 1893-97.
I en dieselmotor, som er en varmekraftmaskine, indsprøjtes dieselolie i en komprimeret luftmængde og selvantænder på grund af temperaturen. Derfor bruger dieselmotorer ikke tændrør, som ottomotoren. Før motorstart skal et gløderør i topstykket dog opvarmes, så dieselolie der rammer dette, opvarmes. Gløderøret er kun i brug i 5-30 sekunder, da spildvarmen under driften overtager opvarmningen.
En dieselmotor kan realiseres som enten totaktsmotor eller firetaktsmotor.
Indholdsfortegnelse |
Totaktsmotorer [redigér]
Store totaktsmotorer kombineres som regel med turboladere og opnår derved en højere specifik ydelse.
De fleste totaktsmotorer driver enten skibe eller mindre kraftværker.
Siden år 2000 har marinemotorer eksisteret med elektronisk styret indsprøjtning af diesel samt elektronisk styret åbning af ventiler. Det første skib, ved navn Bow Cecil ejet af det norske rederi "Odfjell", blev udstyret med en sådan motor af MAN B&W Diesel A/S.
Firetaktsmotorer [redigér]
Firetaktsmotorer anvendes i dag mange steder i transportindustrien, dels pga. dens høje virkningsgrad, dels pga. dens høje drejningsmoment.
Det var da også momentet der var argumentet da man i 1920'ernes USA begyndte at anvende dieselmotorer i lastbilerne, kort efter fulgte jernbane lokomotiverne, de benytter dog en hydraulisk gearkasse eller elektrisk transmission i modsætning til lastbilernes mekaniske. Dette skyldes at en direkte mekanisk overførsel af kraften ikke er solid nok til de kræfter der bruges i et lokomotiv; drivlinen vil simpelthen blive rykket i stykker. Lokomotiver med elektrisk transmission kaldes dieselelektriske lokomotiver. Dieselelektriske drivliner benyttes i øvrigt også på større dumpers i miner og stenbrud.
De første traktorer med dieselmotor dukkede op i 1930'erne. Og sammen med dem entreprenør-maskinerne (gravemaskiner, bulldozere, osv.).
Den først dieselpersonbil, en Mercedes 270D, kom på markedet i 1937, der skulle dog gå 50 år inden dieselen rigtig fik fat i personbilsmarkedet. Det lykkedes først med turboladeren fra 1980'erne (ofte sammensat med en intercooler), og siden Commonrail indsprøjtningen fra slutningen af 1990'erne.
Dieselmotorer i biler har visse miljømæssige ulemper, der til dels kan afhjælpes vha. partikelfiltre.
Se også [redigér]
Eksterne henvisninger [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Video: Huge diesel-engine starting up Citat: "...A diesel-engine from 1932 in a power plant, now part of a museum, Dieselhouse, in Copenhagen..."
|
|||||||||||||||||||
