Dinorah ou le pardon de Ploërmel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Giacomo Meyerbeer

Dinorah ou le pardon de Ploërmel er en opéra comique i tre akter af Giacomo Meyerbeer til en libretto af Jules Barbier og Michel Carré, baseret på en bretonsk legende, Les chercheurs de Trésor.

Opførelseshistorie[redigér | rediger kildetekst]

Operaen blev uropført i Salle Favart på Opéra-Comique i Paris den 4. april 1859 med titlen Le pardon de Ploërmel. Operaen blev oversat til italiensk forud for premieren i London den 26. juli 1859 (med Marie Caroline Miolan-Carvalho) og blev internationalt kendt som Dinorah.[1] Den blev opført første gang i New York i 1862. Den gik, med den oprindelige titel, over 200 gange på Opéra-Comique i 1912.[2]

Operaen blev oprindeligt yderst populært og havde særlig Adelina Pattis yndest, men er i dag stort set glemt, bortset fra berømte arie for sopran, "Ombre légère", der en "duet" mellem Dinorah og hendes skygge. Andre sopraner som har haft stor succes i rollen som Dinorah er Amelita Galli-Curci, Ilma di Murskal, Luisa Tetrazzini og Maria Barrientos.

Selv om operaen har været stort set forsømt i de seneste år,[3] dirigerede Arturo Toscanini NBC Symphony Orchestra i en sjælden opførelsen af ouverturen den 12. november 1938. Ouverturen har flere sektioner med kor og en stærk slagtøjsgruppe.[4]

Roller[redigér | rediger kildetekst]

Rolle Stemmetype Originalbesætning,[2] 4. april 1859
(Dirigent: Giacomo Meyerbeer)
Dinorah, en bondepige Sopran Marie-Jeanne-Josèphe kabel
Hyrde Sopran Breuillé
Hyrde Mezzosopran Emma Belia
Corentin, en sækkepibespiller Tenor Charles-Louis Sainte-Foy
Gedehyrde Sopran Dupuy
Gedehyrde Sopran Marguerite Decroix
Hoel, en gedehyrde Baryton Jean-Baptiste Faure
En jæger Bas Barielle
En høstarbejder Tenor Victor Warot
Loïc Baryton Lemaire
Claude Tenor Palianti

Synopsis[redigér | rediger kildetekst]

Første akt[redigér | rediger kildetekst]

I landsbyen Ploërmel under den årlige pilgrimsfærd til jomfrukapellet af er Dinorah blevet vanvittig, fordi hendes brudgom Hoël er forsvundet efter en storm, der var årsag til, at deres bryllup blev afbrudt samme dag året før. Hoël vender tilbage til landsbyen efter at have fået nys om, hvor der findes skat. Han får Corentin til at hjælpe sig men har skumle hensigter, da den første, der rører skatten, ifølge legenden vil dø.

Anden akt[redigér | rediger kildetekst]

De går ned i en mystisk dal, hvor Dinorah tilfældigvis også befinder sig. Fra hende får Corentin oplysninger om legenden, hvorfor både han og Hoël inviterer hinanden til at inspicere skatten først. Dinorah forsøger indfange en ged, hun holder som kæledyr, men som er undsluppet. Hun træder på en træstamme i floden, og da den bliver ramt af lynet, falder hun i vandet og driver væk med strømmen. Hoël springer i vandet for at redde hende.

Tredje akt[redigér | rediger kildetekst]

Hoël indrømmer sin kærlighed og fortryder sin adfærd overfor Dinorah, da hun kommer til bevidsthed. Hun genkender ham og genvinder sin forstand. Landsbyboerne ankommer og synger en sang om tilgivelse, hvorefter de fører de to elskende til kapellet, hvor de bliver gift.

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Undertiden kaldes den også Les chercheurs de Trésor efter librettoens forlæg.
  2. ^ a b Wolff S.: Un demi-siècle d'Opéra-Comique (1900-1950). André Bonne, Paris, 1953.
  3. ^ Kobbé: Complete Opera Book, 1958-udgaven: "...Meyerbeer evidently wanted to write a pastoral opera... now, instead of pastoral it sounds pasteurised" ("..Meyerbeer ønskede åbenlyst at skrive en pastoral opera... men i stedet for at lyde pastoral lyder den pasteuriseret").
  4. ^ Se Toscanini Online Arkiveret 3. juni 2010 hos Wayback Machine.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dinorah_ou_le_pardon_de_Ploërmel&oldid=10585438"