Dinosaurus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Dinosaurer)
Gå til: navigation, søg
  Dinosauria ?
Tarbosaurus skelet på Experimentarium.
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse: Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse: Reptilia (Krybdyr)
Overorden: Dinosauria
Ordner

En dinosaur eller dinosaurus er et medlem af en uddød gruppe af krybdyr der opstod i starten af trias for ca. 230 millioner år siden. Dinosaurerne etablerede sig i sen-trias og begyndelsen af jura og blev i kraft af deres størrelse en dominerende dyregruppe. En position de holdt til afslutningen af kridttiden, hvor de uddøde bortset fra den linie af små rovdinosaurer, der allerede havde udviklet sig til fuglene.

Det latinske navn Dinosauria blev først foreslået af den engelske videnskabsmand Richard Owen i 1842. Ordet kommer af græsk deinos frygtelig og sauros firben eller øgle.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Overblik

Dinosaurerne varierede i størrelse fra hønsestore arter til kæmpestore sauropoder. Argentinosaurus er for tiden det største kendte landdyr nogensinde. Dog kan brachiosarusen Ultrasaurus på basis af måling af lårbensknogler have vejet op til 130 ton, hvilket ville give den titlen.

Visse andre krybdyr fra samme tidsalder kaldes også ofte for dinosaurer, selvom de ikke er det.: heriblandt plesiosaurer der er langt ude beslægtet med dinosaurerne, pterosaurer, der hører til ornitosuchia, den samme af de to hovedlinier der udgår fra dinosauriernes thecodont-forfædre som dinosaurierne selv, men ikke krokodiller, hører til crocodylotarsi.

Indenfor archosaurierne udmærker dinosaurerne sig særligt ved formen på deres ankelknogler. De er også kendetegnet ved deres oprette gang, en egenskab, der dog er opstået flere gange uafhængigt af hinanden (og på forskellig vis) indenfor archosaurierne. i dag, er det dog kun pattedyr som er i besiddelsen af evnen til at gå oprejst. Krokodiller der oftest forindes med dinosaurer, har aldrig været i stand til at gå oprejst, og mangler således udover slægtfællesskab, dinosaurenes (muligvis) største kendeteng. Det er vigtigt at forstå, at med oprettet gang, menes der ikke, at de gik på nødvendigvis to ben, som eks. T. rex, men at deres lårben kunne gå lodret ned fra hoften. en krokodilles lårben, går eks. vandret ud fra hoften. Det er dette desing som går dinosaurene, og andre dyr som har samme hoftedesing i stand til at vokse sig enorme. Dinosaurene var sandsynligvis de første med dette desing, og de udnytte det til at vokse sig så enorme, at intet tidligere havde kunne måler sig med dem, og selv der har været andre dyr (eks. indrichoterium) som også har opnået en betragtelig størelse, står dinosaurer stadig den dag, som de suverænt største landdyr nogensinde.

[redigér] Dinosauriernes inddeling

Saurischia bækken struktur
Saurischia bækken struktur
Ornithischia bækken struktur
Ornithischia bækken struktur

Dinosaurierne opdeles i to ordener.

[redigér] Saurischia

Saurischia (fra græsk øgle-hofte) er de dinosaurer, der i første omgang beholdt deres thecodont forfædres hoftestruktur. Deriblandt theropoderne (opret gående kødædere) og sauropoder (lang halsede planteædere). fuglene nedstammer fra theropoderne og dermed også fra denne orden.

[redigér] Ornithischia

Ornitschia (fra græsk fugle-hofte). gruppen består af Thyreophora (eks. Stegosaurus og Ankylosaurus), Marginocephalia (eks. Triceratops - dinosaurer, oftest med tre horn og en stor karm) og Ornithopoda (eks. iguanodon - andenæbsdinosuarer betegnes de ofte på dansk). på trods af navnets betydning, nedstammer fuglene ikke fra denne orden!

[redigér] Varmblodede dinosaurer

Der har været en længerevarende debat om dinosaurernes temperaturregulering, først populariseret af Robert T. Bakker. Tidligere mente man, at dinosaurerne var ectotherme eller såkaldt 'koldblodede' ligesom alle nulevende krybdyr. Med fund af dinosaurer fra kolde klimaer, f.eks. Antarktis og med den gryende mistanke om, at fuglene nedstammede fra dinosaurerne, lå den tanke nær, at dinosaurerne var endotherme, altså varmblodet. Skeletternes bygning og knoglernes struktur sandsynliggør også at der har været tale om en meget aktiv livsform for visse dinosaurer, særlig blandt theropoderne.

Den største fordel ved at være varmblodet, er at man kan være aktiv døgnet rundt. Koldblodet dyr, som eks. firben, er nød til at ligge på sten for at varme deres blod op, og de er således kun aktive midt på dagen. Ulempen ved at være varmblodet er, at man skal bruge en stor mængede energi på at holde blodet varmt. Man kan således være aktiv døgnet rundt, men har omvendt bruge for en større mængde føde, end koldblodet dyr.

Dinosaurernes nærmeste slægtninge pterosaurerne var sandsynligvis også endotherme, idet vi har fund af (en eller anden form for) hårklædning på disse. At deres nærmeste slægtninge og deres overlevende efterkommere fuglene er endotherme taler stærkt for endothermi hos dinosaurerne.

Men selvom nyere fund af dinosaurer med fjer afgør sagen til fordel for endothermi for disses vedkommende, kan vi ikke være sikre på, at alle dinosaurer var endotherme. Meget taler dog for det, da der er store dinosaurer i alle familier (betegnelse for grupper af dinosaurer der er tættere beslægtet end blot fælles orden), og det er meget besværligt at være både stor og koldblodet.

[redigér] Fjerede dinosaurer og fuglenes afstamning

Der er i de senere år (siden 1990'erne) blevet fundet en del fjerede dinosaurer, måske et klart bevis for en forbindelse mellem dinosaurer og fugle. De fleste af disse fund er fra Kina, hvor fundsteder med de nødvendige omstændigheder til bevaring af fjer- og hudaftryk findes. Andre former synes at have en nopret hud med hårlignende strukturer.

Foreløbig er der fundet fjer hos sinosauropteryx, protarchaeopteryx, caudipteryx og confuciusornis, alle fra det nordlige Kinas Yixian formation. Familien dromaeosauridae synes særligt at have været velbefjeret, og visse forskere spekulerer på, om familien kunne nedstamme fra fugle. Mindst en dromaeosaurus, sinosauropteryx, har kunnet flyve, da den har svingfjer.

Samtidig finder man flere og flere af fuglenes særlige skeletale kendetegn hos små theropoder. Kendetegn, som man troede var tilpasninger til flyvning dukker op hos former, der netop ikke er fugle. Udviklingen af flyvning hos fuglene eller deres dinosaurus-forfædre er således mere kompliceret end som så.

[redigér] Dinosaurernes adfærd

Maiasaura robot på Experimentarium.
Maiasaura robot på Experimentarium.

Dinosaurernes adfærdsmønstre kan til dels udledes

af fundmaterialet, forstenede fodaftyk, sammenlåste "kæmpende" skeleter (velociraptor og protoceratops) og forstenede reder.

Man skelner pattedyr og dinosaurer fra hinanden ved at undersøge, om kæbeknoglerne er sammenvoksede eller ej.

Nogle dinosaurer menes at have været i stand til at svømme. [1]

[redigér] Uddøen

Dinosaurernes uddøen har i lang tid stået som en af palæontologiens store gåder. I 1980'erne fandt Walter Alvarez tegn på, at der måske havde været et stort meteornedslag tidspunktet næsten samtidig med dinosaurernes uddøen for ca. 65,5 millioner år siden. Alt tyder på at en jern-nikkel meteor med en diameter på 10 kilometer slog ned på Yucatanhalvøen, hvorved det 170 kilometer brede Chicxulub-krater opstod. Nedslaget har givetvis medvirket til dinosaurernes udryddelse. Det diskuteres stadig om dinosaurernes dominans var i en nedadgående fase, eller om de stadig trivedes helt op til udryddelsestidspunktet.

Nogen nyere modeller antyder, at dinosaurierne uddøde meget hurtigt på grund af varmen fra nedslaget og fra sekundære nedslag af udslynget materiale fra krateret, som spredtes over hele jorden. Andre teorier sætter dinosaurernes uddøen i forbindelse med øget vulkansk aktivitet (muligvis forårsaget af Chicxulub-meteoret), faldende iltniveau i

atmosfæren og faldende temperaturer.

De overlevende fra masseudrydelsen synes at have været små gravende dyr og vandlevende dyr der har været beskyttet af vandet. Dinosaurerne var ingen af delene. Andre grupper end dinosaurierne forsvandt også, således ammonitter, mosasaurer, plesiosaurer, pterosaurer, visse skildpadder og krokodiller, de fleste fugle-, og mange pattedyrgrupper.

Målinger fra Nordjylland tyder på, at havdyrene uddøde 50.000 år senere end landdyrene, og at havdyrene uddøde på grund af forsuring af overfladevandet som følge af vulkanudbrud i Indien.

[redigér] Dinosaurernes taksonomi

Dinosaurierne inddeles i to hovedordener, saurischia og ornithischia efter hofteregionens form.

Overorden dinosauria

[redigér] Se også

[redigér] Referencer/kilder

  1. ↑ May 24, 2007, Science Daily: Definitive Evidence Found Of A Swimming Dinosaur Citat: "...Ripple marks on the surface of the site indicate the dinosaur was swimming against a current, struggling to maintain a straight path. "The dinosaur swam with alternating movements of the two hind limbs, a pelvic paddle swimming motion," said Costeur..."

[redigér] Eksterne henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

[redigér] Billeder

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Dinosaurus"
Personlige værktøjer
organisation