Diplomingeniør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Diplomingeniør er en fællesbetegnelse for en række ikkeakademiske specialiserede danske 3½-årige mellemlange videregående ingeniøruddannelserprofessionsbachelorniveau, som er af kortere varighed og af mere praktisk og erhvervsrettet karakter end de 5-årige akademisk-videnskabelige civilingeniøruddannelser (cand.polyt.-uddannelsen). Titlen diplomingeniør blev oprettet i 1993 og erstattede de to tidligere korte ingeniøruddannelser, akademiingeniør og teknikumingeniør.

Efter at have gennemført en diplomingeniøruddannelse, kan dimittenden få direkte adgang til kandidatdelen (de sidste 2 år) af civilingeniøruddannelsen som man i gamle dage sammenlignede med kandidatdelen af naturvidenskablig uddannelse.

Gennemsnitsalderen for optaget på diplomingeniøruddannelserne har i mange år været væsentligt ældre[1] blandt andet grundet:

  • Den traditionelle baggrund med optag fra håndværkere og autodidakte.
  • Længden der tiltaler folk der sent i livet tager vil tage en ingeniør uddannelse eller allerede har en ikke teknisk uddannelse og nu mangler teknisk indsigt i sit arbejde.
  • Den erhvervsortenterede fokus med større fokus på ingeniør håndværk og mindre fokus på forskning og specielt grundforsknings potentiale.

Gennemsnitskarakter fra gymnasiet er typisk lavere for diplomoptagede end civile[1] og frafaldet er også større.

Flere af retningerne for diplomingeniører har en højere timeløn end læger og stort set alle andre uddannelser som f.eks. visse IT og Telesektor rettede[2]. Generelt har de meget høje timelønninger i Danmark[2]. Det er typisk de retninger med det højeste frafald, som er anset som nogle af de sværeste at uddanne sig til, her kan som eksempel nævnes IT-retningen og disse er der derfor nærmest permanent mangel på i følge brancheanalyser[3].

Historie[redigér | redigér wikikode]

De to tidligere uddannelser, akademiingeniør og teknikumingeniør, havde hver deres faglige profil. Akademiingeniøruddannelsen var en kort, teoretisk uddannelse, der blev udbudt på Danmarks Ingeniørakademi (DIA) og Aalborg Universitet (AAU). Uddannelsen var primært rettet mod studenter. Teknikumingeniøruddannelsen var en kort, praktisk uddannelse, der primært var rettet mod unge med en teknisk baggrund (håndværkere etc.) Teknikumingeniøruddannelse blev udbudt på en række teknika[4] rundt om i landet.

Med sammenlægningen var der en del kontrovers omkring uddannelsen. Den daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte bekendtgørelsen om diplomingeniøruddannelsen ved teknika i juli 1993[5]. Den daværende landsformand for Ingeniør-Sammenslutningen, Jens Thompsen, udtalte i den forbindelse at:

Den korte uddannelse vil bygge på det bedste fra de to nuværende korte uddannelser. Desuden er vi tilfredse med, at det stadig er muligt for en håndværker at få en ingeniøruddannelse. Det er en gevinst for det danske erhvervsliv, der bestemt ikke vil undvære denne kombination af ånd og hånd.[6]

Dansk Industri havde dog nogle protester, efter at ministeren havde offentliggjort sit reformforslag. Protesterne resulterede dog kun i mindre ændringer[7].

Den seneste ændring af diplomingeniøruddannelsen kom i 2002, hvor de primære ændringer var affødt af lov om mellemlange videregående uddannelse. Med denne lov blev en lang række ekstrauniversitære uddannelser samlet under én lovhjelm[8].

Den eneste reele ændring i forbindelse med 2002 bekendtgørelsen var, at den 4½ årige eksportingeniøruddannelse blev lagt under diplomingeniørbekendtgørelsen. Eksportingeniørerne havde indtil da haft deres egen bekendtgørelse. For diplomingeniørbekendtgørelsen betød det, at undervisningsministeren kunne godkende diplomingeniøruddannelser af længere varighed end de normale 3½ år.[9]

Ligesom visse retninger hos civilingeniørerne er samme inden retningen for diplomingeniører både anset som hårdere og mere prestigefyldte at afslutte end tilsvarende akademiske niveauer af lægeuddannelsen. Den anseelse er dog i moderne tid oftest kun fuldt anerkendt inden ingeniør standen selv da ingeniørens image indtil de sidste par år tilbagetog har være i voldsomt fald siden storhedstiden i det 19 og 20 århundrede. Den gang ligesom i mange steder i udlandet i dag blev ingeniører ligestillet med læger og jurister som de ypperste og sværeste opnåelige akademisk erhverv. De ofte upopulære konsekvenser af ingeniørens virke og opfindelser menes at være grunden.

Debatten om det akademiske i en diplomingeniør / Bachelor of Engineering[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i dette afsnit.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Det er en generel misforståelse på grund af oprettelse af professionsbachelorgraden at en diplomingeniør ikke er en rigtig akademisk bachelor. Ironisk nok anses Bachelor of Engineering, som er det internationale navn der også står på eksamensbeviser, for en af de hårdeste og mest prestigefyldte selvstændige uddannelser akademisk set, der kun kan akademisk godskrives for en bachelorgrad. Specielt den danske version som er længere end udenlandske på samme akademiske niveau og som typisk anses for at være sværere end bachelordelen af en civilingeniør af flere årsager.

Det unikke ved Bachelor of Engineering med danske øjne er at man ved oprettelse af professionsbachelorgraden nedgraderede ved lov men reelt kun på papir diplomingeniører ved at lade den falde under professionsbachelorgraden i følge loven men international og reelt stadig være det samme. Det var i stedet for at fuldt anerkende det som en separat akademisk uddannelse som man gør i andre lande. I dag er det stadig sådan tiltrods man i alle anerkendte universiteter verden bliver anerkendt for at have en BEng som er specielt eftertragtet og prestigefyldt grad hvis den er taget på det rette høje akademiske grundlag. I mange sammenlignelige lande kan man kun tage en BEng som en efterdannelse til en Bachelor of Science netop fordi det anses som noget mere end bare en naturvidenskablig uddannelse der kan have et svingende niveau.

Der er flere grunde til forvirringen:

  • Mange kender ikke forskellen mellem traditionel naturvidenskabelig og ingeniører og ingeniørvidenskab eller anerkender det ikke som tidligere og det er en stor del af det tabte ingeniør image.
  • Mange tror fordi det umuligt at være færdiguddannet i anvendt naturvidenskab og samtidig få naturvidenskabelig akademisk med kun en traditionel naturvidenskabelig bachelor så kan man det ikke som ingeniør. Der mangler specielt forståelse for akademiske del af ingeniørvidenskaben i det politiske lag og øvrige akademiske verden fordi det er helt modstridende mod manges opfattelse af ingeniørers image. Det er trods rigtig mange naturvidenskabelige fagfolk, brancher, firmaer og offentlige love direkte anerkender forskellen i sådan en grad at man kun ansætter eller lovmæssig kun må ansætte ingeniører eller folk der har bestået en decideret ingeniøruddannelsekvalitets godkendelseseksamen som man tager i f.eks. USA for at kunne blive ansat i nogen brancher på samme måde som advokater[10].
  • I Danmark er der en generel offentlige stillingstype hvor det direkte et krav om en diplom eller civilingeniør uddannelse og sjældent med en tilføjelse om sekundært valg af en relevant akademisk naturvidenskablig uddannelse typisk på masterniveau.
  • I Danmark og mange andre lande er det direkte og eller de facto et lovkrav som kun civil og diplomingeniører kan opfylde og derfor er ligestillet om udførsel eller kontrol og ansvarligheds underskrift inden for nogen brancher, udpræget der hvor der er høje krav til sikkerhed grundet menneskers liv og førlighed. F.eks. bygge, infrastruktur, transport og nuklear teknologi.
  • Lige ledes er der i Danmark og international de facto ligestilling mellem diplom- og civilingeniører ved stillings opslag hos firmaer som kun ønsker ingeniører idet hele taget og ikke engang anerkender andre naturvidenskabeligtuddannede som akademiske ligestillende.
  • Som diplomingeniør studerende har man siden oprettelsen skulle nå store dele af det pensum en civilingeniør skal klare på 5 på kun 3 år fordi man reelt skal kunne udføre det samme ingeniørhåndværk efter studiet. Derfor er fagdybden typisk presset sammen i ét fag som f.eks. DTU's matematik 1 for diplomingeniør studerende hvor der indgår større dele af matematik 2 uden det giver ekstra ECTS point eller tid. Det er fordi der ikke er tid til mat 2 for de fleste studerende hvis de skal have den nødvendige fagspecifikke dybde.
  • En civilingeniør er forventet at være bedre påklædt til undervisning og forsker stillinger selv om det reelt i dag kræver efterfølgende PhD studier for at opnå nogen væsentlig forskel hvis diplomingeniør studerende specifikt går efter de teoretiske valg fag der anbefales hvis en diplomingeniør direkte ønsker at forsætte på civiloverbygningen mod en PhD eller mere ikke-ingeniør specifik forsker stilling.
  • En civilingeniør får først meget af sin fagdybde på master delen da bacheloren består af flere obligatoriske fag som i teorien skal garantere en hvis naturvidenskablig bredde henover alle ingeniør og naturvidenskabelige felter. Grundet disse fags nødvendige basale niveau, mindre fokus fra den studerende og undervisning tidligt i uddannelsen er det dog reelt ikke meget mere brugbart end at have et høj naturvidenskabeligt gymnasialt niveau uden for relevant område.
  • Mange akademiske uddannelser som specielt tidligere ikke har ville anerkende deres mangel på praktisk anvendelig naturvidenskablig viden ved at anerkende ingeniørvidenskab som den reelle anvendte naturvidenskab. Specielt fordi de er bange for det trækker fokus fra forståelse af teorierne i undervisningen hvis man skulle indrømme og derfor måtte omlægge uddannelserne mere praktisk anvendeligt hvis ikke deres studerende skulle risikere arbejdsløshed efter uddannelse. I praksis har tilsvarende uddannelser fra f.eks Københavns Universitet dog væsentligt højere ledig og svære ved at få job i de områder hvor der ikke er stor mangel. Samtidig har man dog nærmet sig ingeniøruddannelserne metoder på mange måder og f.eks. dataloger er i dag på mange måder på linje med det man kan ende ud med som software civilingeniører. Der har også blandt andet været et større fokus på iværksætteri på de traditionelle universiteter - specielt efter erhvervslivet og VK regeringen i 00'erne blandt andet i politik og lovgivning satte spørgsmål tegn ved modenheden af at uddanne uden nok fokus på de færdig uddannede skulle kunne bruges som andet end teoretikere, forskere og undervisere hvis deres uddannelse udgifter skulle være til gavn for samfundet.
  • Blandt ingeniører og branche folk anses civilingeniører der oprindeligt er uddannet diplomingeniør eller de tidligere varianter for efter nogen års erhvervs erfaring at tage civiloverbygningen at være særligt kompetente i ingeniørhåndværket fordi de har det bedste af alle verdener. Det er modsat dele af civilingeniør standen der ofte ender i jobs der ligesågodt kunne udfyldes af en almindelig naturvidenskablig master uddannet eller er så teoriske at de ligesom visse naturvidenskablige uddannede ikke har meget samfundsmæssig nytte hvis de ikke kan blive ansat i undervisning og forskning.
  • Det halve års praktik meget vigtigt for diplomingeniøruddannelsen da hele begrundelsen for den kortere studie tid er at få dem hurtigere i på arbejdsmarkedet end de civil samtidig med de bedre forståelse og uddannelse inden for den anvendte del af naturvidenskaben og ingeniørvidenskaben arbejdsmarkedet skal bruge. Sådan at unungåeligt mindre

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 DTU's statistikk om diplomingeniør uddannelsen
  2. 2,0 2,1 Dansk statistiks undersøgelse af timeløn 2013
  3. Blandt andet i avisen Ingeniøren og fagforeningen IDA.
  4. På daværende tidspunkt var der 10 teknika: Københavns Teknikum, Århus Teknikum, Horsens Teknikum, Herning Teknikum, Esbjerg Teknikum, Sønderborg Teknikum, Aalborg Teknikum, Odense Teknikum, Haslev Teknikum, Helsingør Teknikum. Heraf er det kun Horsens, der delvis eksisterer som en selvstændig institutioner i dag. (2012)
  5. Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen ved teknika. BEK nr 610 af 15/07/1993
  6. Ritzaus Bureau 24.03.1993 kl. 12:21
  7. Fagbladet Ingeniøren den 21.05.1993 2. sektion side 1. Den eneste ændring var at studenter skulle igennem gulvpraktik (også kaldet værkstedspraktik).
  8. De største uddannelser er; folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniører og journalisterne. Dertil er der nogle sundhedsuddannelser.
  9. Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen. BEK nr 527 af 21/06/2002. DTU udbyder blandt andet en diplomingeniøruddannelse i arktisk teknologi der – tilsvarende eksportingeniøruddannelsen – har fået en sådan dispensation.
  10. Se engelsk wikipedia sider om engineer for flere informationer og referencer.