Diser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville i Krákumál: "Díserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser en med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.

Diser (no. dísir) var i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfattede mytologiske figurer som fx valkyrier, norner, dertil kunne Diser også være fylgjer, dvs. værneånder for slægten.[1] Oprindeligt kan de have været en form for frugtbarhedsgudinder, der med tiden har udviklet sig i specialiserede former, vi ved fra forskellige kilder, at man både i private husstande og i offentligt regi fejrede særlige højtider med særlig fokus på frugtbarhed, kaldet diseblót.[2] De også have været ånder af afdøde slægtninge, og derfor være relateret til forfædrekult.[1] Noget af det, der karakteriserede diserne, var at de i reglen optrådte som kollektiver, og kun meget sjældent som individuelle personligheder.[2] Det etymologiske materiale viser, at de nordiske diser sandsynligvis var nært beslægtet med de vestgermanske idisi. Og de har måske været gamle fællesgermanske guddomme, der med tiden mistede deres betydning.[3]

Sproghistorisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Den præcise betydning af begrebet dísir er højst usikker. I ældre tid ser det ud til, at betegnelsen kunne blive brugt om valkyrier (da.: "Vælgere af de slagne"), et ord, der senere i skjaldetraditionen blev brugt som kenning for dís.[4] I modsætning til ordene valkyrja og norne, optræder begrebet dís aldrig i Yngre Edda af Snorre Sturlason, men det kendes primært fra sagalitteraturen. Det nordiske ord dís er sprogligt beslægtet oldhøjtysk itis, oldsaksisk idis og angelsaksisk ides, der alle kan oversættes til "frue".[1] Ordet idisi optræder i Merseburg trylleformlen, en af de eneste bevarede før-kristne tekster fra Tyskland, som et navn for gudinde.[5] I nordisk digtning kunne Dís, i lighed med det syd og vestgermanske område, også blive brugt som betegnelse for en "frue",[1] fx kunne Freja, hvis navn i forvejen betød frue, blive kaldt Vanadís ("vanernes frue"). Der er imidlertid også den mulighed, at hun var knyttet til diserne på en eller anden måde.[6] På samme måde omtales Alfhild undertiden som en "soldis". [Kilde mangler] Derudover kunne alle former for kvindelige overnaturlige væsner bliver omtalt under navnet dísir.[6] I både den islandske Ældre Edda og det angelsaksiske digt Beowulf (v. 1168) omtales fremtrædende kvinder fra Skjoldungernes kongeslægt som diser (henholdsvis dîs Skiöldûnga og ides Scildinga).

Navnet dís indgår i adskillige norske og svenske stednavne, bl.a. Disevi og Diseberg, hvilket muligvis er levn efter helligdomme viet til diser.[3] Runeindskrifter viser, at det var et almindeligt forekommende element i skandinaviske personnavne; hvilket det stadig er i Island i vore dage. Det sig fx om navene Thôrdîs, Hiördîs, Asdîs, Vigdîs, Halldîs og Freydîs. Ordet itis optræder også som forled i ældre højtyske kvindenavne, fx Itispuruc og Itislant. Den oprindelige forlyd i- blev tidligt tabt i protonordisk, men Grimm foreslog alligevel, at gudinden Idunns navn er en afspejling af ordets tidlige form.

Højtider og ritualer[redigér | redigér wikikode]

Dísablót, af August Malmström.
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Blot#dísablót.

.

Fra forskellige kilder ved vi, at diserne var vigtige guddomme i den nordiske religion og at der årligt blev afholdt store fester, hvor man ofrede til dem; disse fester blev omtalt som dísablót og fandt sted i både offentligt og privat regi. Gro Steinsland foreslår, at det måske var et offentligt anliggende i det østnordiske område, mens det ikke var det i det vestnordiske.[7] Sådanne højtider beskrives i bl.a. Hervarar saga, Víga-Glúms saga, Egils saga og Heimskringla. Og disse kilder tyder på, at formålet med dem var at sikre den kommende høst.[8] I den del af Heimskringla, der kaldes Ynglinga saga, fortælles det fx at den svenske sagnkonge Aðils døde, da han som led i et dísablót red rundt om templet i Uppsala. Ifølge en anden del af Heimskringla, kaldet St.Olav's Saga, blev dísablótet i hedensk tid afholdt ved Uppsala sidst i februar eller begyndelsen af marts. Tidspunktet ved slutningen af vinteren knytter formodentligt festen sammen med den høsten, som kun muliggøres af vinterens forsvinden.[3]

I Uppsala afholdes der årligt et marked, der endnu i dag bliver kaldt Disting, efter en gammel før-kristen fest. Billede fra Disting i 2008.

og det blev efterfulgt af et fællessvensk ting, der indimellem omtales med navnet Dísaþing (Diseting) [7] Efter religionsskiftet blev det flyttet til begyndelsen af februar og omdøbt til kyndelsting.[9] Navnet Disting blev dog fortsat benyttet uofficielt. I moderne tid bliver der hvert den første tirsdag i februar afholdt et marked i Uppsala, der kaldes Distingen.[10]

Helligdommen i Uppsala, som blev brugt til dyrkelsen af diserne, hed dísarsalr. Den nævnes i Ynglinga saga i forbindelse med kong Aðils' død, samt i Hervarar saga, hvor en kvinde i sorg over Heiðrekrs drab på hendes mand hænger sig selv i helligdommen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Nornerne spinder skæbnens tråde ved foden af Yggdrasil, verdens træet.

Den mere generelle term dísir forekommer ofte i flere digte fra Ældre Edda, skjaldedigte samt i kenninger som alternativ til mere specifikke betegnelser for kollektiv guder, som fx norner, fylgjer og valkyrier.

I eddadigtet Hamðismál fortælles det hvordan Jonakrs sønner, Hamðir og Sörli drager hen til goterkongen Ermanaric for at hævne deres halvsøster, Svanhilds, grusomme død. På vejen derhen dræber de deres modstræbende bror Erpr. Da Sörli senere hen ved, at han vil dø for goternes hænder, beskriver han diserne grusomhed, når de tilskyndede ham til at dræbe hans egen bror, Erpr, der ellers ville have hugget hovedet af Ermanaric, og dermed gøre deres færd succesrig. I dette digt fremtræder dísir som et synonym for norne, hvilket bl.a. har fået oversætteren Henry Adams Bellows til simply translates dísir as norns:

Sörli kvað:
28. "Af væri nú höfuð,
ef Erpr lifði,
bróðir okkarr inn böðfrækni,
er vit á braut vágum,
verr inn vígfrækni,
- hvöttumk at dísir, -
gumi inn gunnhelgi,
- gerðumk at vígi -."
-
Hamðir kvað:
29. "Ekki hygg ek okkr
vera ulfa dæmi,
at vit mynim sjalfir of sakask
sem grey norna,
þá er gráðug eru
í auðn of alin.[11]
Sørle talte:
28. "Af var hans hoved,
havde Erp levet,
det havde han husket,
og det var ham, vi dræbte,
Erp den urædde.
- os hidsed diser -
han den hårdføre,
- ham lod de segne. -"
-
-
Hamder talte:
29. "Skal vi to indbyrdes,
som ulvehorde,
rives med snap og snerren,
så nedrige,
som nornes hunde
I sump og sande?[12]

I Grímnismál forudsiger "Grímnir" (Odin i forklædning kong Geirröðrs død, som han tilskriver disernes vrede. Her bruges dísir også som synonym for nornerne[13]:

Eggmóðan val
nú mun Yggr hafa,
þitt veit ek líf of liðit;
úfar ro dísir,
nú knáttu Óðin sjá,
nálgastu mik ef þú megir.[14]
Nu skal Ygg eje
den æggtrætte Val,
dit Livs Timer er talt.
Gudinderne (dvs. skæbnegudinderne) er dig vrede -
jeg er Odin selv.
Nærm dig nu, om du kan.[15]

I Reginsmál bliver den ugifte mø, Lyngheiðr, hånende omtalt som dís ulfhuguð (dís/frue med en ulvs sjæl). Senere i det samme digt er der en strofe, hvor diser optræder som kvindelige ånder, der følger en kriger for at se ham dø i et slag. En rolle, hvor de er synonyme med de kamprelaterede valkyrier, der heller ikke var til at stole på:[3]

Þat er fár mikit
ef þú fœti drepr,
þars þú at vígi veðr,
tálar dísir,
standa þér á tvær hliðar
ok vilja þik sáran sjá.[16]
Da er der Fare,
hvis på Fod du snubler,
når til Slaget du stunder.
Onde Diser stå
ved dine Sider:
de ville dig såret se.[17]

En anden kilde, hvor dis er synonym med valkyrie er skjaldekvadet Krákumál, der ifølge traditionen blev komponeret af Ragnarr Loðbrók mens han afventede sin død i slangegården. Det indeholder bl.a. følgende linje med en poetisk omskrivning af den skæbne, der venter ham: Heim bjóða mér dísir (Hjem indbyder diserne mig).

I Helgakviða Hundingsbana I findes en mere usikker reference til dís som synonym for "valkyrie" eller "frue". Da helten Helgi Hundingsbane møder valkyrien Sigrún første gang:

16. Frá árliga
ór úlfíði
döglingr at því
dísir suðrænar,
ef þær vildi heim
með hildingum
þá nótt fara;
þrymr var alma.[18]
Fluks da spurgte
Folkenes Fører
mellem Ulves Skarer
Diser fra Sønden:
om vel i Natten
hjem de vilde
med Helte drage.
Landserne döned.[19]

I Hálfs saga ok Hálfsrekka findes en passage, hvor dísir bruges som betegnelse for den kvindelige værneånd, der kaldes en fylgje. Krigeren Útsteinn er ankommet til Danmark, hvor han gæster en ellers ukendt dansk Eysteinn. En af kongens hirdmænd, Úlfr, bliver irriteret på ham, og de begynder derpå at skændes:

Útsteinn kvað, er Úlfr jafnaði sér við hann ok eggjaði hann:
"Upp skulum rísa,
út skulum ganga
ok rammligar
randir knýja.
Hygg við hjálmum
hingat komnar
til Danmerkr
dísir várar."
-
Úlfr kvað:
"Yðr munu dauðar
dísir allar,
heill kveð ek horfna
frá Hálfs rekkum.
Dreymdi mik í morgin,
at megir várir
öfri yrði,
hvars ér mættizt."[20]
When Ulf declared himself a match for Utstein and egged him on, Utstein said:
“Up we'll get
and out we'll go then,
shield on shield,
it shan't take long.
Something tells me
to trust to luck,
helmed here in Denmark
our disir stand near.”
-
Ulf said:
“All your disir
are dead I think,
your luck's run dry,
doughty Heroes.
I dreamt this dawn
our daring boys,
triumphed, topped you,
try as you might.”[21]

Teorier[redigér | redigér wikikode]

"Idise" af Emil Doepler (1905).

Rudolf Simek mener, at ordet dís var en udbredt betegnelse for "kvinde" i al almindelighed, i lighed med oldhøjtysk itis, oldsaksisk idis og angelsaksisk ides, og at man derfor også kunne bruge det i omtalen af kvindelige guddomme. Dertil kommer at ordet også blev brugt om en særlig type af gudinder. Han mener endvidere at eddadigtene viser, at disir blev opfattet som valkyrielignende værneånder for de døde,[22] fx i GuðrúnarkviðaI kapitel 19 af samme digt bliver valkyrierne omtalt som Herjans dísir ("Odins dísir"). I strofe 28 af digtet Atlamál bliver dísir eksplicit omtalt som afdøde kvinder. Dette kan være tegn på, at dísir blev opfattet som døde kvinders sjæle i lighed med Fylgjer og de yngre landdísir fra den islandske folklore." Simek anser på den baggrund dísir som en parallel til de romerske matroner, om hvem der ligesom de nordiske diser var knyttet mange forskellige forestillinger og funktioner til; de blev bl.a. opfattet som frugtbarhedsgudinder, personlige værneånder og endda krigsgudinder. Simek konkluderer på den baggrund, at De mange forskellige forestillinger om diser, der forekommer i litteraturen, sandsynligvis kan være forskellige manifestationer af en udbredt tro på feminine (halv?) gudinder, i lighed med forestillingerne om valkyrier, norner og matroner.[23]

Anders Bæksted skriver at, kilderne tyder på, at diserne udgjorde en afgrænset gruppe af magter, der som skæbnegudinder og værneånder var knyttet til en bestemt person eller slægt; fx var de virksomme ved et barns fødsel.[3] Hilda Ellis Davidson betragter ordet idisi som en generel fællesbetegnelse for gudinder.[24]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 The article Dis in Nordisk familjebok (1907).
  2. 2,0 2,1 The article Diser in Nationalencyklopedin (1991).
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 Bæksted (1994) s. 180
  4. Se fx: Ström, Folke (1954) Diser, nornor, valkyrjor: Fruktberhetskult och sakralt kungadöme i Norden; Näsström, Britt-Mari (1995) Freyja: The Great Goddess of the North; and Hall, Alaric (2004) The Meanings of Elf, and Elves, in Medieval England.
  5. Calvin, Thomas. 'An Anthology of German Literature', D. C. Heath & co. ASIN: B0008BTK3E,B00089RS3K. P5.
  6. 6,0 6,1 Steinsland (2005) s. 248
  7. 7,0 7,1 Steinsland (2005) s. 249
  8. "Disablot", Nationalencyklopedin.
  9. Se artiklen Disatinget i Nordisk familjebok.
  10. The article Distingen, in the encyclopedia Nationalencyklopedin.
  11. Hamðismál Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling.
  12. "Hamder den lykkeløse", oversat af Martin Larsen, i; "Guder, helte og godtfolk, 2. udgave 1991 ISBN 87-16-14572-0
  13. See Bellows' commentary
  14. Grímnismál at Northvegr.
  15. Grimner hos Geirrød overs. af Olaf Hansen 1911
  16. Reginsmál at Northvegr.
  17. Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane, overs. af H. G. Møller 1870
  18. Helgakviða Hundingsbana I Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling.
  19. Förste Sang om Helge Hundingsbane, overs. af H. G. Møller 1870
  20. Hálfs saga ok Hálfsrekka Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling.
  21. The Saga of Half & His Heroes, translated by Peter Tunstall (2005), at Northvegr.
  22. Simek (2007) (s. 61-62): "…several of the Eddic sources might lead us to conclude that the disir were valkyrie-like guardians of the dead…
  23. Simek (2007) (s. 61-62)
  24. Davidson (1966) s. 63

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]