Diskussion:Ægteskab

Samling af artikler

Kunne vi ikke samle alle stubartiklerne om ægteskab i denne artikel. Jeg taler om følgende artikler:

• Morganatisk ægteskab
• muslimsk ægteskab
• registreret partnerskab
• Arrangeret ægteskab
• Tvangsægteskab

--Maitch 29. aug 2005 kl. 13:25 (CEST)

Glimrende idé - så kan vi også få ryddet op i denne artikel med det samme. --Palnatoke 29. aug 2005 kl. 13:27 (CEST)

Udmærket, jeg synes dog det burde fremhæves lidt tydeligere, at forskellen mellem tvang og arrangement er tvivlsom/omstridt, og måske at den næppe holder i praksis, se. f.eks.: [1]. Jeg mener iøvrigt også, at arrangerede ægteskaber er i strid med menneskerettighedserklæringen. Den taler jo om "begge parters frie og fulde samtykke", og det skal selvfølgelig foreligge på forhånd og ikke være fremkaldt af pres fra familien. Om de pågældende efterfølgende affinder sig med situationen er IMHO uden betydning i den forbindelse. Lars Helbo

Hvor meget pres, der er fra familien, og hvor meget pres, der er fra de normer, man nu en gang er opvokset med er et spørgsmål, det er meget vanskeligt at afgøre for personer, der ikke selv er opvokset med det samme normsæt. Men at nogen af os skulle være fuldstændig frie i vores valg, som Lars Helbo lægger op til, er yderst tvivlsomt. Jeg ved, jeg foretager mig visse handlinger, fordi det vil gøre andre mennesker glade, og man kan vel forestille sig, at man indgår i et arrangeret ægteskab for at gøre sin familie glade. Hvis omfanget af "presset" er, at man indkorporerer sin families holdning i forbindelse med indgåelse af ægteskab, så er det næppe noget, menneskerettighedserklæringen siger noget om.

Arrangeret ægteskab, som jeg kender det, har især bestået af, at forældrene til mine venner har introduceret dem for partnere, der havde forældrenes forhåndsgodkendelse. Flere af mine venner er blevet introduceret for folk, de har sagt nej til, og så er de blevet introduceret for andre. Det er ikke den måde, man gør det på i Danmark, men der er ikke tale om tvang, blot om et anderledes normsæt --Jakob mark 29. aug 2005 kl. 14:52 (CEST)

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at se kilder på "det muslimske ægteskab". Jeg tvivler på, at det her beskrevne kan henføres til den muslimske religion som sådan, men at det ofte forholder sig i kulturer, der i øvrigt også er kendetegnet ved at være muslimske, er sikkert korrekt. --Jakob mark 29. aug 2005 kl. 14:56 (CEST)

Beskrivelsen passer i øvrigt perfekt på "idealbilledet" af et ægteskab her i landet, indtil engang i 1960'erne. --Per Abrahamsen 29. aug 2005 kl. 15:01 (CEST)

Ja med undtagelse af det religiøse, som vel også var et kvindedomæne ;-) Mon ikke det er et af de tilfælde, hvor det ville være dejligt med et par kilder Lars Helbo

Nu har jeg læst lidt i koranen, og det fremgår ingen steder, at der er specielle kønsroller forbundet med ægteskabet. Det eneste, der fremgår er, at det er med til at holde både kvinde og mand fra at synde. Deres forpligtelser overfor hinanden er ifølge koranen at elske hinanden, give hinanden sikkerhed og ro, sikre menneskehedens overlevelse og opdrage deres børn til at følge Allah. Det er efter min overbevisning forkert at omtale dette som et "muslimsk" ægteskab, snarere som et traditionelt ægteskab - mange kristne, jødiske og sikkert også ateistiske familier fungerer på denne måde. Med mindre nogen kan henvise til et koranvers, hvor andet fremgår, vil jeg mene, at afsnittet ikke hører hjemme i en encyklopædi.--Jakob mark 29. aug 2005 kl. 15:53 (CEST)

Tyskromersk?

Hvad er tyskromersk? Jeg kender østromersk og vestromersk, men ikke tyskromersk.

Den engelske side nævner det monogame ægteskab som en opfindelse der kommer fra romersk lov, germansk kultur og kristendommen. Måske er det de to første der er kogt sammen til "tyskromersk"?--Per Abrahamsen 29. aug 2005 kl. 15:12 (CEST)

Tysk-romersk er noget som stammer fra det tysk-romerske rige. --Maitch 29. aug 2005 kl. 15:18 (CEST)

Traditionelt ægteskab

Egentlig er det mere en kønsrollediskussion, end en diskussion om ægteskabsformer. Jeg vil også tro at rollerne i ægteskabet har ændret sig flere gange, så det måske er forkert at kalde det "traditionelt".--Per Abrahamsen 29. aug 2005 kl. 18:17 (CEST)

Jeg er enig i, at det afsnit mere hører under en artikel om kønsrollemønstre. Derfor foreslår jeg, at afsnittet bliver flyttet til Kønsrolle, som i øvrigt også kunne trænge til en kærlig hånd. --Maitch 29. aug 2005 kl. 21:19 (CEST)

Det er muligvis forkert, men det er ganske udbredt. --Palnatoke 30. aug 2005 kl. 08:17 (CEST)

Tvangsægteskab og arrangeret ægteskab

Relateret diskussion: Diskussion:Tvangsægteskab

Lad venligt være med at skrive at de to er svære at skelne som et fact, før der er opnået konsensus om det her. Det kan sagtens stå som et synspunkt.--Per Abrahamsen 29. aug 2005 kl. 18:17 (CEST)

Mit synspunkt er at det idealbilledet af romantiske ægteskab har blændet nogle folk så alle andre former opfattes som tvang.--Per Abrahamsen 29. aug 2005 kl. 18:17 (CEST)

Jeg faldt tilfældigt i dag over et forsøg til en definition af de to begreber, som nok kunne være brugbar her. Den kan findes her, hvis man kigger lidt ned i teksten.--Heelgrasper 22. sep 2005 kl. 10:31 (CEST)

Stadig QA?

Jeg synes, der er sket meget med denne artikel siden vi begyndte at diskutere den, og jeg synes personligt, at den nu er acceptabel, om ikke perfekt. Hvis folk er enige i vurderingen, så synes jeg, vi skal fjerne QA-status. --Jakob mark 29. aug 2005 kl. 20:59 (CEST)

Artiklen er ikke perfekt, men QA er forbeholdt for artikler, der er store problemer med. Jeg har derfor fjernet QA. --Maitch 29. aug 2005 kl. 21:15 (CEST)

QA problem

Oprindeligt var "ægteskab" et tysk-romersk, juridisk begreb, der betyder, at manden har ejendomsretten over sin kone og hendes medgift. Det vil sige, at kvinden ikke kan blive skilt. Denne form for ægteskab har været brugt i Danmark fra danske lov . Hustruen havde fuld skilsmisseret og tilhørte fortsat sine forældres æt. Var der ikke en periode på fra danske lov til en gang i 1800 tallet hvor kvinderne var underlagt mændene?~ Haabet 29. aug 2005 kl. 21:43 (CEST)Haabet 29. aug 2005 kl. 21:43 (CEST)

Danske lov var gældende indtil grundloven i 1849 og delvist længe efter. Der er dog intet i danske lov, der siger, at kvinden skulle være mandens ejendom. Kvinder var umyndige, d.v.s. i retslige anliggender skulle de have en værge (far, mand eller anden mandlig slægtning); men de havde ejendomsret. Jeg synes altså ikke, der er noget i vejen med formuleringen. Danske Lov har f.eks. også et direkte forbud mod tvangsægteskaber. Lars Helbo

"Det gamle danske bondeægteskab"

Jeg har fjernet denne tilføjelse fra Bruger:Haabet:

---

Det gamle danske bondeægteskab

For at den unge mand kunne gifte sig så måtte forældrene gå på aftægt, så sønnen kunne få gården. For den unge kvinde kunne gifte sig så måtte hun have en medgift i form af en stor kiste fuld af tøj.

Ægtefælderne havde hver deres arbejdsopgaver. Kone stod for madlaving og husdyerne, med undtagelse af hestene. Manden stod for jordbruget og hegnene. At være bondekone var ikke kun at være gift med en bonde, men et krævende, statusgivende og ansvarsfuldt job, med en fin uniform: Folkedragten.

Denne typpe ægteskab fantes i det meste af Danmark frem til o. 1870.

---

Dels er denne livsform ikke et særligt *dansk* fænomen, dels mener jeg ikke at den egentlig hører til her. --Palnatoke 31. okt 2005 kl. 10:00 (CET)

Aftægt er et Dansk fænomen, som gav mændene mulighed for at gifte sig inden faderens død. Der findes ikke noget engelsk ord for det. Hvor høre det så hjemme?Haabet 1. nov 2005 kl. 00:34 (CET)

Der er ikke nogen, der har betvivlet, at det var et dansk fænomen, men der er intet belæg for, at det skulle være et særligt dansk fænomen. Da du tilsyneladende ikke ved det, kan jeg oplyse, at man udover dansk og engelsk taler en række sprog i Europa alene (tysk, fransk, spansk, italiensk osv). På fx tysk findes ordet ganske som på dansk, se de:Ausgedinge.--Heelgrasper 1. nov 2005 kl. 00:52 (CET)

Skinægteskab/proformaægteskab

Der er i øjeblikket to sektioner: en om skinægteskab og en om proformaægteskab. Jeg ved ikke hvad forskellen er eller om der er nogen forskel. Jeg kan endda ikke finde 'skinægteskab' i ODS. 'Proformaægteskab' er i DDO. Oprindelig beskrev jeg Olof Palmes første ægteskab som et skinægteskab. Bruger:Ramloser har nu ændret det til proformaægteskab på 'Olof Palme' artiklen, men her er det stadig omtalt som skinægteskab. — Fnielsen (diskussion) 1. jan 2013, 12:25 (CET)

Fjernet afsnit

Jeg har tilrettet artiklens afsnit om gensidig forsørgelse og herunder fjernet nedenstående med den begrundelse, at der er tale om ikke-encyklopædisk stof:

Eksempel 1

Et par bor sammen, er begge over 30, er ikke gift, og har ikke en samlet formue på over 20.000 kr. Ingen af parterne har børn som de har forsørgerpligt overfor. Dermed vil de potentielt kunne få 2 * 10.500 kr (2013 sats) = 21.000 kr i kontanthjælp hvis de begge var uden job.

Part 1 har job (160 timer/md, fuld tid) og får 27.272 kr om måneden. Forsørgelsesgrundlaget skal derefter fratrækkes AMB (8%), Timefradrag (25 kr/time, se note om finanslov nedenfor) og ATP (almindeligvis 90 kr/md).

Dette giver 27.272 kr - (27.272 kr * 8%) - (25 kr * 160) - 90 kr = 27.272 kr - 2181,76 kr - 4000 kr - 90 kr = 21.000,24 kr

Dermed tjener part 1 - ifølge beregningsgrundlaget - nok til at forsørge begge parter, og part 2 vil ikke kunne modtage kontanthjælp.

Eksempel 2

Som ovenfor, men hvor begge parter har forsørgelsespligt over mindst ét barn (evt. et fælles barn). Så vil den øvre grænse for at part 2 kan modtage kontanthjælp, være 34.777 kr.

Potentielt vil parret kunne modtage 2* 13.952 kr (2013 sats) = 27.904 kr i kontanthjælp, hvis begge var uden job.

Dette giver 34.777 kr - (34.777 kr * 8%) - (25 kr * 160) - 90 kr = 27.904,84 kr

Eventuelle pensionsindbetalinger skal også fratrækkes i beregningsgrundlaget, da det ikke er penge som vil kunne bruges til forsørgelse.

Finanslov 2014

Den 26/11 indgik Regeringen, V og K en aftale om en ny finanslov som ændrer ovenstående timefradrag fra 15,23 kr til 25 kr.

Dette ændrer loftet for hvornår den samlevende part mister 100% af sin kontanthjælp i forbindelse med kontanthjælpsreformen.

Fra præsentationen af aftalen: Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at hæve fradraget for modregningen for indkomst i kontanthjælpen fra ca. 15 kr. pr. time til 25 kr. pr. time. Det giver kontanthjælpsmodtagere, der arbejder deltid ved siden af kontanthjælpen, en større gevinst ved at være i job. Forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 300 fuldtidspersoner.

Der afsættes 60 mio. kr. årligt hertil i 2014-17.

Samlevende par	Før finanslov	Efter finanslov 2014
Uden forsørgerpligt, eks. 1 ovenfor	25.573 kr	27.272 kr
Den ene part har forsørgerpligt	29.325 kr	31.024 kr
Begge har forsørgerpligt, eks. 2 ovenfor	33.077 kr	34.776 kr

Overgangsordning i 2014

I eksempel 1 ovenfor vil part 2 miste 10.500 kr i kontanthjælp om måneden (dvs 100%), men først pr. 1/1 2015. Som en overgangsordning, vil part 2 kun miste halvdelen af differencen mellem 2015 og 2014, i dette tilfælde 5.250 kr.

Dvs. at i ovenstående eksempel vil part 2 fortsat modtage 5.250 kr i kontanthjælp om måneden fra 1/1 2014, men fra 1/1 2015 vil kontanthjælpen bortfalde fuldstændigt.

Gensidig Forsørgerpligt

Hvis gensidig forsørgerpligt absolut skal videresendes til denne artikel, må informationen her i godt være en del mere fyldestgørende og ikke bare være en nærmest fodnote. Det rammer også flere end bare kontanthjælpsmodtagere. --FJor 5. Jan 2018 kl. 19:01 (CEST)

Ægteskab i forbudent led

Dette emne mangler.

I den Romersk-katolske kirke var ægteskab mellem parter der var beslægtet i 7' led incest (!) og dermed forbudt. Lateranconciliet 1217 flyttede grænsen, så 4' led var forbudt. 4' led = kvartfætter og -kusine, dvs 1 el 2 fælles tipoldeforældre.

NB Antal led beregnes forskelligt efter katolsk regnestok og efter dansk.

Fabritius og Hatt: Håndbog i slægtsforskning. 3'udg, 1963 har på s 35 gennemgang af hvordan man beregner antal led efter dansk formel og efter kanonisk (dvs kirkelig, katolsk).

Samme har på s 35 gennemgang af hvordan man beregner antal led efter dansk formel og efter kanonisk (dvs kirkelig, katolsk).

I Chr Vs Danske Lov 1682 må halvfætter- og kusine ikke gifte sig. Halvfætter og kvartkusine (el omvendt) må godt. Bog 3, kapitel 16, stk 3. Altså uændret 1½ sekel efter Reformationen!

Sidst i 1700-tallet blev det tilladt at gengifte sig med afdøde ægtefælles bror/søster. Ægteskab med niece blev også tilladt. Kilde: Salmonsens Leksikon udg 2 under Ægteskab, men det er ikke ordentligt præciseret. Fx står der ikke noget om fætter-kusine-ægteskaber.

En overgang var onkel-niece ægteskab tilladt i Danmark, men forbudt i Norge og Sverige, så de kom herned og blev gift. (Kilde glemt).

Er der en jura-historiker tilstede, som kan sætte det bedre på plads?

Steen Thomsen (diskussion) 31. jan. 2024, 15:43 (CET)

Ægteskab i forbudent led

Dette emne mangler.

I den Romersk-katolske kirke var ægteskab mellem parter der var beslægtet i 7' led incest (!) og dermed forbudt. Lateranconciliet 1217 flyttede grænsen, så 4' led var forbudt. 4' led = kvartfætter og -kusine, dvs 1 el 2 fælles tipoldeforældre. NB Antal led beregnes forskelligt efter katolsk regnestok og efter dansk. Fabritius og Hatt: Håndbog i slægtsforskning. 3'udg, 1963 har på s 35 gennemgang af hvordan man beregner antal led efter dansk formel og efter kanonisk (dvs kirkelig, katolsk). Herfra (s 37) henvises til: Stig Iuul: Die Inzestregeln in den indoeuropäischen Rechten. Classica et Mediaevalia, II, 1939, s 27-54.

I Chr Vs Danske Lov 1682 må halvfætter- og kusine ikke gifte sig. Halvfætter og kvartkusine (el omvendt) må godt. Bog 3, kapitel 16, stk 3. Altså uændret 1½ sekel efter Reformationen.

Salmonsens Leksikon udg 2 har lidt mere under Ægteskab, men det er ikke ordentligt præciseret. Sidst i 1700-tallet blev onkel-niece ægteskab tilladt, og gengifte med afdød ægtefælles bror søster også.

Et andet sted (måske i Salmonsen) har jeg set, at i en periode var tilladt i Danmark, men forbudt i Norge og Sverige, så de kom herned: ægteskabsturisme.

Hvad med fætter-kusine-ægtekab?

Er der en jura-historiker tilstede som kan sætte det ordentligt på plads? eller kan han/hun findes?

Steen Thomsen (diskussion) 31. jan. 2024, 15:48 (CET)