Diskussion:Æstuarium

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Botanik Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Botanik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af botanikrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg er ikke glad for formen estuarie. Ikke mindst da der er tale om et "lærd" ord, ville jeg foretrække estuarium (måske endda æstuarium). (Ordet er ikke med i RO.) Vi skriver vel (endnu) ikke akvarie, auditorie eller laboratorie (RO har kun formerne med -rium).

Hvad mener andre?

Sebastjan 09 juni 2004 kl. 09:50 (CEST)

Hmm Sebastjan..du har muligvis ret. Jeg kender ordet fra universitetet, men der er næsten al litteraturen jo på engelsk, så måske er det bare en uskik at vi har brugt den form. I en af mine læreres bøger bruger han ordet estuarie - det er vist min eneste dansksprogede lærebog om det emne. Goggle finder også flest danske sider med den form - men det betyder jo ikke nødvendigvis at det er rigtigt. Måske skulle vi flytte artiklen til estuarium, så vi følger RO, og så lave en omdirigering fra estuarie dertil, så folk kan finde artiklen ;-)
Min kilde:
Hans Ulrik Riisgaard: Basisbog i økologi, København 1993. Side 81.
Mvh Malene

Kære Malene, - Jeg har nu tænkt videre over problemet og kigget i diverse ordbøger m.m. Hverken ODS eller NDO kender ordet. Gyldendals Fremmedordbog og Den Danske Netordbog har begge kun æstuarium (og der er ikke nogen henvisning fra estuarium til æstuarium).

Ordet er tydeligvis latinsk (aestuarium). Mange moderne sprog (engelsk, fransk, italiensk, svensk) synes at undgå ae (æ); man skriver i stedet e.

Man kan argumentere for at vi på dansk i mange tilfælde beholder latinens æ (ækvivalent, æstetisk, osv.; også f.eks. Sankt Mariæ Kirke, hvor svensk ville have Sankt Marie Kyrka).

Mon dette forhold på dansk skyldes at vi "tilfældigvis" har et bogstav æ i mange rent danske (nordiske, germanske) ord? Jeg har ikke tidligere tænkt herover, og jeg vil evt. tage det op i diskussionsgruppen dk.kultur.sprog.

Venlige hilsner, Sebastjan 10 juni 2004 kl. 09:45 (CEST)

Kære Sebastjan - artiklen er hermed flyttet. Tak for lærerigt input og også for korrigeringer ved Grauballemanden :-)
...psst Sebastjan opretter du ikke snart en brugerside, så bliver det lidt nemmere at skrive til dig ? ... altså jeg ved jo godt hvorfor du ikke er oprettet..men kunne du ikke bare kalde dig "Tohundredesyttenogenhelmasseandretal" eller et eller andet andet nonsens - bare så der er et centralt sted at kontakte dig.
God weekend og solskin fra Malene

Kære Malene, - Tak for de venlige ord!

Du er velkommen til at kontakte mig, enten på Bruger diskussion:217.73.177.133 eller med email sebastjan60@hotmail.com

Hvad solskin angår: lige nu er det overskyet, men ellers har vi om sommeren her på Malta mere sol end vi bryder os om. Turister advares mod overdrevent solbaderi.

Hilsner Sebastjan


Undskyld sproget. Jag har översatt er goda artikel till svenska: sv:estuarium. Av diskussionen ovan valde jag estuarium istället för æstuarium, båda formerna tycks finnas i svenskan men som sagt använder vi sällan æ. Jag vill passa på att påminna om att ett aktuellt æstuarium är Lake Pontchartrain som översvämmade New Orleans. 213.67.152.122 11. sep 2005 kl. 19:17 (CEST)

Flytteforslag[rediger kildetekst]

Flytteforslag: Æstuarium

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

Ordet æstuarium er ikke ret kendt, og kun optaget i få ordbøger (f.eks. ikke i Den Danske Ordbog). Jeg har svært finde steder hvor ordet bruges i praksis. Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) bruger ordet "flodmunding" i Natura 2000-planerne. (Se naturtype 1130 i listen over beskyttede natyrtyper, samt f.eks. planen for område 157). Jeg ser ingen god grund til at vi ikke også bruger det langt mere kendte og umiddelbart mere forståelige ord flodmunding.

  •  Flyt – derfor foreslår jeg flytning til af æstuarium til flodmunding. Mvh. Kartebolle (diskussion) 16. aug 2016, 23:25 (CEST)
  •  Flyt ikke Æstuarium og flodmunding er ikke det samme. Bring i stedet artiklen tilbage til at handle om æstuarier, se den sidste gode version af artiklen. Efter næste rettelse begynder folk at skrive videre ud fra den antagelse at de to ord er synonyme. Der skulle have været anvendt [[flodmunding]] i stedet for '''flodmunding''' i rettelsen. --Madglad (diskussion) 17. aug 2016, 02:55 (CEST)
    •  Kommentar – Forklar venligst hvad forskellen er på artiklens beskrivelse af æstuarium i nævnte version, og SVANAs beskrivelse af naturtypen flodmunding som linket hvilket til ovenfor. Jeg kan ikke se forskellen. I øvrigt er påstanden i artiklen æstuarium om at Østersøen er et æstuarium i modstrid med Wikipedia-artiklers påstande om at Gironde (æstuarium) er Vesteuropas største æstuarium. Mvh. Kartebolle (diskussion) 17. aug 2016, 07:49 (CEST)
    • PS: Ja, Østersøen kan også betragtes en/et fælles flodmunding/estuarium for alle de tilløbende floder ifølge en:Baltic Sea, hvilket selvfølgelig gør påstanden om at Gironde er det største til skamme. Men ændrer ikke på at der for mig at se er tale synonymer. Mvh. Kartebolle (diskussion) 17. aug 2016, 07:59 (CEST)
      • Hvilken beskrivelse mener du? Link? Det eneste jeg kan finde er "Halleby Ås brede udmunding i Storebælt er et af de få naturlige og uregulerede åudløb på Sjælland. Udløbet, som kaldes Flasken, er omgivet af strandeng, som bl.a. er et vigtigt rasteområde for gæs." Omtaler overhovedet ikke saltindholdet. Som jeg forstår det henviser æstuarium til salinitetsgradientfeltet, ikke til geografi og biologi. At de to ting langt hen ad vejen hænger sammen er der ingen tvivl om. --Madglad (diskussion) 17. aug 2016, 09:04 (CEST)
Jeg forstår det sådan at en flodmunding er en flodmunding. Et æsturatiorium er et salinitetsgradientfelt i en flodmunding. Det er også det indtryk jeg får af at læse en-wiki og de-wiki. Sidstnævne skriver bl.a.: Gemäß der Leeuwarden Declaration werden die landwärtigen Grenzen der Ästuare in der Deutschen Bucht definiert als die durchschnittliche Grenze von Brackwasser zu Süßwasser und die seewärtigen Grenzen als die durchschnittliche Lage der 10-PSU-Isohaline. Altså må Selengas udmunding i Bajkal være et eksempel på en flodmunding uden æsturatiorium. Eller hvad? --Madglad (diskussion) 17. aug 2016, 10:08 (CEST)
  •  Flyt ikke (redigeringskonflikt), Delv om der i de fleste tilfælde henvises til flodmundinger, er det i definitionerne også tale om kystnære lokaliteter som laguner og lignende. Ordet er dannet af det latinske af æstus for tidevand, der som bekendt påvirker andet en flodmundinger. I stedet bør den nok splittes, så der oprettes en artikel om flodmundinger. En flytning vil være upræcis. - Nico (diskussion) 17. aug 2016, 10:13 (CEST)
  • Jeg trækker forslaget tilbage efter Nicos forklaring. Jeg havde det indtryk at æstuarier altid er placeret mellem et eller flere vandløb og havet, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Jeg forstår så bare ikke, hvordan der kan være en saltgradient hvis der ikke tilføres ferskvand fra et vandløb. Vil nogen venligst tjekke korrektheden af den indledende tekst jeg skrev i den nyoprettede Kategori:Æstuarier? Mvh. Kartebolle (diskussion) 21. aug 2016, 11:25 (CEST)
Det giver måske bedre mening hvis man vender om: Der findes også flodmundinger der ikke er tidevandspåvirket. Der er også masser af mindre vandløb, åer og bække, som man ikke på dansk kalder floder, og hvis udløb man derfor heller ikke vil kalde en flodmunding. - Nico (diskussion) 21. aug 2016, 14:21 (CEST)
Konklusion:
Forslaget er trukket tilbage, og debatten er for længst gået i stå; så der flyttes ikke. Vh. SorenRK (diskussion) 1. mar 2017, 23:53 (CET)