Diskussion:Activity-based costing

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Der står at "Metoden anvendes især ved budgettering og budgetkontrol". Det er nok ikke der ABC har sin største styrke/avendelse, hverken herhjemme eller i udlandet. Det er grundlæggende en kalkulationsmetode, som især anvendes til strategiske lønsomhedsanalyser, produktkalkulationer og i forbindelse med effektivisering af processer.

ABC bliver først "opfundet" i slutingen af 1980'erne - og altå ikke i 1970érne....

Per Nikolaj Bukh

Velkommen ombord - det er godt at får et kritisk øje på artiklerne fra en af "sprogområdets" førende indenfor fagområdet. Vil det være ok at omformulere det til fx "[...] er en kalkulationsmetode, som især anvendes til strategiske lønsomhedsanalyser, produktkalkulationer og i forbindelse med effektivisering af processer. Desuden kan metoden anvendes ved budgettering og budgetkontrol."?
Oplysningen om metdenen opstående har jeg fra den engelsksprogede side, som (heller) ikke har nogen kildehenvisning. Men hvis metoderne publiseres sidst i 1980'erne kan det vel godt være baseret på tankegods fra 1970'erne (uden at metoden på det tidspunkt er navngivet).
Som nævnt under Kaplan er du naturligvis meget velkommen til at redigere artiklerne.
-- Poul G disk. 30. sep 2006 kl. 15:11 (CEST)

Der står at "Metoden anvendes især ved budgettering og budgetkontrol". Jeg vil påstå at ABC metoden er ubrugelig - ja direkte farlig hvis den anvendes til budgettering og budgetkontrol. Budgettering omfatter valg af alternative kapacitetsanvendelser med forskellige økonomiske konsekvenser. Såfremt budgettet skal være andet end passiv fremskrivning af forrige periodes tal skal der helt andre begreber på banen end ABC metodens selvkosttankegang. Det bedste bud på en brugbar model er Kapacitetsregnskabet og lønsomhedsmetodens kapacitetsgradsteknik, som det vil føre for vidt at gøre rede for her. Idet vi desværre ikke har Palle Hansen, Zakken Worre og Kåre Dullum iblandt os er der desværre ingen til at kritisere de strømninger der for tiden er omkring genoplivning af Selvkostregnskabet og dets omkostningsfordelinger, som vi er mange der ellers håbede var dødt forevigt på grund af dets skævvridning og forplumring af lønsomhedsbegreberne i budgetsituationen.

Leif Mønike, Vandværksvej 12, Lobbæk 3720 Aakirkeby


Flyttet fra artikel af Nico (diskussion)

Istedet for direkte og indirekte omkostninger, vil jeg anbefale termenologien variable og fasteomkostninger (Skrev 130.226.41.3 (diskussion • bidrag) 16. sep 2013, 13:52‎. Husk at signere dine indlæg.)

Slut flytning.

Den ændring vil ikke være korrekt. En fast og en variabel omkostning giver lidt sig selv; ejendomsskatten er en fast omkostning (på kort sigt), men råmaterialer til produktion X er et eksempel på en variabel omkostning. Direkte og indirekte omkostninger betyder hvorvidt en omkostning kan henføres direkte til produktionen af produkt X. Hvis fx virksomheden får 1 el-regning dækkende el-forbruget i en produktionshal der producerer 3 produkter, så er det en IPO (indirekte produktionsomkostning), for du kan ikke henføre beløbet specifikt til produktionen af hvert af de pågældende produkter. Men hvis produktionen i øvrigt er rimelig konstant i hallen, så vil omkostningen stadig være en fast omkostning. Valentin (diskussion) 24. feb 2019, 23:38 (CET)
Løn til den værkfører der overvåger produktionen af de 3 produktionslinjer er også et eksempel på en indirekte produktionsomkosting (IPO), for hans løn er ikke direkte henførbart til produkttype 1, 2 eller 3, men "kun" til at selve produktionshallen kører. Men derfor er hans løn stadig en fast omkostning. Valentin (diskussion) 25. feb 2019, 11:50 (CET)