Diskussion:Albert Speer

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Albert Speer er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Albert Speer har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 17, 2009.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 16. april 2009 Nomineret til god artikel Vedtaget 22. marts 2009 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 20. februar 2009 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

 

En anonym skriver til sidst: Den nyeste forskning stiller dog et stort spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af Speers erindringer. Det kræver vist lidt dokumentation at anfægte en af de få nazi-ledere, der erkendte at der var noget galt, men at han ikke så det eller turde stille spørgsmål dengang. Jeg har ikke har forsket i sagen, blot læst hans egne bøger og andres beretninger og kan ikke se, at man behøver at beskylde ham for at være en løgner. Såvidt jeg husker accepterede han også sin straf for sin medvirken, selvom han undrede sig over, at han fik 20 år, og Hitlers efterfølger Dönitz 10 år.

Det er let at sige med bagklogskaben i baghovedet, at han burde have vidst bedre, da tingene fandt sted. Han er en af de få ledere, der har sagt Hitler imod med risiko for at få en dødsstraf på stedet. --hansjorn 5. jul 2005 kl. 12:44 (CEST)

Hvor megen sympati man end kan have for Speer på grund af hans anger over sin rolle under naziregimet, kan man ikke komme bort fra, at de slående resultater, han opnåede med den tyske krigsproduktion, blev opnået ved hjælp af titusinder af slavearbejdere, som arbejdede under umenneskelige forhold, og mange af dem døde da også. Det forekommer også helt usandsynligt, at en mand i hans position ikke skulle have vidst, hvad der skete med jøderne.

Han var en yderst intelligent mand. Måske var hans allersmarteste træk at optræde som angrende synder under Nürnberg-processen. Dokumenter, der siden er kommet frem, sandsynliggør, at galgen havde været ham vis, såfremt man dengang havde haft oplysningerne.

Kemp--83.72.32.131 5. jul 2005 kl. 13:16 (CEST)

Allerede i 1971 fremlagde Erich Goldhagen en artikel, hvor han fremlagde en tale holdt af Himmler ved et møde, hvor Speer var til stede. I talen blev der ikke lagt fortiet noget mht. planerne om at udrydde jøderne. Speer søgte de følgende 10 år frem til sin død at prøve at bevise, at han havde forladt mødet inden talen blev holdt, men det lykkedes vist aldrig. Derfor kan man stille spørgsmålstegn ved, om han fortalte sandheden i sine erindringer, når han hævdede, at han ikke kendte til holocaust. Det er ikke det samme som at kalde ham en løgner (og blive heller ikke gjort i citatet, som Hansjorn tager frem), da han muligvis havde overbevist sig selv om, at han ikke kendte noget til det for at kunne leve med sig selv.

Ud fra et historiefagligt synspunkt finder jeg det også uacceptabelt, at der skal noget ekstra til, for at man kan stille spørgsmålstegn ved "pæne" menneskers erindringer. De kan fx huske fejl som alle andre eller fremlægge en synsvinkel på begivenhederne, der stiller dem i et særligt gunstigt lys lige så godt som alle andre.--Heelgrasper 5. jul 2005 kl. 13:53 (CEST)

Tak til Kemp for en uddybning af forskningen i emnet. Som aldrig bliver uaktuelt al den stund krigsforbrydelser kan finde sted igen - løgne og fortielser ligeså. Men Speers erindringer og her for nylig Traudl Junges er nogle af de få, der har overlevet og er vigtig dokumentation for en forståelse af problemet: Hvordan ét menneske få en så koncentreret magt i et samfund, at han kunne smadre hele sin samtid? Uden at nogen greb ind i tide og stoppede vanviddet (f.eks. 20 juli/Stauffenberg). Jeg troede at det var løgn, da jeg læste beretninger om krigsforbrydelser mod menneskeheden i rest-Jugoslavien (Srebrenica) - hvor de ansvarlige endnu ikke er pågrebet og retsforfulgt. --hansjorn 6. jul 2005 kl. 06:35 (CEST)

Ovennævnte kommentarer bygger på en ældre udgave af artiklen. Den nye udgave præsenterer de ovennævnte problemstillinger og den tilhørende dokumentation, men vælger at lade det være op til læseren selv at vurdere hvad der er rigtigt og forkert.--Nis Hoff 21. feb 2009, 10:13 (CET)

Fra Pontus Eriksson, unskuld min dårlige danske stvning, taler dog god dansk Ang. Speer må jeg skrive at jeg har läst fx i William Sheerers kämpebog der på svensk heter "Tredje rikets uppgång och fall" at Speer var den eneste person da efter 1934 (efter udrensningen af Röhm og SA i juli-34 og president Hindenburgs död en måned senere , hvorefter Hitler blev det tyskr folks Fuhrer) emodsagde Hitler ragt i öjne. Hitler ville i april-45 ödelägge så meget af Tyskland der overhoved var muligt, og gav Speer order om dette. Men til forskäl fra alle andre af Hitlers nämeste (fx Göbbels, Borman og militärerne Keitel og Jodl) fortälde Speer - Nej det vil jeg ikke göre. Hitler der var i fuld gang med at udfärde hänrettelseorder af diverse ande folk - läd dog Speer gå uden at straffe ham for ordervägrelse ! På någen måde må Speer väret ragrygged. (og måske på en meget lille og speciell måde Hitler med - fx kunde han fly till alperne frem til omkring 26:e april. Men valgte at dö medsin nation. Hitlervar heller ikke et spor intressered af ökonomi og at bygge op en privat rigedom, som fx Göring.) Det skal dog ikke opfattes som minstelille oprättelse for Hitlers mange brodt mod freden, krigen og mänskligheden. Spörsmålet om Speers ev. ondske er ligger nokk mest i at han valgte at lukke öjne for det han såg. Litteraturen om Hitler er ufantelig, men også om Speer har der skrivits mange böger på mange sprog. Igen unskuld min dårlige stavning. (Skrev JPEriksson (diskussion • bidrag) 23. apr 2009, 18:24. Husk at signere dine indlæg.)